Mange lande styrker guld opkøb, men det er ikke god geopolitik

Centralbankernes opkøb og hjemtagelse af guld er stigende, og begge dele bør ses som et symptom på afglobalisering. Det signalerer begyndelsen på en mere geopolitisk fragmenteret verden, hvor grænseoverskridende transaktioner af enhver art står til at blive vanskeligere og dyrere. Centralbankernes massive guldopkøb siden 2008 handler mindre om inflation og mere om geopolitisk forsikring i en fragmenteret verden. Mange virksomheder og private efterspørger guldbarer og sølvbarer i stigende antal. (Vi handler ikke men henviser til raffinaderierne). Det skriver AORS.DK.

Guld som “barbarisk levn” — men stadig centralbankernes foretrukne reserve

Guld er måske nok et “barbarisk levn”, som John Maynard Keynes engang bemærkede, men det er fortsat det foretrukne levn blandt verdens centralbanker. John Maynard Keynes (1883–1946) var en britisk økonom og måske det 20. århundredes mest indflydelsesrige økonomiske tænker. Siden den globale finanskrise i 2008 har centralbankerne i vækstøkonomierne fyldt lagrene op med guldreserver og mere end fordoblet deres beholdninger. Centralbankerne er på vej mod at have købt 2.700 tons guld siden 2022 — det hurtigste tempo i nyere tid. Men de seneste måneders usædvanlige prisudvikling rejser et væsentligt spørgsmål: Er strategien forfejlet, eller er der andre kræfter på spil?

Er guldet et skjold mod inflation?

Guldets tiltrækningskraft bunder i dets ry som en sikker havn og et værn mod inflation. Alligevel faldt prisen på guld med ti procent i marts måned efter krigens udbrud med Iran — en begivenhed, der ellers burde have styrket efterspørgslen. I april lå priserne fladt. Det står efterhånden klart, at guld ikke er den sikre havn eller det inflationsværn, som investorer ellers antog.

Analytikere peger på flere forklaringer på denne unormale adfærd. Handlende med tab på andre investeringer kan have solgt guldbeholdninger for at dække deres sikkerhedsstillelse. Højere renter — eller i det mindste svækkede forventninger til rentenedsættelser — har formodentlig fået investorer til at skifte fra guld til obligationer. Samtidig solgte Tyrkiets centralbank ud af sit guld for at skaffe den nødvendige valuta til at støtte landets valuta, liraen, og andre centralbanker kan have fulgt trop.

Under alle omstændigheder minder forløbet os om, at guldpriser kan være særligt svingende. Bør centralbankcheferne derfor genoverveje deres investeringsstrategier?

Grafen er interaktiv, flyt musen over det ønskede.

Centralbankernes nettokøb 2010–2025. Fra 2022 sprang de ind som den dominerende køber med over 1.000 ton per år. *2025 viser kun Q1 (244 ton). Kilde: World Gold Council.

Grafen er interaktiv, flyt musen over det ønskede.

Guldprisens historiske milepæle i USD/troy ounce. Bemærk den accelererende stigning fra 2008 og den voldsomme vækst 2022–2025 på over 60 %. Kilde: World Gold Council / AORS.DK

Grafen er interaktiv, flyt musen over det ønskede.

Sølvprisens historiske forløb i USD/oz fra 1971 til 2025, pendant til guldprisgrafens format.

INFOBOX: Nøgletal om guld og centralbankerne

Verdens største guldholdere (2025): USA: 8.133 ton — Tyskland: 3.352 ton — Italien: 2.452 ton — IMF: 3.217 ton — Polen øger kraftigt

Centralbankernes opkøb siden 2022: Over 1.000 ton netto per år i 2022, 2023 og 2024 — det højeste tempo nogensinde registreret af World Gold Council.

Guldprisens stigning: Fra ca. $1.800/oz i 2022 til over $3.000/oz i 2025 — en stigning på over 60 % på tre år.

Hjemlig opbevaring: 59 % af centralbankerne opbevarer nu mindst en del af guldet i hjemlandet, mod kun 41 % i 2024.

