Direktør-bonusser i Skats it-styrelse trods milliarddyre skandale-projekter: ‘Hovedrystende’

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har fem ud af styrelsens seks underdirektører modtaget bonus for ekstraordinær god indsats. Det kan undre fordi der samlet set er ikke er nået resultater i markante projekter. Underdirektørerne i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har modtaget massive bonusser trods omfattende problemer med systemer for gældsinddrivelse og ejendomsvurderinger. Det kan være vanskeligt at få øje på succeshistorierne fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som populært sagt er skattevæsenets it-styrelse. Det skriver V2.dk

Alene det skandaleramte ejendomsvurderingssystem og gældsinddrivelsessystemet PSRM står for forsinkelser og fordyrelser i milliardklassen, og it-problemerne har i årevis betydet, at centrale opgaver i skattevæsenet ikke har kunnet løses ordentligt.

Alligevel har fem ud af styrelsens seks underdirektører modtaget bonus for året 2022 for en ekstraordinært god indsats. Det viser en opgørelse, som Version2 har fået aktindsigt i.

Fire direktører modtog 100.000 kroner hver, som er det maksimale bonusbeløb styrelsens underdirektører kan modtage. Én underdirektør modtog 75.000 kroner, mens den sjette og sidste underdirektør ikke modtager bonus, da vedkommende først tiltrådte stillingen i februar i år.

Det står i kontrast til, at Rigsrevisionen sidste år kaldte arbejdet med at udvikle ny it-understøttelse af skattevæsenets gældsinddrivelse for decideret utilfredsstillende.

Hos SF vækker det undren, at man vælger at give direktørerne bonus i den styrelse, der står for nogle af de største it-skandaler i Danmarkshistorien.

»Udefra ser det mærkeligt ud, at man vælger at udbetale så store bonusser i det her tilfælde,« siger Sigurd Agersnap, der er folketingsmedlem og næstformand for Folketingets Skatteudvalg.

Helt rimeligt

Version2 har spurgt Udviklings- og Forenklingsstyrelsens, hvorfor man konkret har valgt at udbetale bonusser til ledelsen, samtidig med at styrelsen er ansvarlig for it-skandaler i milliardklassen. Styrelsens øverste direktør, Niels Gotfredsen, som har godkendt bonusserne, siger i en skriftlig udtalelse til Version2:

»Det er helt rimeligt, at der udbetales engangsvederlag i den størrelsesorden til de ansvarlige direktører, også selvom det er høje beløb, og der fortsat er svære udfordringer foran os.«

Årsagen er hemmelig, AKTINDSIGT NÆGTES

Niels Gotfredsen vil ikke oplyse til Version2, hvad der præcis ligger til grund for de udbetalte bonusser. Og hos Administrations- og Servicestyrelsen, der forvalter ordningerne, vil man ikke give aktindsigt i de nærmere omstændigheder, da de ifølge styrelsen ikke er omfattet af offentlighedsloven.

Hvis man kigger i årsrapporten for Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, bliver man heller ikke meget klogere på, hvad der kan have udløst direktørernes bonusudbetalinger.

Fire ud af syv årsmål fået stemplet: »Ikke opfyldt.«

Blandt de ikke-opfyldte årsmål, finder man blandt andet ejendomsvurderingssystemet, der har været genstand for massiv kritik i årevis.

It-kriser for milliarder

I store træk bunder kritikken i gentagne forsinkelser og budgetoverskridelser i milliardklassen.

I 2015, da det oprindelige budget blev lagt, lød det, at det nye system ville koste 81 millioner kroner. I 2019 var den pris allerede mere end tidoblet, da den ramte lige knap en milliard. Og i november 2021 vurderede Rigsrevisionen, at den samlede regning for projektet må forventes at ende på omkring de 3.6 milliarder kroner.

Slutbeløbet er dog stadig ukendt. Oprindeligt var det meningen, at samtlige nye ejendomsvurderinger skulle have været udsendt ved udgangen af 2021. Men kalenderen skulle vise 1. oktober 2021 før den første sjat nye vurderinger dumpede ind i e-boksen hos 50.000 husejere. 

I skrivende stund er det fortsat kun sendt i omegnen af 10 procent af de cirka 1.5 millioner vurderinger, som skal lande i løbet af 2023. Om styrelsen når de resterende 90 procent i år, er et åbent spørgsmål for så sent som i sidste uge kunne DR berette, at farcen fortsætter, da problemerne med ejendomsvurderingerne stadig vokser.

Hemmelige bonusser er en svaghed

Version2 har spurgt Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, om han vurderer, at det er rimeligt at udbetale bonusser uden at redegøre baggrunden. Han understreger, at han ikke kan vurdere den konkrete sag, men siger, at de såkaldte ‘diskretionære bonusordninger’, hvor man ikke på forhånd har fastsat krav til, hvilke resultatmål der skal være opfyldt, udgør en »kompleksitet og svaghed«

»Normalt har man nogle mål, altså en resultatplan som specificerer styrelsens opgaver, og så knytter man udbetalingen af bonusserne op på, hvorvidt de løses og hvor tilfredsstillende resultatet er,« siger han. 

»Men der kan også være gode grunde til, at man ikke kan give de her begrundelser.«

Det kan, ifølge Per Nikolaj Bukh, være tilfældet når man udbetaler bonusser til ledere som er ekstraordinært dygtige til at håndtere udfordringer og personalesager på arbejdspladser, der er præget af højt arbejdspres.

På gangene på Christiansborg giver man dog ikke meget for dén forklaring.

»Man får selvfølgelig sin løn for at lave et stykke arbejde, men med de her bonusser virker det mere som om, at dem får man, også uanset om man så har klaret arbejdet godt eller dårligt,« siger Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne med henvisning til, at statens udgifter til såkaldt ’præstationsafhængig løn’ – herunder bonusser – er vokset med 55 procent på ti år fra 2012 til 2022.

Hos SF er skatteordfører Sigurd Agersnap ganske enig:

»Vi synes generelt, at der bliver gjort for stort brug af bonusser, og det har især potentiale til at være problematisk når der ikke er gennemsigtighed omkring hvilke særlige indsatser lederne har ydet. Det er en uskik.«

Kilde: Version2
Fotokredit: Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Scroll to Top