Forslag til byggesektoren og statens byggerier generelt

Statens bygge- og anlægsprojekter (men også private byggerier) oplever ofte markante forsinkelser og overskridelser af budgettet, hvilket koster samfundet store summer og giver anledning til omfattende kritik. Mange efterlyser konkrete værktøjer, der kan minimere de gentagne afvigelser i tid og økonomi.

Ifølge flere eksperter er en reduktion af forsinkelser fra 60% ned til 10% ikke umulig, men kræver en mere professionel og gennemarbejdet tilgang til projektstyring og risikovurdering.

I lyset af de eksisterende lovbestemmelser er der desuden behov for en mere restriktiv håndtering af ændringer undervejs. I det følgende gennemgås en række strategier og indsatser, der kan understøtte en markant nedbringelse af forsinkelser.

Indfør en obligatorisk foranalyse

Flere rådgivere peger på, at en systematisk foranalyse inden projektstart kan mindske risikoen for forsinkelser og merforbrug. Inden projekter i statsligt regi godkendes af Folketinget, bør man gennemføre en obligatorisk foranalyse, der:

1. Kortlægger tekniske udfordringer: Undersøger, om der er særlige fysiske eller teknologiske faktorer, som kan påvirke tidsplanen.
2. Afklarer interessenter: Vurderer, hvilke myndigheder, leverandører og interne faggrupper der skal inddrages tidligt i processen.
3. Fastlægger realistiske tids- og budgetestimater: Giver et mere validt grundlag for Folketingets bevillingsbeslutning.

“Forarbejderne til udbudslovgivningen peger på, at professionelle og grundige forstudier ofte er afgørende for at begrænse forsinkelsesrisiko.”
Kilde: Udbudsloven (LBK nr. 1564 af 15/12/2015)

En fast, lovhjemlet foranalyse kan eventuelt indarbejdes i det nuværende regelsæt, eksempelvis gennem en præcisering i bekendtgørelser under Byggeloven, således at beslutningsgrundlaget bliver mere solidt.

Her er det afgørende med en transparent tilgang til hvem parterne på en byggeplads er, for at undgå konkursryttere og kriminelle aktører.

Dertil en transparent underleverandør analyse for byggematerialer og aptering.

Projektstyring med strammere kontrolmekanismer

Et af de mest effektive midler til at nedbringe forsinkelser er en konsekvent og stram projektstyring. Erfarne byggeledere og projektchefer fremhæver især:

• Løbende milepælsopfølgning: Definerede tidspunkter, hvor projektets fremdrift og økonomi sammenholdes med den oprindelige plan.
• Kontraktuelle incitamenter: Entreprenører og rådgivere kan få bonus for at holde sig inden for budget og tidsramme, og omvendt ifalde bod for overskridelse.
• Skræddersyede it-systemer: Digitale platforme til at overvåge fremdrift, ændringsanmodninger og eventuelle forsinkelser.

“Bygherre bør etablere en klar ansvarsfordeling og sikre hyppig kommunikation for at minimere tids- og omkostningsoverskridelser.”
Kilde: Bekendtgørelse om offentligt byggeri

Tæt ledelsesmæssig opfølgning på alle stadier af byggeriet reducerer sandsynligheden for overraskelser og tvinger parterne til at håndtere problemer omgående.

Klare procedurer for projektændringer

En af de hyppigste årsager til, at statslige projekter løber af sporet, er ændringer i projektets scope undervejs. For at nedbringe forsinkelserne fra 60% til under 10% er det afgørende, at ændringer kun sker efter en stram procedure:

1. Formaliseret beslutningsproces: Alle ændringsanmodninger skal begrundes og godkendes af en central projektkomité.
2. Økonomisk konsekvensanalyse: Viser præcist, hvor meget en foreslået ændring vil koste, og hvor lang tid det vil tilføje projektet.
3. Tidsmæssig konsekvensanalyse: Dokumenterer, om ændringen vil forrykke planlagte milepæle og hvornår.
4. Supplerende bevillingsgodkendelse: Hvis en ændring kræver ekstra midler, skal dette ske gennem en revideret bevilling, der godkendes af de relevante politiske organer.

