Renteanalyse: Federal Reserve sænkede renten 0,5% for første gang i 4 år

USA’s centralbank sænker renten for første gang i fire år

For første gang siden 2020 har USA’s centralbank, Federal Reserve, besluttet at sænke renten. Denne gang er renten reduceret med 0,5 procentpoint, hvilket har resulteret i et nyt interval på 4,75 til 5,0 procent. Hidtil har renten været fastholdt i intervallet 5,25 til 5,50 procent, og beslutningen kommer som led i en forventet justering af bankens pengepolitik.

Centralbankchef Jerome Powell siger ifølge Reuters i en klar direkte tale, som har været længe ventet:

“Tiden er kommet til at justere politikken.
Timingen og tempoet i rentenedsættelserne vil afhænge af kommende data, hvordan udsigterne udvikler sig og afbalanceringen af risici”

Når Federal Reserve sænker renten, påvirker det globale finansmarkeder, herunder Danmark. Lavere amerikanske renter kan føre til stigende aktiekurser, hvilket kan gavne danske pensionsopsparinger. Samtidig påvirker faldende renter på amerikanske obligationer også danske boligrenter, da investorer søger højere afkast i andre lande. Dette kan føre til lavere renter på 30-årige realkreditlån i Danmark. Desuden kan pensionsfonde omlægge deres investeringer til aktier for at opnå bedre afkast, når obligationsrenterne falder.

Aktiemarkedets reaktion

Aktiekurserne reagerede hurtigt på nyheden om rentenedsættelsen, og stigninger kunne ses på tværs af flere sektorer, især teknologi og forbrugsorienterede aktier, der ofte drager fordel af lavere låneomkostninger.

Investorer havde længe ventet på en lempelse af pengepolitikken, og denne beslutning sendte et klart signal om, at Federal Reserve ønsker at støtte økonomien midt i usikkerhed om fremtidig vækst.

Uenighed i Federal Reserve

Selvom beslutningen om at sænke renten blev taget, var der ikke fuld enighed blandt Federal Reserves medlemmer. Ifølge oplysninger fra CNN stemte et bestyrelsesmedlem imod forslaget om at sænke renten, hvilket indikerer, at der stadig er bekymringer blandt nogle medlemmer om potentielle risici ved en for tidlig rentenedsættelse, herunder frygt for øget inflation.

En længe ventet rentenedsættelse

Federal Reserve’s beslutning om at sænke renten var imidlertid forventet af både investorer og økonomer. Allerede i slutningen af august indikerede centralbankchef Jerome Powell, at en rentesænkning kunne være på vej. I en tale udtalte Powell, at “tiden var kommet” til at justere pengepolitikken for at afspejle den nuværende økonomiske situation.

På dette tidspunkt havde Federal Reserve ikke ændret renten i fire år, og den begyndte for alvor at hæve renten i 2022 som et værktøj til at bremse inflationen og køle den overophedede økonomi af.

Fra rentestigninger til sænkninger

Den seneste rentenedsættelse markerer et vendepunkt i Federal Reserves politik. Siden 2022 har banken hævet renten adskillige gange for at bekæmpe inflationen, der steg hurtigt efter pandemiens afslutning og de tilhørende økonomiske stimulanser. Nu hvor inflationen er begyndt at falde, har centralbanken besluttet at justere renten nedad for at støtte økonomisk vækst og imødegå risikoen for en mulig recession.

Federal Reserve’s officielle udmelding fra deres hjemmeside bekræfter, at rente-nedsættelsen er et nøje overvejet skridt baseret på økonomiske data og udsigterne for inflation og vækst. Selvom beslutningen kommer på et tidspunkt, hvor økonomien stadig er relativt robust, har centralbanken valgt en mere forsigtig tilgang for at sikre en balanceret økonomisk udvikling fremadrettet.

Hvad ville en stigende inflation betyde for USA, for kongetallet og for aktiemarkederne?

