120 bygge- og anlægsprojekter for staten der kostede 91 mia. kr.

60 % af projekterne kunne ikke gennemføres som først planlagt. Offentlige byggerier i Danmark er ofte genstand for storpolitisk opmærksomhed, ikke mindst når tidsplaner og økonomiske rammer skrider. Et nyt overblik viser, at langt over halvdelen af bygge- og anlægsprojekter afviger fra det oprindeligt planlagte. Dette rejser vigtige spørgsmål om ansvar, planlægning og gennemsigtighed. Rigsrevisionens seneste kortlægning kaster lys over, hvorfor Folketinget ofte træffer beslutninger på mangelfuldt grundlag. Samtidig peger rapporten på, at billedet ikke er entydigt nedslående – nogle projekter afsluttes endda billigere end forventet.

Statsrevisorerne hæfter sig desuden særligt ved: 

• Ca. 20 % af projekterne er mere end 3 år forsinkede. Den gennemsnitlige forsinkelse på tværs af alle de forsinkede bygge- og anlægsprojekter er ca. 2½ år. 
• At ca. 20 % af ministeriernes bygge- og anlægsprojekter er blevet færdige med et merforbrug, der i alt udgør ca. 4,8 mia. kr. Niels Bohr Bygningen står alene for over 75 % af dette merforbrug. 
• At ca. 40 % af bygge- og anlægsprojekterne er blevet færdige med et mindreforbrug, der i alt udgør ca. 8 mia. kr.
• At byggeprojekter i de selvejende institutioner oftere både er blevet færdige til tiden og inden for den økonomiske ramme, end de øvrige statslige byggeprojekter.
• At der er en sammenhæng mellem merforbrug og forsinkelser i bygge- og anlægsprojekterne.

Unik kortlægning: Over halvdelen af statslige byggerier overskrider tidsplanen

Rigsrevisionen har netop gennemført en omfattende undersøgelse af 120 bygge- og anlægsprojekter fordelt på seks ministerområder, som efter planen skulle stå færdige i perioden 2018-2022. De involverede projekter omfatter alt fra opførelsen af nye fængsler, universitetsbygninger og kaserner til anlæg af veje og jernbaner. Samlet set repræsenterer disse projekter en økonomisk ramme på omtrent 91 mia. kr.

“Der er en sammenhæng mellem merforbrug og forsinkelser i bygge- og anlægsprojekterne. Det viser sig bl.a. ved, at 17 af de 18 projekter, der er blevet færdige med et merforbrug, også er forsinkede.”
Kilde: Rigsrevisionens rapport

Ifølge rapporten blev hele 60 pct. af projekterne ikke afsluttet til tiden, mens 20 pct. endte med at blive dyrere end oprindeligt budgetteret. Analysen viser også, at Folketinget træffer sine beslutninger på et grundlag, der i mange tilfælde ikke er tilstrækkeligt realistisk i forhold til projektets fremtidige udvikling.

Finansministeriet opfordres derfor af Rigsrevisionen til at sikre, at Folketinget får et mere retvisende billede af den forventede tidsplan og økonomi, inden nye projekter godkendes.

Mangelfuld planlægning og forsinkelser

Den gennemsnitlige forsinkelse på tværs af alle de undersøgte projekter er omkring 30 måneder. Flere af de mest forsinkede projekter har oplevet både ændringer i indholdet og et decideret merforbrug undervejs.

Et væsentligt eksempel er Niels Bohr Bygningen, hvor den oprindelige økonomiske ramme er overskredet med cirka 196 pct. Forsinkelsen her er anslået til 79 måneder – hvilket svarer til over seks år.

I rapporten pointeres det tydeligt, at et projekt, der bliver dyrere, også ofte er blandt dem, der er mest forsinkede. Der er altså en markant sammenhæng mellem merforbrug og forsinkelse. Denne udfordring forstærkes yderligere, når ministerierne løbende ændrer på projektets indhold, f.eks. ved at tilføje nye funktioner eller justere byggematerialerne undervejs.