Flere eksperter anbefaler at indarbejde en ”ændringsreserve” i både tid og økonomi, så mindre justeringer ikke automatisk kaster projektet ud i en forsinkelse. Dette bør imidlertid ikke overforbruges, da en for liberal tilgang til ændringsreserven kan undergrave formålet med realistiske rammer.

Kompetenceudvikling og rådgivning

For at opnå bedre styring i statslige projekter bør ministerier og offentlige bygherrer sikre, at de involverede parter har tilstrækkelig viden og erfaring. Det kan ske gennem:

• Uddannelse i projektledelse: Kurser og certificeringer i metoder som PRINCE2 eller IPMA kan professionelt løfte bygherrens og projektledernes kompetencer.
• Juridisk rådgivning fra starten: Gennemgang af kontraktvilkår, forsikringsforhold og risikoprofil ved eksterne specialister sikrer, at projektet ikke løber ind i uforudsete rettigheds- eller ansvarsproblemer.
• Tværfaglig intern opkvalificering: Arkitekter, ingeniører, økonomer og jurister bør arbejde tæt sammen fra projektets første faser, så alle faglige perspektiver kommer i spil.

“Det er helt centralt, at offentlige myndigheder styrker deres forudsætninger for at styre komplekse bygge- og anlægsprojekter.”
Kilde: Statsrevisorernes beretninger (se nærmere om projektrevision)

Transparent rapportering undervejs

Når statslige anlægsprojekter overskrider tiden, sker det ofte i små skridt over en længere periode. Derfor er det afgørende at have en klar og transparent rapporteringsstruktur, der tvinger projektledelsen til at:

• Opdatere tids- og budgetstatus jævnligt: Eksempelvis på måneds- eller kvartalsbasis.
• Inddrage eksterne revisorsyn: Uafhængige parter kan vurdere, om projektet reelt følger den planlagte linje, og om eventuelle afvigelser er løst effektivt.
• Offentliggøre nøgletal: Gør det tydeligt for både Folketinget og offentligheden, hvorvidt projektet er i fare for at blive forsinket.

En åben og løbende rapportering kan afværge, at problematiske projekter først identificeres, når forsinkelserne allerede har vokset sig store.

Tabel: Mulige indsatser for at nedbringe forsinkelser

Indsats	Potentiel effekt på forsinkelser	Ekstra bemærkning
Obligatorisk foranalyse	-10-15%	Styrker beslutningsgrundlag
Stram projektstyring (milepæle + incitamenter)	-5-10%	Kræver kontinuerlig overvågning
Skarp ændringsstyring (formaliseret proces)	-10-20%	Forhindrer løbende udvidelser af projektets scope
Kompetenceudvikling (projektleder-/juridisk viden)	-5-8%	Forudsætter løbende uddannelse af medarbejdere
Transparent rapportering	-3-7%	Giver tidligt indblik i afvigelser

Tallene i tabellen er indikative og baseret på erfaringer fra sammenlignelige projekter i ind- og udland, hvor målrettede tiltag har mindsket forsinkelser.

Skærpede lovkrav og opfølgning

For at fastholde en lav forsinkelsesprocent er det nødvendigt med skærpet tilsyn og eventuelt opdaterede lovkrav. Finansministeriet og de involverede ministerier kunne overveje nye bestemmelser, som:

• Gør ekstern kvalitetskontrol obligatorisk: Det kan eksempelvis indføres, at et uvildigt revisionsfirma skal godkende en foranalyse, før bevilling kan gives.
• Etablerer sanktioner ved grove forsinkelser: Hvis et projekt gentagne gange får øget bevilling uden reel forbedring, kan det udløse en automatisk granskning fra Rigsrevisionen.
• Håndhæver krav om risikoforsikring: Store projekter bør tegne forsikringer, der kan dække dele af merudgifter ved pludselige og uforudsete forhold.

“Ministerierne skal sikre en effektiv forvaltning ved projektstyring og anvendelse af eksterne konsulenter.”
Kilde: Rigsrevisionens undersøgelser

Formålet er, at både projektledelse og leverandører mærker en tydelig konsekvens ved unødigt forbrug af tid og midler.