En stigende inflation i USA vil have betydelige konsekvenser for økonomien som helhed, herunder specifikt for kongetallet og aktiemarkederne. Her er en detaljeret gennemgang af, hvad stigende inflation vil betyde:

1) Konsekvenser for USA’s økonomi

Stigende inflation kan påvirke økonomien på mange måder:

• Øgede leveomkostninger: Når priserne stiger, vil forbrugerne opleve, at deres daglige udgifter til alt fra fødevarer til energi vokser. Dette reducerer den disponible indkomst og kan føre til en lavere samlet efterspørgsel, da forbrugerne har mindre penge til rådighed til andre forbrugsvarer.
• Lønpresset stiger: Virksomheder vil muligvis opleve et stigende pres for at hæve lønningerne for at følge med de stigende priser, især i en periode med høj inflation. Dette kan dog også øge omkostningerne for virksomhederne, hvilket yderligere kan øge inflationen, da virksomhederne hæver priserne for at opretholde deres profitmarginer.
• Rentehævelser: Som tidligere nævnt vil Federal Reserve sandsynligvis reagere ved at hæve renten for at bekæmpe inflationen. Højere renter kan gøre det dyrere for virksomheder og forbrugere at låne penge, hvilket kan bremse investeringer og forbrug. Dette kan potentielt føre til en økonomisk nedgang eller endda en recession.

2) Effekt på kongetallet

Kongetallet, som er et nøglemåltal for økonomisk sundhed og produktivitet, kan også påvirkes af stigende inflation:

• Faldende forbrugertillid: Kongetallet, som ofte er tæt forbundet med forbrugertillid og økonomisk aktivitet, vil sandsynligvis falde i en periode med stigende inflation. Når forbrugerne oplever stigende priser uden tilsvarende lønstigninger, vil de være mindre tilbøjelige til at bruge penge på ikke-nødvendige varer og tjenester, hvilket kan påvirke kongetallet negativt.
• Øget usikkerhed: I perioder med inflation er der ofte en højere grad af økonomisk usikkerhed. Hvis Federal Reserve hæver renten kraftigt for at modvirke inflationen, kan det føre til lavere økonomisk vækst, hvilket vil kunne mærkes på kongetallet, da det indikerer et fald i den overordnede økonomiske aktivitet og produktivitet.
• Fald i forbrug og investeringer: Hvis forbrugerne og virksomhederne oplever større økonomisk usikkerhed på grund af inflation og stigende omkostninger, vil der sandsynligvis være et fald i både forbrug og investeringer. Dette kan føre til et direkte fald i kongetallet, som er afhængigt af væksten i økonomien.

3) Effekt på aktiemarkederne

Stigende inflation kan også have store konsekvenser for aktiemarkederne:

• Negative effekter på vækstaktier: Høj inflation fører ofte til højere renter, og dette kan ramme vækstaktier hårdt, især i teknologisektoren, hvor mange virksomheder er afhængige af lån til at finansiere deres fremtidige vækst. Højere renteomkostninger reducerer virksomhedernes evne til at optage billig kapital, hvilket kan lægge pres på aktiekurserne.
• Øget volatilitet: Inflation skaber ofte usikkerhed på aktiemarkederne. Investorer kan blive bekymrede over centralbankens reaktioner på inflationen og deres indvirkning på økonomien. Denne usikkerhed kan føre til øget volatilitet på markederne, med skiftende aktiekurser og større udsving i indekserne.
• Visse sektorer kan drage fordel: Selvom inflation generelt anses for at være negativt for aktiemarkedet, er der visse sektorer, der kan drage fordel af stigende priser. Råvaresektoren, herunder energi og metaller, kan se øget efterspørgsel og højere priser på deres produkter, hvilket kan styrke aktiekurserne i disse sektorer.
• Defensivt marked: I en inflationær periode søger investorer ofte mod mere stabile og defensive sektorer, såsom sundhedsvæsen, forsyningsselskaber og forbrugsvarer. Disse sektorer kan tilbyde mere stabil afkast i en tid, hvor økonomisk usikkerhed dominerer.

Hvad sker der hvis inflationen stiger?

