Deepseek, der er Open Source og har kostet $6M, giver børsfald på billioner af kroner
DeepSeek har i løbet af forbløffende kort tid vendt op og ned på den globale AI-branche. I en tid hvor teknologiudvikling kan afgøre økonomiske balancegange mellem stormagter, bliver der nu sået tvivl om, hvorvidt DeepSeek har skabt sin imponerende AI ved hjælp af lovlige eller mindre lovlige metoder. Samtidig giver produktets overraskende lave udviklingsomkostninger en ny dimension til kapløbet mellem USA og Kina.
Selskaber som OpenAI, Microsoft og Google står over for et paradigmeskift, der både vækker investeringsiver og frygt hos markedsaktørerne. Og midt i det hele stilles spørgsmålene: Hvornår blev DeepSeek udgivet, hvad koster deres AI-løsning egentlig, og er DeepSeek selv blevet hacket eller mistænkes de for at hacke OpenAI?
Hvornår blev DeepSeek udgivet, og hvad er prisen?
DeepSeek er i offentligheden fremstået som en relativt ny aktør i AI-verdenen, og netop derfor har lanceringsdatoen skabt en del røre. Ifølge flere tech-medier – herunder Fortune og Bloomberg, – blev DeepSeek officielt introduceret på det globale marked i begyndelsen af 2023, men det er først i slutningen af samme år, at teknologien for alvor fik opmærksomhed. DeepSeek blev pludselig omtalt som et modstykke til OpenAI’s ChatGPT, men ingen havde forudset, at den kinesiske AI-assistent kunne have så enorm en effekt på selv store tech-selskabers aktieværdier.
Prisen for DeepSeek er derimod endnu mere kontroversiel. DeepSeek hævder selv, at udviklingen af deres nyeste AI-model kun har kostet omkring 6 mio. dollars, hvilket står i skarp kontrast til de hundredevis af millioner af dollars, som OpenAI og andre amerikanske konkurrenter har brugt på at træne lignende sprogmodeller. Spørgsmålet er derfor: Hvordan har det kunnet lade sig gøre? Og hvorvidt er denne prisangivelse reel eller en del af en større strategi for at skabe overskrifter?
Flere analytikere peger på, at Kina gennem årtier har prioriteret udvikling af avanceret teknologi på måder, som ikke altid er transparent for omverdenen. Potentialet for statsfinansieret forskning og militærteknologiske samarbejder kan have betydet, at DeepSeek har haft adgang til ressourcer langt ud over, hvad selskabet umiddelbart oplyser.
Desuden kan det være, at DeepSeek har trukket på open source-miljøet, hvilket vil sige, at de har hentet store dele af deres kode og modeller fra offentligt tilgængelige kilder. På papiret kan det få udviklingsomkostningerne til at fremstå meget lavere end hos de amerikanske konkurrenter, hvor man måske har udviklet flere dele fra bunden.
Hvordan kan et selskab på så kort tid lave et sådant produkt?
Det korte svar er, at det højst sandsynligt er en kombination af flere elementer. Dels er kinesisk techudvikling ofte finansieret eller faciliteret af store nationale programmer, der har til formål at opbygge Kinas teknologiske infrastruktur. Dels kan brugen af open source-software og offentligt tilgængelige datasæt reducere omkostningerne betragteligt. Dette er ikke unormalt i AI-branchen, men omfanget af DeepSeeks påståede ”billige” udvikling er alligevel forbløffende.
En anden forklaring kan være, at DeepSeek har satset på en række teknologier, der allerede er gennemtestede og velbeskrevne i forskningslitteraturen – med andre ord, de har ikke genopfundet hjulet, men i stedet kombineret eksisterende modeller på en ny og effektiv måde. Hertil kommer rygter om, at DeepSeek muligvis har samarbejdet med kinesiske universiteter og forskningscentre, som på papiret kan være finansieret af den kinesiske stat. Det er en velkendt praksis, at disse universiteter har enorm regnekraft til rådighed, som kan benyttes til avanceret forskning i alt fra kvantecomputere til dybe neurale netværk.