Perspektiver for fremtiden

Ved at kombinere skarp projektledelse, klar ansvarsfordeling, kompetent juridisk rådgivning og systematisk opfølgning er det muligt at nedbringe andelen af forsinkede byggeprojekter til omkring 10%. Den offentlige sektor kan drage nytte af internationale erfaringer og anbefalinger fra både private entreprenørselskaber og store anlægsprojekter i nabolande.

Samtidig giver den teknologiske udvikling bedre muligheder for at simulere, planlægge og overvåge komplekse bygningsværker, så fejl og forsinkelser forhindres i at vokse sig store, før de håndteres.

Digitalisering er blevet en afgørende faktor i håndteringen af store og komplekse byggeprojekter, herunder statslige anlægsarbejder. Moderne softwareplatforme sikrer, at alle projektets parter – fra arkitekter og ingeniører til projektledere og bygherrer – kan dele information effektivt. Samtidig spiller rådgivende ingeniører en central rolle i at forene tekniske løsninger med lovkrav, sikkerhedsforanstaltninger og økonomiske hensyn.

De bidrager til at udarbejde præcise beregninger og anlægsdesign, hvilket kan være med til at nedbringe forsinkelserne. Her gennemgår vi, hvilken software der ofte benyttes, og hvorfor samarbejdet med rådgivende ingeniører har så stor betydning.

Software til bygningsdesign og projektstyring

Flere forskellige typer af software er i dag afgørende for byggeriets gennemførelse. Blandt de mest udbredte programmer og systemer finder man:

1. BIM-software (Building Information Modeling)
   Eksempelvis Revit, ArchiCAD eller Bentley Systems, som muliggør digitale 3D-modeller med detaljerede data om materialer, installationer og konstruktion. BIM er kendt for at kunne simulere byggeriets faser og dermed minimere risikoen for fejl og forsinkelser.
   Med komplette forbrugslister minimeres fejlbud også-
2. Projektstyringsplatforme
   Her benyttes ofte software som Microsoft Project, Oracle Primavera eller Asana (til mindre delelementer). Disse værktøjer muliggør at sætte milepæle, styre ressourcer og overvåge tidsforbrug, så man løbende kan justere projektets fremdrift. “Bygherre bør etablere effektive digitale værktøjer til tids- og økonomistyring i overensstemmelse med gældende principper for offentlig forvaltning.”
   Man kan i disse systemer præcist forudse ressourcer såsom danske ansættelser, udenlandske ansætter, komplet forbrug og tillige planlægning, leveringsplanlægning, implementering af byggelinjer og afviklinger, bestillinger af udstyr som kraner m.v.
   Kilde: Bekendtgørelse om offentligt byggeri
3. CAD-systemer (Computer-Aided Design)
   Programmer som AutoCAD og SolidWorks benyttes stadig bredt til mere detaljerede tegninger og tilpasninger. Disse systemer kan også integreres med BIM, så opdateringer i CAD automatisk overføres til hovedmodellen.
4. Simulation og analyse
   For at vurdere bæreevne, vibrationer, brand, akustik og andre tekniske forhold bruger rådgivende ingeniører avanceret software som ANSYS, ETABS eller SAP2000. Disse værktøjer kan simulere belastninger på bygningsstrukturer over tid og under forskellige forhold.
5. Dokumenthåndtering og kommunikationsplatforme
   Systemer som SharePoint eller Procore sikrer, at tegningsmateriale, kontrakter og korrespondance er tilgængeligt for alle involverede parter i projektet – med sporbarhed og versionsstyring.

Fordele ved softwareintegration

Når man kombinerer de forskellige softwaretyper, opnår man følgende fordele:

• Øget gennemsigtighed: Alle parter kan se de samme opdaterede data, hvilket minimerer misforståelser.
• Bedre risikovurdering: Tids- og omkostningsestimater er mere realistiske, fordi man tidligt kan identificere kritiske risici.
• Effektiv ændringsstyring: Hvis en del af projektet ændres, opdateres 3D-modeller og tilhørende projektplaner automatisk i realtid.
• Reduceret dokumentationsbyrde: Automatiserede arbejdsgange for dokumentgodkendelse hjælper med at overholde deadlines og lovkrav.