Stigende inflation i USA vil lægge pres på både forbrugere, virksomheder og aktiemarkeder. Økonomien vil sandsynligvis se højere renter og lavere vækst, mens kongetallet kan falde på grund af forbrugs- og investeringsnedgang. Aktiemarkederne vil sandsynligvis opleve øget volatilitet, og vækstaktier kan blive hårdt ramt, mens råvarer og defensive sektorer kan klare sig bedre. Federal Reserve’s politik vil spille en afgørende rolle i at balancere økonomien i en tid med stigende inflation.

Betydningen for økonomien

Rentesænkningen forventes at gøre det billigere at låne penge, hvilket kan stimulere både erhvervslivet og forbrugerne. Virksomheder vil sandsynligvis kunne optage lån til investeringer til en lavere rente, og forbrugerne kan nyde godt af lavere renter på boliglån og kreditkort. Dette vil øge det samlede forbrug, som er en vigtig drivkraft for væksten i USA’s økonomi.

På trods af den overvejende positive respons på aktiemarkedet vil investorer fortsat holde øje med de kommende udmeldinger fra Federal Reserve for at vurdere, om der vil komme flere rentesænkninger, eller om dette blot er et enkeltstående skridt. Det kommende økonomiske klima, herunder udviklingen i inflation og arbejdsmarkedet, vil spille en afgørende rolle for, hvordan centralbanken agerer fremover.

Hvad betyder et udsving i renten?

Når Federal Reserve sænker renten, påvirker det økonomien og aktiemarkedet på forskellige måder afhængigt af graden af sænkning. Her er en analyse af de mulige konsekvenser under tre scenarier og en yderligere kommentar om en større rentenedsættelse:

1) Hvis renten ikke sænkes

Hvis Federal Reserve vælger ikke at sænke renten, vil de nuværende økonomiske vilkår fortsætte. Dette kunne betyde følgende for aktierne:

• Stabilitet eller fald: Aktiemarkedet kunne reagere negativt, især hvis investorer havde forventet en rentenedsættelse for at stimulere økonomien. Uden en rentenedsættelse kan frygten for lav vækst eller recession dominere.
• Øget renteniveau presser aktier: Højere rente vil typisk gøre det dyrere at låne penge for virksomheder og forbrugere, hvilket kan reducere investeringer og forbrug, hvilket i sidste ende kan skade aktiekurserne, især inden for sektorer som ejendom, forbrugsvarer og teknologi.
• Inflation som bekymring: Hvis inflationen er høj og der ikke sker en rentenedsættelse, kan investorer også blive bekymrede over, at Fed ikke gør nok for at kontrollere inflationen, hvilket yderligere kan presse aktiemarkedet ned.

2) Hvis renten sænkes med 0,25%

En rentenedsættelse på 0,25% er ofte betragtet som en forsigtig eller “dovish” tilgang fra Federal Reserve. Konsekvenserne kunne være som følger:

• Positiv, men afdæmpet reaktion: Aktiemarkederne kan reagere positivt, men med mindre begejstring end ved større rentenedsættelser. Investorer vil forvente en vis økonomisk stimulans, men måske ikke nok til at fjerne bekymringer om langsommere økonomisk vækst.
• Moderate stigninger i aktier: Teknologisektoren og forbrugsorienterede aktier vil sandsynligvis stige, men effekten kunne være begrænset, da en mindre nedsættelse ikke nødvendigvis skaber stor likviditet eller incitament til at investere.
• Dovish signal: En mindre rentenedsættelse kan signalere, at Federal Reserve ser en økonomisk afmatning, men ikke nødvendigvis en alvorlig krise. Dette kunne give et blandet signal til investorer.

3) Hvis renten sænkes med 0,5% (som i dag)

En rentenedsættelse på 0,5% er mere betydelig og sender et stærkt signal om, at Federal Reserve ønsker at stimulere økonomien markant. Her er konsekvenserne:

• Øjeblikkelig positiv effekt på aktier: Aktiemarkederne vil sandsynligvis reagere meget positivt på en så markant rentenedsættelse, især på kort sigt. Investorer vil forvente, at billigere lån og øget likviditet vil fremme vækst i økonomien og virksomhedernes indtjening.
• Vækstorienterede aktier vil stige: Teknologiaktier og aktier i sektorer, der er afhængige af låntagning eller kapital, såsom ejendom og forbrugsgoder, vil sandsynligvis stige kraftigt.
• Risiko for langsigtede konsekvenser: Selvom aktiemarkedet kan stige på kort sigt, kan nogle investorer være bekymrede over, hvad en så stor rentenedsættelse signalerer om økonomiens sundhed. Hvis investorerne begynder at tro, at Federal Reserve handler af desperation på grund af en dybere økonomisk afmatning, kan det skabe uro på markedet.