Derudover har nogle industri-eksperter peget på, at kinesiske virksomheder ofte har lettere adgang til meget store mængder af data. I kunstig intelligens er data en af de mest afgørende faktorer for modellernes nøjagtighed og tilpasningsevne. Ved at tappe ind i kinesiske datakilder med potentielt flere hundrede millioner brugere kan DeepSeek have haft en fordel, der ikke umiddelbart er tilgængelig for mindre aktører i Vesten.
Har DeepSeek hacket OpenAI?
Rygterne om, at DeepSeek skulle have hacket sig til viden eller kildekode fra OpenAI, begyndte at florere kort efter DeepSeeks offentlige lancering. Det er ikke usædvanligt, at rivaliserende virksomheder bliver mistænkt for industriel spionage, især når en ny teknologi så hurtigt når et niveau, som kan måle sig med branchens førende aktører. Nogle spekulationer går på, at DeepSeek kan have infiltreret OpenAIs systemer for at opnå et forspring i udviklingen af deres egen model.
Indtil videre er der dog ingen håndfaste beviser for, at OpenAI skulle være blevet kompromitteret af DeepSeek. OpenAI har selv afvist at kommentere på sager, der handler om potentielle hackingforsøg. Ifølge de oplysninger, der er tilgængelige i offentligheden, har der ikke været nogen større brud på OpenAIs it-sikkerhed, som er blevet bekræftet af de amerikanske myndigheder eller OpenAI selv.
Når det er sagt, kan hackermetoder ofte være så diskrete, at det kan vare længe, inden offeret opdager et brud. I henhold til dansk ret – og i mange andre landes lovgivning – vil en sådan handling potentielt falde ind under reglerne om databedrageri eller ulovlig skaffelse af forretningshemmeligheder.
På nuværende tidspunkt er der dog ingen officielt anlagte sager eller beviser, der knytter DeepSeek til en sådan overtrædelse, hverken i USA eller Danmark. Det kan heller ikke udelukkes, at beskyldningerne i pressen er med til at skabe mere mystik om DeepSeeks produkt og skabe en fortælling om, at de må have ”snydt”, fordi teknologien ellers ville være for dyr eller tidskrævende at udvikle.
Er DeepSeek blevet hacket nu?
Omvendt bliver der også spekuleret i, om DeepSeek selv er blevet udsat for hacking, for eksempel fra internationale efterretningstjenester eller konkurrenter, der ønsker at få klarhed over, hvordan DeepSeek kunne udvikle deres AI-model så hurtigt og billigt. I en verdensøkonomi, hvor store teknologiske fremskridt kan udløse milliardgevinster, er der bestemt incitament for spionage i stor stil.
Der er imidlertid heller ingen bekræftede rapporter om, at DeepSeek er blevet kompromitteret. Faktisk er meget af den mystik, der omgærder DeepSeek, netop kendetegnet ved manglende officiel information. Selskabet har kun udgivet sparsomme detaljer, og ingen udenforstående kender med sikkerhed til den interne it-sikkerhed eller konfiguration af deres servere og træningsmodeller.
Spekulationerne kan altså skyldes alt fra reel mistanke til klassisk nyhedsspekulation – en historie, der er for god til ikke at fortælle, især når det drejer sig om en konkurrent fra Kina.
Hvis DeepSeek faktisk var blevet hacket, ville selskabet formentlig – under de fleste omstændigheder – have en juridisk interesse i at forfølge sagen, eventuelt via både kinesiske og internationale retssystemer. Det kan dog være yderst kompliceret, når det kommer til tværnationale straffesager. Hvis en udenlandsk aktør er involveret, skal man ofte arbejde på tværs af flere juridiske systemer, og bevisbyrden for at finde kilden til et cyberangreb er notorisk svær at løfte.
Er Open Source en trussel?
Ja. Open source har længe været en central drivkraft i den teknologiske udvikling. Men i samme åndedrag bliver open source også fremhævet som en potentiel trussel. Dette skyldes især, at når alle får adgang til koden, giver det mulighed for hurtigere innovation, men også for udnyttelse til formål, der kan være kontroversielle eller direkte ulovlige. Elon Musk og andre tidligere partnere i OpenAI har ved flere lejligheder ytret, at OpenAI oprindeligt var tænkt som en åben, fælles ressource, hvilket har rejst spørgsmål om, hvorvidt dele af OpenAIs kode og metoder i virkeligheden skulle være frit tilgængelige.