Ikke kun dårlige nyheder

Selv om mange byggerier får stor opmærksomhed, når de overskrider budgetter og tidsplaner, er der faktisk 40 pct. af de undersøgte projekter, der er gennemført med et mindre forbrug end oprindeligt anslået. Samlet set udgør disse besparelser ca. 8 mia. kr. Det er især selvejende institutioner, som formår at gennemføre deres bygge- og anlægsprojekter inden for eller under den oprindelige økonomiske ramme. Denne del af rapporten nuancerer billedet og viser, at offentligt byggeri ikke alene er kilde til forsinkelser og merforbrug.

De store supersygehuse – ikke med i opgørelsen

Det bemærkes, at Rigsrevisionens undersøgelse ikke omfatter de såkaldt skandaleramte supersygehuse, der også har været genstand for intens offentlig debat. Mange af disse projekter har oplevet betydelige forsinkelser og merforbrug, men de indgår altså ikke i den aktuelle kortlægning. Ikke desto mindre tegner undersøgelsen et tydeligt billede af, at omkring en femtedel af de statslige byggeprojekter ender med at blive dyrere end planlagt, samtidig med at over halvdelen ikke overholder den fastsatte tidsplan.

Bedre beslutningsgrundlag og nødvendig lovhjemmel

Rigsrevisionen anbefaler, at Finansministeriet undersøger, hvordan Folketingets beslutningsgrundlag kan blive mere retvisende, så både tidsforbrug og økonomi bliver præsenteret korrekt allerede i den indledende fase.

Dette hænger også sammen med de lovbestemmelser, der regulerer offentlige byggerier, eksempelvis Byggeloven LBK nr. 1178 og Udbudsloven LBK nr. 1564.Her fremgår det, at offentlige bygherrer skal tage hensyn til både gennemsigtighed, ligebehandling og proportionalitet, hvilket også betyder, at man skal udvise rettidig omhu i forhold til realistiske tids- og økonomiberegninger.

Fokus på merforbrug og forsinkelse

Nedenfor ses en kort oversigt over nogle af rapportens hovedtal:

Overskridelse	Andel af projekter	Eksempler
Forsinkelse	60%	Flere universitetsbyggerier, kaserner m.v.
Merforbrug	20%	Niels Bohr Bygningen m.fl.
Gennemsnitlig forsinkelse	Ca. 30 måneder	Enkelte projekter over 6 år

Rapporten viser yderligere, at 17 ud af 18 projekter med merforbrug også var forsinkede. I disse tilfælde er det ofte komplekse byggeprocesser, ændringer undervejs og eventuelle entreprenørproblemer, som kombineret bidrager til at skabe en forhøjet økonomisk ramme og forlængede tidsforløb.

Opfordring til bedre styring og til at undgå svindel

Som en del af Rigsrevisionens anbefaling ligger der en klar henstilling om at forenkle og forbedre beslutningsgrundlaget, før Folketinget giver grønt lys til store anlægsbevillinger. Det kræver blandt andet mere præcise overslag og en skarpere styring af risici, så ministerierne ikke står i en situation, hvor de gentagne gange må bede om ekstra bevillinger eller forlænge projektperioden.

Fremadrettet kan en mere gennemarbejdet og realistisk planlægning spare samfundet for store udgifter og undgå, at Folketinget godkender projekter, der i praksis er umulige at gennemføre inden for den estimerede tid og økonomiske ramme. Undersøgelsen viser, at der allerede findes eksempler på god praksis, særligt hos selvejende institutioner, hvor projekter i flere tilfælde er gennemført billigere end oprindeligt planlagt.

Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: #byggeprojekter, #offentligeudgifter, #rigsrevisionen, #finansministeriet, #nielsbohrbygningen
Ⓒ 2024 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.