Fed New Yorks andel falder: Fra 30 % af globale officielle guldreserver i 2005 til under 20 % i dag.

Guld som forsikring mod sanktioner

Overvej først, hvorfor centralbanker overhovedet ligger inde med guld.

Historien taler for det: guldbarrer har længe været et tegn på respektabilitet for en centralbank. Enhver global investor vil ønske en vis eksponering mod råvarer i sin portefølje, og her er guld en oplagt mulighed, selvom der i dag findes andre instrumenter, der tilbyder en bedre balance mellem risiko og afkast.

Den vigtigste faktor er dog, at guld opbevaret i hjemlandet er fritaget for sanktionsrisiko. Valutareserver placeret som bankindskud og værdipapirer i udlandet risikerer at blive indefrosset eller beslaglagt af en fremmed regering, der bruger sanktioner som afskrækkelse. Det blev Rusland mindet om efter angrebet på Ukraine i 2022.

Rusland var dog ikke uvidende om faren. Andelen af landets guldreserver blev mere end fordoblet fra 2014 — umiddelbart før annekteringen af Krim — til den fulde invasion af Ukraine i 2022. Kreml hentede det hele hjem og placerede det i bokse i Sankt Petersborg og Moskva.

Den kinesiske centralbank har været mindre åbenmundet om sine guldtransaktioner, men anses for at være den væsentligste køber blandt centralbankerne i de senere år. Kinas centralbank holdt tilbage med at købe guld i seks måneder i træk i 2024, men genoptog sine køb i slutningen af året. Banken formodes at opbevare størstedelen af guldet i Beijing og Shanghai, formentlig fordi ledelsen er bevidst om risikoen for sanktioner.

Forskning tyder på, at mønstret er generelt: eksponering for amerikanske finansielle sanktioner øger markant den andel af reserverne, som vækstøkonomier og udviklingslande holder i guld. Generelt er de største opkøbere lande med en væsentlig geopolitisk risiko — ikke kun Rusland og Kina, men også Polen, Indien og, indtil marts måned, Tyrkiet.

Mistillid til amerikanske vogtere

En yderligere indikation på centralbankernes tankegang er, at andelen af de officielle guldreserver, der opbevares hos Federal Reserve Bank of New York, er faldet fra 30 procent af den globale total i 2005 til knap 20 procent i dag.

Ifølge World Gold Councils 2025-rapport har 43 % af centralbankerne meddelt, at de planlægger at øge deres guldreserver i indeværende år, mens 59 % nu opbevarer guld i hjemlandet — en markant stigning fra 41 % i 2024. Kun 7 % angav, at de vil opbevare guld i udlandet, hvilket afspejler en ny skepsis over for international opbevaring, særligt i USA.

Beslutningstagere i andre lande betvivler efterhånden, om USA er en pålidelig allieret, og om centralbanken i New York er en pålidelig vogter. Nylige rapporter kæder det folkelige pres for at få guld hjem til Tyskland og Italien sammen med politiske spændinger med USA og trusler mod den amerikanske centralbanks uafhængighed.

I Tyskland resulterede en folkelig bevægelse, der startede i 2010, i, at Bundesbank hentede 674 metriske ton guld hjem fra New York og Paris mellem 2013 og 2017. Operationen kostede 7 millioner euro og betød, at halvdelen af Tysklands reserver er placeret indenlands fra 2020. Alligevel er 37 procent stadig i USA, og tilsammen er der nu pres på både Tyskland og Italien for at hente en kombineret beholdning på over 245 milliarder dollar hjem fra Federal Reserves hvælvinger i New York.

Men guld i hjemlige bokse kan ikke lånes ud eller bruges som sikkerhed på samme måde som guld i London eller New York. Det er tungt og besværligt at bruge som betalingsmiddel.