“Digital projekthåndtering kan markant reducere koordineringsproblemer og fejl i byggerier.”
Kilde: Statsrevisorernes beretninger

Rådgivende ingeniørers rolle

For at opnå solide og holdbare projekter er samarbejdet med rådgivende ingeniører helt centralt. Deres kompetencer omfatter:

1. Teknisk design og konstruktion
   Ved hjælp af specialsoftware kan rådgivende ingeniører udarbejde detaljerede statik- og bæreevneberegninger, der sikrer, at konstruktionen lever op til Bygningsreglementet og relevante normer.
2. Lov- og sikkerhedsoverholdelse
   Rådgivende ingeniører sørger for, at projektet overholder bl.a. LBH 1178 i Byggeloven samt eventuelle branche- og EU-standarder. Dette omfatter blandt andet brandkrav, miljøhensyn og arbejdsmiljø.
3. Tværfaglig koordinering
   I større byggerier arbejder de tæt sammen med arkitekter, entreprenører, geoteknikere, VVS-specialister og andre faggrupper. Ingeniørernes opgave er ofte at oversætte kreative og funktionelle idéer til teknisk realiserbare løsninger.
4. Projektledelse og kvalitetssikring
   Flere rådgivende ingeniørfirmaer tilbyder samtidig projektledelse, så der opnås en rød tråd i byggefasen, hvilket mindsker risikoen for forsinkelser. “Rådgivende ingeniørers dokumentation er afgørende for, at bygherre kan håndhæve krav til kvalitet og tidsplan.”
   Kilde: Bekendtgørelse om offentligt kvalitetskontrol.
5. Langsigtet drift og vedligehold
   Ved at indarbejde driftsperspektivet allerede under projekteringen sikres det, at løsningerne er bæredygtige, økonomisk rentable og nemme at vedligeholde.

Samspillet mellem software og ingeniørrådgivning

Når rådgivende ingeniører anvender avanceret software, bliver følgende områder væsentligt styrket:

• Fejlfinding i designfasen
  Gennem 3D-visualiseringer kan man se, hvor konstruktioner eventuelt kolliderer eller har svage punkter, før selve byggeriet påbegyndes.
• Nøjagtige tids- og ressourceestimater
  Hvis ingeniørerne leverer præcise beregninger for materialeforbrug og installationer, kan projektlederen planlægge leverancer og arbejdskraft optimalt, således at tidsplanen overholdes.
• Risikoafdækning
  Ved simuleringer af ekstreme forhold (f.eks. storme, oversvømmelser eller jordskælv) kan projektet dimensioneres korrekt, så pludselige hændelser ikke forårsager store forsinkelser senere.
• Juridisk klarhed
  Det er lettere at dokumentere, at byggeriet lever op til gældende regler, fordi al kommunikation og alle godkendelser ligger elektronisk tilgængeligt i projektets databaser.

Oversigt: Væsentlige softwaretyper og ingeniørbidrag

Softwaretype	Typiske funktioner	Ingeniørens rolle
BIM (Revit, ArchiCAD)	3D-modellering, kollisionskontrol	Løbende verifikation af statik og konstruktion
CAD (AutoCAD, SolidWorks)	Tekniske tegninger, præcise mål	Kontrol af dimensioner og detaljetilpasninger
Projektstyring (Primavera, MS Project)	Planlægning, milepælsopfølgning	Skabe realistiske tidsplaner baseret på ingeniørberegninger
Simulation (ANSYS, ETABS)	Analyse af belastning, vibration, klima	Dokumentere og forudsige bygnings opførsel over tid
Dokumenthåndtering (Procore)	Versionsstyring, sikker kommunikation	Samle tekniske rapporter, beregninger og lovpligtige godkendelser
Energiklasse simulering	Byggematerialers indflydelse på energiforbrug	at vælge løsninger der fremmer den grønne omstilling
Cirkulært Økonomi og den grønne omstilling	Er det grønt byggeri med Smart City funktioner?	Vurdering af seneste miljøvenlige teknologier

“Indarbejdelse af bygningsfysiske simuleringer sikrer, at de valgte løsninger er både sikre og bæredygtige.”
Kilde: Rigsrevisionens rapporter

Fremtidige perspektiver

I takt med at softwareudviklingen skrider frem, forventer man en endnu større grad af automatisering og kunstig intelligens i byggeriet. Dette vil gøre rådgivende ingeniørers kompetencer inden for databehandling og modellering endnu vigtigere.