4) Hvis renten sænkes med 1%

En nedsættelse på 1% vil være en ekstraordinær foranstaltning, hvilket indikerer en stærk økonomisk nedgang eller frygt for en recession. Konsekvenserne vil være betydelige:

• Stor kortsigtet eufori på aktiemarkedet: Investorer vil sandsynligvis reagere meget positivt med det samme, da en så stor nedsættelse ville øge likviditeten markant og gøre lån langt billigere. Dette vil medføre en hurtig stigning i vækstorienterede aktier.
• Potentiel langvarig usikkerhed: Selvom det kan skabe kortvarige gevinster, kan investorer også begynde at stille spørgsmål ved Federal Reserves beslutning. En så stor rentenedsættelse kunne signalere, at økonomien er i dybe problemer, hvilket kunne føre til volatilitet på længere sigt.
• Inflation frygt: Hvis økonomien allerede er i bedring, kan en stor nedsættelse på 1% føre til frygt for overophedning og inflation, hvilket kan modvirke de umiddelbare gevinster på aktiemarkedet.

Rentenedsættelser påvirker også aktiemarkedet forskelligt afhængigt af størrelsen af nedsættelsen og den økonomiske kontekst. En nedsættelse på 0,5% vil sandsynligvis give et stærkt løft til aktier på kort sigt, som vi har set og vil se i dag og de kommende dage, mens en nedsættelse på 1% kan skabe både eufori men også og langsigtet usikkerhed. Ingen ændring eller en mindre nedsættelse vil sandsynligvis føre til mere forsigtige reaktioner.

Deflation og Inflation frygter alle lige meget og det er derfor man er forsigtig, da renten egentlig er det eneste instrument man har i den økonomiske politik, frygter man nok mest af rentenedsættelser og rentestigninger ikke virker som vi har set de sidste 5 år, at det virker meget langsomt eller slet ikke i andre lande.

Hvilken indflydelse har Federal Reserve på Danmarks økonomi og renter?

Federal Reserve’s indflydelse på Danmarks økonomi og renter sker primært indirekte, men alligevel betydeligt. Her er en gennemgang af, hvordan USA’s centralbank påvirker den danske økonomi og renteniveauer:

1) Global økonomisk påvirkning

Federal Reserve er ansvarlig for pengepolitikken i verdens største økonomi, USA. Beslutninger truffet af Fed om renteændringer og andre pengepolitiske foranstaltninger har en global effekt. Når Fed hæver eller sænker renten, påvirker det kapitalstrømme, valutakurser og investoradfærd internationalt.

• Renteændringer påvirker globale kapitalbevægelser: Når Fed hæver renten, gør det investeringer i USA mere attraktive, fordi højere renter giver et bedre afkast på obligationer og andre aktiver. Dette kan få globale investorer til at flytte kapital til USA, hvilket kan føre til, at kapital forlader mindre økonomier som Danmark. En sådan kapitaludstrømning kan lægge pres på danske banker og den danske krone.
• Handelsforhold og økonomisk vækst: USA er en vigtig handelspartner for Danmark, og amerikansk økonomisk vækst har en direkte indvirkning på Danmarks eksportmuligheder. Hvis Federal Reserve hæver renten for at bremse inflationen og dermed reducerer amerikansk forbrug, kan det påvirke dansk eksport negativt. Modsat kan en rentenedsættelse i USA stimulere forbrug og vækst, hvilket kan øge efterspørgslen efter danske varer og tjenester.