Venezuela og Iran: guldbarrer i 747’ere

I 2019 chartrede Venezuelas regering — der var underlagt amerikanske sanktioner — en Boeing 777 fra et russisk selskab for at fragte 7,4 ton guld til Uganda, hvor det blev raffineret og videresolgt. Venezuela modtog 300 millioner dollar til at betale for varer, som landet ellers ikke kunne have købt. Venezuela gentog manøvren i 2020 og betalte for udstyr til oliefelter fra det ligeledes sanktionerede Iran ved at sende en flåde af 747-fly afsted med guldbarrer. Disse operationer er komplekse og uhåndterlige, og de er undtagelser, der bekræfter reglen.

Afglobalisering i barreform

I den forstand er centralbankernes opkøb og hjemtagelse af guld et symptom på afglobalisering. Det varsler en mere geopolitisk fragmenteret verden, hvor det tegner til at blive vanskeligere og dyrere at handle på tværs af grænser.

Fra 2022 og frem trådte centralbankerne ind som den dominerende køber af guld, samtidig med at vestlige investorer reducerede deres eksponering. Købene var ikke taktiske eller spekulative, men strategiske: at reducere afhængigheden af den amerikanske dollar, diversificere valutareserver og i visse tilfælde bevæge sig i retning af guld som delvis erstatning for dollarbaserede aktiver.

Guld er ikke længere blot et inflationsværn eller et symbol på monetær soliditet. Det er blevet en geopolitisk forsikringspolice — og den præmie, verden betaler for den, stiger år for år.

Det rekursive forhold mellem guld og krypto er ikke lineært — det er et system af feedback-løkker, hvor de to aktivklasser konstant former hinandens narrativ, prissætning og legitimitet. Her er de fire centrale mekanismer:

Løkke 1: Narrativ smitte — “Digitalt guld”

Bitcoin lånte fra dag ét sin legitimitet fra guldet. Udtrykket “digitalt guld” er ikke tilfældigt: det placerede Bitcoin i en veletableret mental ramme for et knapt, inflationssikkert aktiv. Den narrativ-smitte gik én vej i årevis — guld gav Bitcoin troværdighed.

Men løkken er rekursiv. Da Bitcoin voksede, begyndte sammenligningen at trykke tilbage: journalister, porteføljeforvaltere og centralbanker begyndte at måle guld op mod Bitcoin i stedet for omvendt. Guldet måtte forsvare sin relevans over for det “overlegne digitale alternativ”. Det pressede institutionerne til aktivt at argumentere for fysisk guld — og dermed øge efterspørgslen på begge sider af debatten.

Løkke 2: Kapitalrotation og margindækning

Fra november 2022 til november 2024 bevægede guld og bitcoin sig i en relativt tæt korrelation: guld steg 67 %, mens det mere volatile bitcoin steg næsten 400 %.

Den tætte korrelation er delvis mekanisk. Bitcoin har fortsat en stærk korrelation med Nasdaq — mange institutionelle handelsborde grupperer volatile aktiver som Nasdaq og bitcoin i den samme portefølje. Derfor fører et kraftigt fald i Nasdaq ofte til salg af bitcoin for at dække marginkrav. Og i de situationer sælges guld tilsvarende — ikke fordi guld er faldende, men fordi det er let at likvidere.

Det er en rekursiv kapital-løkke: kryptostress smitter guld via margindækning, og guldstress kan skubbe kapital mod krypto som alternativ til dollaren.

Løkke 3: Institutionel legitimering

I januar 2024 udvidede godkendelsen af Bitcoin spot-ETF’er de mainstream investeringskanaler for kryptovalutamarkedet markant. BlackRock, Fidelity og VanEck trådte ind — de samme institutioner, der allerede forvalter guld-ETF’er. Det skabte en rekursiv institutionel legitimering: guldet banede vejen for aktivklasse-tænkning, og Bitcoin-ETF’erne brugte den vej.

Men det satte samtidig en direkte konkurrence i gang om de samme institutionelle dollars. En porteføljeforvalter med 5 % råvare-allokering skal nu vælge: guld, bitcoin, eller begge.