Målet er at sikre, at offentlige og private projekter gennemføres med færre forsinkelser, færre fejl og et lavere omkostningsniveau. Samtidig kan teknologien skabe øget transparens, så både bygherrer, borgere og myndigheder bedre kan følge projekters fremdrift.

Brugen af software og inddragelsen af dygtige rådgivende ingeniører er således to afgørende faktorer, hvis man vil styrke styringen af statslige bygge- og anlægsprojekter. Ved at prioritere korrekt valg af digitale værktøjer og sikre et tæt samarbejde med erfarne specialister reduceres risikoen for, at projekter løber af sporet tids- og økonomimæssigt.

Oversigt over grønne systemer i byggeriet

Grøn omstilling i byggeriet er blevet et absolut fokusområde for både offentlige og private aktører. I dag findes en række teknologier og anlægsløsninger, der hjælper med at nedbringe energiforbruget og CO₂-udledningen i bebyggede områder.

Fra solenergi og energilagringssystemer til videointegration og fælles faciliteter: Alt sigter mod en mere bæredygtig fremtid. Ifølge Klimaloven (LOV nr. 965 af 26/06/2020) skal Danmark reducere sin drivhusgasudledning markant, og byggebranchen er en væsentlig brik i denne indsats. Herunder ses en tabel, der illustrerer forskellige systemer og deres bidrag til den grønne omstilling.

Her er et par eksempler med Bess, Bifacial Solpanel og bilholdepladser til delebiler

Systemnavn	Anvendelse	Grøn effekt	Ekstra bemærkninger
BESS (Battery Energy Storage Systems)	Lagrer el fra nettet eller egne solpaneler. Muliggør ’køb om natten – brug om dagen’.	Nedbringelse af spidsbelastning og bedre udnyttelse af grøn strøm	Kan integreres med solanlæg eller vindenergi. Ofte brugt i større ejendomme og industri for at stabilisere energiforbruget.
Solpaneler på tag	Opsamling af solenergi via horisontale anlæg på tagflader	Reduceret brug af fossile brændsler og direkte CO₂-besparelse	Passer til de fleste bygninger med tilstrækkeligt tagareal. Kan kombineres med energilagring i BESS.
Solpaneler på væg (lodrette paneler)	Udnyttelse af facader til energiproduktion	Øger produktionsevnen ved at inddrage yderflader udover tagarealet	Især egnet på højhuse eller store, sydvendte facadeflader. Kan integreres æstetisk i bygningsdesignet.
Videoovervågning af p-kældre og fællesarealer, legepladser og containere m.v.	Sikrer bygningen ved at overholde sikkerhedskrav. Muliggør styring af belysning og energiforbrug automatisk baseret på aktivitet	Mindre energiforbrug ved reduceret belysning og optimeret drift	Kan tilsluttes et centralt bygningsstyringssystem (BMS), der tænder og slukker lyset efter behov.
Legepladser og fællesarealer	Delte faciliteter til rekreation og ophold	Fremmer social bæredygtighed og tættere naboskab, som understøtter ressourcefællesskab	Kan udstyres med grønne elementer, f.eks. regnvandsopsamling, samt energivenlig belysning.
Solceller på virksomhedstage	Udnyttelse af tagfladen på industri- og erhvervsbygninger	Større anlæg giver høj el-produktion og økonomiske besparelser	Kan kombineres med BESS. Ofte sat op med støtteordninger eller via partnerskaber med energiselskaber.
Cykelstativer	Understøtter bæredygtig transport og reducerer bilafhængighed	Mindre CO₂-udledning fra bilkørsel	Kan kombineres med el-ladestationer til elcykler. Kræver overholdelse af adgangskrav ifølge Byggeloven
Bilholdepladser til delebiler	Muliggør fælles bilordninger og nedsætter behovet for private biler	Mindre trængsel og CO₂-udslip ved færre biler i byområder	Ofte integreret i p-kældre eller fællesarealer med ladestandere til elbiler.

Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: #bess, #groenomstilling, #offentligebyggerier, #projektstyring, #statsrevisorerne, #lovkrav, #bygherrer
Ⓒ 2024 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.