2) Valutapåvirkning og kronekursen

Danmark fører fastkurspolitik, hvor kronen er bundet til euroen. Selvom Danmarks Nationalbank ikke direkte følger Federal Reserve’s rentebeslutninger, kan Fed’s handlinger indirekte påvirke kronekursen gennem påvirkningen af euro/dollar-forholdet.

• Stærkere dollar ved rentehævelser: Når Fed hæver renten, bliver den amerikanske dollar ofte stærkere i forhold til andre valutaer, inklusive euroen og dermed også den danske krone. En stærkere dollar gør dansk eksport mere konkurrencedygtig i USA, da danske varer bliver relativt billigere for amerikanske forbrugere. Samtidig bliver importerede amerikanske varer dyrere for danske forbrugere.
• Kapitalstrømme og kronestyring: Hvis en stærk dollar fører til, at investorer søger sikkerhed i dollaren, kan det skabe pres på euroen og kronen. For at stabilisere kronekursen kan Danmarks Nationalbank blive nødt til at tilpasse sin egen rente for at tiltrække kapital og modvirke kapitaludstrømning. Derfor kan danske renter indirekte blive påvirket af Federal Reserve’s rentepolitik.

3) Påvirkning af danske renter

Danmarks Nationalbank har en selvstændig pengepolitik, men da kronen er bundet til euroen, følger Nationalbanken tæt Den Europæiske Centralbanks (ECB) politik. Da ECB ofte justerer sine renter som reaktion på Federal Reserve’s handlinger, kan dansk pengepolitik blive påvirket indirekte.

• Sammenhæng med ECB: Når Federal Reserve hæver eller sænker renten, påvirker det typisk euroens værdi i forhold til dollaren. Hvis ECB reagerer på Fed’s beslutninger ved at justere sin egen rente, kan Danmarks Nationalbank følge med for at bevare kronens stabilitet. Dermed kan ændringer i amerikanske renter også påvirke danske renter via ECB.
• Globale renteniveauer: Federal Reserve’s handlinger påvirker de globale renteniveauer, hvilket påvirker danske bankers låneomkostninger på de internationale kapitalmarkeder. Højere amerikanske renter kan gøre det dyrere for danske virksomheder og banker at låne penge i udlandet, hvilket kan føre til højere renter i Danmark.

4) Inflation og økonomisk stabilitet

Inflation i USA og Fed’s reaktion på den har også konsekvenser for Danmark:

• Inflationens globale effekt: Hvis inflationen i USA stiger, og Federal Reserve hæver renten for at bekæmpe den, kan højere omkostninger ved låntagning i USA sprede sig til andre økonomier, herunder Danmark. Det kan føre til en global afmatning i økonomisk vækst, hvilket vil påvirke den danske økonomi, da den er afhængig af global handel og økonomisk stabilitet.
• Råvarepriser: Federal Reserve’s pengepolitik kan også påvirke råvarepriser, såsom olie og fødevarer. Da mange råvarer handles i amerikanske dollars, kan ændringer i dollarkursen og amerikansk efterspørgsel påvirke priserne på disse varer. Stigende råvarepriser kan føre til øget inflation i Danmark, hvilket kan få Danmarks Nationalbank til at justere renterne for at kontrollere inflationen.

Derfor har Federal Reserve’s beslutninger om renter og pengepolitik har en væsentlig indirekte indflydelse på Danmarks økonomi og renter. Selv om Danmarks Nationalbank har sin egen pengepolitik, er landet stærkt påvirket af globale økonomiske forhold, som Fed’s handlinger er med til at forme. Kapitalbevægelser, valutakurser, inflation og økonomisk vækst i USA har alle en effekt på den danske økonomi, hvilket kan få Danmarks Nationalbank til at justere sine egne renter og politikker for at beskytte den danske krone og økonomi.

Følger ECB efter Federal Reserve med en nedsættelse og hvor meget?