Løkke 4: Geopolitisk divergens — bruddet i 2025

Selv om guld og bitcoin bevægede sig i tæt korrelation fra 2022 til 2024, brød det forhold sammen tidligt i 2025. Guldet fastholdt sin traditionelle safe haven-appel i krisetider, i modsætning til bitcoins volatilitet. Guld fortsætter med at overpræstere bitcoin i perioder med geopolitisk eller markedsmæssig stress.

Spot-guldprisen steg med 70 % i 2025 og nåede et nyt all-time high på $4.500 per ounce. I modsætning hertil handlede Bitcoin, som mange forventede ville stige efter halveringen i 2024, tæt på $84.000 — et fald på 33 % fra sit oktobertopp på $126.198.

Den geopolitiske løkke er rekursiv i en anden forstand: jo mere centralbankerne køber guld som forsikring mod sanktioner og dollarafhængighed, jo mere bekræfter de guldet som det egentlige krisemetal — og jo svagere bliver Bitcoin-narrativet om at erstatte guld. Centralbankernes adfærd former altså markedets perception af, hvad der er “rigtigt” safe haven.

Den dybere rekursive virkning mellem guld og kryptovaluta

Begge aktiver er svar på det samme grundlæggende problem — mistillid til statslige penge og systemer. Men de løser det forskelligt og for forskellige aktører:

Guld er staters forsikring. Bitcoin er individers og libertarianernes forsikring.

Som Duke University-forsker Campbell Harvey konkluderede i september 2025: at kalde bitcoin “digitalt guld” er en oversimplifikation. Givet dets særlige karakteristika er bitcoin usandsynligt til at erstatte guld som investorernes foretrukne safe haven-aktiv. Men begge aktiver kan spille vigtige roller i diversificerede porteføljer — da de står over for forskellige risici, er det uklogt udelukkende at satse på det ene eller det andet.

Den rekursive pointe er denne: de to aktiver definerer hinanden. Uden guldstandarden som reference havde Bitcoin ikke haft sit grundlæggende narrativ. Og uden Bitcoins udfordring havde guldet ikke haft det samme pres for at bevise sin relevans i en digital verden. De er modsætninger, der opretholder hinanden.

Hvad er steget mest guld eller sølv sammenlignet med Kryptovaluta?

Sølv — og det er ikke engang tæt. Sølv er mere end fordoblet i 2025, mens guld “kun” steg ca. 39 % i EUR i samme periode. Årsagen er primært industriel efterspørgsel: solenergi, elbiler, AI og datacentre kræver alle sølv som kritisk input, oveni den traditionelle safe haven-efterspørgsel som guld trækker. Af psykologiske årsager køber flere guld, og som man ser her er det en dårlig beslutning når henser til, at vi alene anbefaler køb af sølv barer og kryprovaluta (når aktierne er for høje) istedet for aktier og guld. Sølv startede dog fra et langt lavere niveau og er langt mere volatilt. Guld er fortsat det stærkeste store pengebeløb at parkere sikkert, mens sølv efterspørges mere og mere i industrien.

Grafen er interaktiv, flyt musen over det ønskede.

Bitcoins prishistorik 2013–2025 i USD, sat i forhold til guld- og sølvgraferne.

Grafen er interaktiv, flyt musen over det ønskede.

Alle tre aktiver indekseret fra januar 2020 = 100, så man direkte kan sammenligne afkast og volatilitet.
Bitcoin topper med indeks ~1.300 på det højeste, sølv ~270 og guld ~210 ved udgangen af 2025.

Kilde:	Michael Rasmussen, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK, World Gold Council, Financial Times, Mining.com
Fotokredit:	stock.adobe.com
Grafik:	Peter Andreasen
Tags:	#Guld, #Centralbanker, #Geopolitik, #Afglobalisering, #Sanktioner, #Rusland, #Kina, #FederalReserve, #Valutareserver, #Inflation, #Investering, #WorldGoldCouncil
Copyrights:	Ⓒ 2026 Copyright by https://AORS.DK/guldet-sender-et-dystert-budskab – kan deles ved aktivt link til denne artikel.