Fra et advokat- og revisorperspektiv kan åben kildekode udgøre et risikoområde, da forretningshemmeligheder, patenter og andre immaterielle rettigheder kan glide ud af hænderne på den oprindelige udvikler. Derudover kan der opstå juridiske udfordringer, fordi brugen af open source-licenser som GPL, MIT og Apache License kommer med forskellige betingelser for anvendelse, distribution og eventuelle modifikationer. Disse betingelser kan være vanskelige at håndhæve på tværs af landegrænser, særligt når aktører som DeepSeek i Kina benytter sig af software fra vestligt funderede projekter.
Nogle kritikere mener, at netop denne åbne struktur har gjort det muligt for DeepSeek at bygge videre på eksisterende open source-projekter, uden at de store amerikanske virksomheder er klar over det, eller uden at de kan stille krav om licensbetaling eller anden form for kompensation. Andre hæfter sig ved, at det netop var tanken bag den oprindelige udgave af OpenAI at gøre AI-teknologi tilgængelig for alle, og at DeepSeek derfor blot er en naturlig konsekvens af den filosofi, som OpenAI en gang blev stiftet på.
Nedenfor er en oversigtlig liste over, hvorfor open source kan opfattes som en trussel i denne sammenhæng:
- Udfordring med rettigheder: Der kan opstå tvister om, hvem der ejer hvilke dele af koden.
- Nem adgang for alle: Stater, virksomheder og enkeltpersoner kan hurtigt tilpasse og videreudvikle koden.
- Sikkerhedsrisici: Potentielle sårbarheder offentliggøres lige så frit som koden selv.
- Manglende omkostninger: At ”låne” open source-kode er i princippet gratis, hvilket kan presse markedsdominansen fra dyre proprietære systemer.
- Patent- og licensproblematikker: Uklare regler for, hvordan opdateringer og ændringer skal licenseres, hvilket kan ende i retssager på tværs af lande.
Det amerikanske aktiemarked har tabt én billion dollars, siden Kina lancerede DeepSeek-AI
Ifølge artiklens oprindelige kerneoplysning, Det skriver Bloomberg, har det amerikanske aktiemarked oplevet et historisk fald, der har udslettet over en billion dollars i markedsværdi, siden DeepSeek blev lanceret. Kombinationen af frygt for, at DeepSeek har overhalet de store amerikanske AI-giganter, og at teknologien skulle være udviklet for blot 6 mio. dollars, har sat spørgsmålstegn ved de astronomiske investeringer i amerikanske AI-firmaer.
Denne reaktion er delvist baseret på en opfattelse af, at store summer og dyre supercomputere er en forudsætning for at udvikle avancerede AI-modeller. Investorer kan derfor føle, at deres penge er mindre sikre i de virksomheder, som bruger milliarder på udvikling, hvis det viser sig, at DeepSeek for en brøkdel af prisen kan opnå tilsvarende eller bedre resultater.
Selvom der altid er en latent frygt for, at ”boblen brister,” er én billion dollars et ekstraordinært tal. Det viser, at mange investorer er sårbare over for selv den mindste tvivl, når det gælder virksomheder som Nvidia, Alphabet (Google), Microsoft og Oracle, der alle har set dramatiske fald i deres aktiekurser. Det vidner ligeledes om, hvor meget hype og forventning der har været til AI-kapløbet i de seneste år, og at selv rygter og halvfærdige oplysninger kan vælte store dominobrikker på aktiemarkedet.
DeepSeek og tech-giganternes tab (verdens største aktiefald)
Særligt Nvidia har været i fokus, da chipproducenten tidligere blev set som en af de største vindere i AI-revolutionen. For at drive store AI-modeller kræves enorme mængder regnekraft, og Nvidia producerer netop den type GPU’er, der kan håndtere komplicerede neurale netværk. Da DeepSeek blev annonceret, faldt Nvidias aktie med hele 17 pct., hvilket svarer til et tab på næsten 600 mia. dollars i markedsværdi – det største enkeltstående fald for en enkelt aktie i USA’s historie.
Det skriver Bloomberg, som i samme ombæring nævner, at Alphabet (Googles moderselskab) mistede 100 mia. dollars, mens Microsoft og Oracle ligeledes fik kurstæsk i milliardklassen.