Den Europæiske Centralbank (ECB) følger ikke automatisk Federal Reserve (Fed), men Federal Reserve’s beslutninger kan indirekte påvirke ECB’s rentepolitik. Dette sker, fordi ændringer i Fed’s renter ofte har globale konsekvenser for kapitalbevægelser, inflation og økonomisk vækst. ECB vil dog tage hensyn til europæiske økonomiske forhold og inflationsmål, før den træffer beslutninger om rentenedsættelser eller -hævelser. Her er, hvordan forholdet mellem Federal Reserve og ECB typisk fungerer, samt hvordan ECB kunne reagere på en rentenedsættelse fra Federal Reserve:

1) Indirekte påvirkning fra Federal Reserve

Når Federal Reserve ændrer sine renter, kan det påvirke globale finansielle markeder og valutakursen mellem dollaren og euroen. En ændring i de amerikanske renter kan få investorer til at flytte kapital til eller fra USA, hvilket kan påvirke værdien af dollaren og euroen. Dette kan lægge pres på ECB til at justere sine egne renter for at styre inflation og økonomisk vækst i euroområdet.

• Stærkere dollar, svagere euro: Hvis Federal Reserve sænker renten, kan dollaren blive svagere i forhold til euroen. Dette kan føre til, at den europæiske eksport bliver dyrere og mindre konkurrencedygtig, hvilket kan lægge pres på ECB for at sænke renten for at stimulere den europæiske økonomi.
• Kapitalstrømme: Når Federal Reserve sænker renten, kan det få investorer til at søge højere afkast uden for USA, hvilket kan føre til kapitalindstrømning i Europa. Dette kan igen styrke euroen, hvilket kan påvirke ECB’s beslutninger, hvis euroens styrke skader europæisk eksport og økonomisk vækst.

2) ECB’s fokus på euroområdets inflation og vækst

ECB’s hovedfokus er at sikre prisstabilitet i euroområdet med et inflationsmål på tæt ved, men under, 2 %. Mens Federal Reserve også fokuserer på inflation, er Fed’s mandat bredere og inkluderer beskæftigelse. Derfor vil ECB kun sænke renten, hvis der er et behov for at stimulere væksten eller tackle deflationære tendenser i euroområdet.

• Euroområdets økonomiske forhold: Hvis inflationen i euroområdet er lav, eller der er tegn på økonomisk afmatning, kan ECB beslutte at sænke renten uafhængigt af, hvad Federal Reserve gør. En rentenedsættelse fra Fed kan dog fremskynde ECB’s beslutning, hvis det påvirker euroens værdi og de økonomiske forhold i eurozonen.
• Omvendt reaktion: Hvis inflationen i euroområdet stiger, kan ECB vælge at hæve renten, selvom Fed sænker den. Dette afhænger af de specifikke økonomiske forhold i euroområdet.

3) Historisk reaktion på Federal Reserve’s ændringer

Der er eksempler fra historien, hvor ECB har reageret på Fed’s ændringer, men ikke nødvendigvis på samme tid eller i samme omfang. Det er ikke en automatisk proces, men ECB vil evaluere, hvordan ændringer i USA’s pengepolitik påvirker de globale markeder og euroområdet.

• 2022-2023 rentestigninger: Da Federal Reserve begyndte at hæve renten aggressivt i 2022 for at bekæmpe stigende inflation, fulgte ECB efter med en række renteforhøjelser, men først flere måneder senere og i et langsommere tempo. ECB hævede renten for at tackle inflationen i euroområdet, som var påvirket af de globale økonomiske forhold, herunder stigende energiomkostninger.

4) Hvor meget ville ECB sænke renten?

Hvis ECB beslutter at følge efter en rentenedsættelse fra Federal Reserve, vil omfanget afhænge af euroområdets økonomiske forhold. ECB plejer at foretage mere gradvise justeringer af renten sammenlignet med Fed. Hvis ECB beslutter at sænke renten, kunne det være med 0,25 % eller 0,50 %, afhængigt af inflationsudsigterne og væksten i eurozonen.

• 0,25 % nedsættelse: Dette er ofte betragtet som en forsigtig tilgang, som signalerer, at ECB ønsker at stimulere økonomien uden at tage for store risici med inflationskontrol.
• 0,50 % nedsættelse: En større nedsættelse ville signalere, at ECB ser alvorlige økonomiske risici i euroområdet og forsøger at stimulere væksten hurtigere. Dette kunne ske, hvis euroområdet står over for en recession eller kraftigt faldende efterspørgsel.

ECB følger ikke Federal Reserve direkte, på samme øde som vores nationalbank følger ECB, men Fed’s beslutninger kan påvirke ECB’s pengepolitik indirekte gennem effekter på valutamarkedet og kapitalstrømme.

Hvis Federal Reserve nedsætter renten, vil ECB nøje overveje de økonomiske forhold i euroområdet, herunder inflation og vækst, før de træffer en beslutning om at sænke renten.

Rentenedsættelser fra ECB vil som regel følges i takter med få dages mellemrum mellem ECB og den danske nationalbank.

Hvordan påvirker renten langsigtede lån som f.eks. huslån?

Centralt fastsatte rentesatser fra nationalbanker har en betydelig indflydelse på huslån, da de påvirker både kort- og langsigtede lån gennem det bredere finansielle system. Når nationalbanker som Danmarks Nationalbank eller den Europæiske Centralbank ændrer deres rente, spreder effekten sig gennem hele økonomien.

Kort sigt: Boliglån med variabel rente

Huslån med variabel rente, som justeres hver sjette måned eller oftere, er særligt følsomme over for ændringer i nationalbankens rente. Hvis nationalbanken hæver sin rente, vil private banker typisk øge deres egne ind- og udlånsrenter. Dette betyder, at boligejere med variabelt forrentede lån vil se deres rentebetalinger stige forholdsvis hurtigt efter renteændringen.

Lang sigt: Fastforrentede lån

Lån med længere løbetid, som eksempelvis 30-årige realkreditlån, er derimod mere komplekse. Disse lån afspejler ikke kun den aktuelle rente, men også investorernes forventninger til fremtidige renteniveauer, inflation og risiko for misligholdelse. En forventning om, at centralbanken vil hæve renten i fremtiden, kan allerede være indregnet i renten på et nyt fastforrentet boliglån.

Eksempel fra USA

I USA har renten på en 2-årig statsobligation været faldende, selv før Federal Reserve reducerede renten. Dette indikerer, at markederne allerede havde indregnet fremtidige renteændringer. På samme måde vil realkreditobligationer i Danmark og andre lande afspejle forventninger om fremtidige centralbanksrenter.

Denne sammenhæng mellem centralbankens rente og boliglån gør det vigtigt for boligejere at følge med i ændringer i rentepolitikken, da det kan påvirke både de månedlige betalinger og den samlede låneomkostning.

Hvad vil ske resten af året?

For resten af 2024 spås både Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank (ECB) at foretage rentenedsættelser, men i et forskelligt tempo og med forskellige mål.

Federal Reserve:

Vi forventer, at Federal Reserve vil begynde at sænke renten i løbet af de kommende måneder, med flere gradvise nedsættelser. De fleste prognoser peger på, at Fed vil foretage mindst tre rentenedsættelser på 0,25% (25 basispoint) hver ved deres møder i løbet af resten af året. Dette vil bringe renten ned med i alt omkring 0,75% inden udgangen af 2024. Federal Reserve’s beslutninger vil sandsynligvis blive påvirket af den fortsatte aftagende inflation og svækkede arbejdsmarkedsdata, som skaber pres for at lette pengepolitikken.

Den Europæiske Centralbank (ECB):

For ECB er udsigterne lidt mere usikre, men der er forventninger om, at banken også vil begynde at sænke renten i slutningen af 2024 eller begyndelsen af 2025. ECB’s rentenedsættelser vil sandsynligvis være mindre aggressive sammenlignet med Fed, med fokus på gradvis lettelse i takt med, at inflationen i eurozonen falder, og væksten aftager.

I alt forventes Fed at være mere proaktiv i deres rentenedsættelser, mens ECB følger med, men i et langsommere tempo, i takt med at den økonomiske situation i Europa udvikler sig.

Se mere om

• Kerneinflation og inflation
• ECB
• Inflation

Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#FederalReserve, #aktier, #rente, #rentenedsættelse, #deflation, #inflation
Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.