Tabene spredte sig hurtigt til andre sektorer, herunder energisektoren, da man antog, at færre supercomputere ville medføre mindre energiforbrug. En stor del af NASDAQ 100-indekset, der er stærkt præget af teknologiselskaber, faldt markant, hvilket ophævede hele januars kursstigninger i et snuptag.
Der var tale om en kombination af mange faktorer: Faldende tillid til den nødvendige størrelse på investeringer i AI, usikkerhed om DeepSeeks reelle styrke og en fremspirende erkendelse af, at kinesiske aktører kan være mindst lige så langt fremme i AI-kapløbet.
Er DeepSeek en gamechanger for AI-industrien?
DeepSeek positioneres nu som en mulig ”gamechanger,” fordi man for første gang for alvor oplever, at en ny AI-assistent kan være lige så god som ChatGPT – og samtidig være trænet på en brøkdel af det budget, konkurrenterne bruger. Dette udfordrer en grundlæggende antagelse om, at mere regnekraft og flere penge automatisk fører til bedre modeller. Hvis DeepSeeks påstande holder, kan vi se ind i en fremtid, hvor massevis af mindre aktører kan få adgang til avanceret AI – netop fordi omkostningerne ikke nødvendigvis er så høje, som man troede.
Fra et markedsperspektiv betyder det, at selve ”økonomien i AI” kan ændres. Færre omkostninger til udvikling vil formentlig føre til lavere priser på AI-produkter og -ydelser, hvilket øger konkurrencen og presser overskudsgraderne hos de store spillere. Den mere åbne tilgang, som DeepSeek angiveligt baserer sig på, kan desuden gøre det langt nemmere for nye deltagere at implementere og forbedre AI-løsninger.
Hvis DeepSeek kan blive licenseret eller integreret på tværs af forskellige brancher uden for Kinas grænser, vil konkurrencefordelen potentielt kunne tippe til Kinas side. Men meget afhænger af, om DeepSeek kan navigere i internationale immaterielle rettigheder og eventuelle sanktioner, hvis der kommer pres fra amerikanske myndigheder. Spørgsmålet om retssager og potentielle lukninger af adgangen til vestlige markeder forbliver åbent.
Ekspertvurderinger
Eksperter som Michael Rasmussen, Business Angel og investor i AORS.DK, mener dog, at markedsreaktionen kan være en overreaktion. Han udtaler:
”Jeg bruger i dag alle AI systemer, men er altid vendt tilbage til OPENAI, men Deepseek er altså slet ikke så fantastisk. Det er imponerende med prisen til $6 millioner og at det er Open Source. Men heller ikke mere. Så jeg beholder da mine NVIDIA og Microsoft aktier. Der er klart adresser til Deepseek i de blodrøde fald vi ser nu, men det er en overreaktion. Dog skal man huske på, at markedet i Nasdaq 100 steget med 92 pct. siden begyndelsen af 2023. Derfor er der angiveligt også iblandet en bobble-effekt som vi så det i år 2.000 da alle Nasdaq IT aktier faldt. Denne bobbel kan vi passende kalde: AI BOBBEL”
Min vurdering afspejler en holdning om, at teknologier altid bliver overdrevne i mediehistorier, fordi investorer søger den næste store gevinst – og frygter det næste store tab. DeepSeek kan sagtens være et meget dygtigt produkt, men måske ikke helt den revolution, som overskrifterne giver indtryk af. Alligevel er det svært at ignorere, at selv en overreaktion har skabt et af de største aktiefald i nyere tid – og at Kina dermed har vist sig som en langt mere seriøs spiller på AI-området, end mange måske var klar over.
Advokatfaglige betragtninger om hacking og virksomhedshemmeligheder
På den juridiske front er det relevant at belyse de strafferetlige og erstatningsretlige konsekvenser, hvis DeepSeek eller andre aktører skulle have skaffet sig uberettiget adgang til forretningshemmeligheder hos OpenAI eller andre virksomheder. I Danmark findes der ud over Straffelovens § 263 også en række regler, der beskytter virksomheders forretningshemmeligheder, eksempelvis i Lov om forretningshemmeligheder (implementeringen af EU’s forretningshemmelighedsdirektiv).
Citat:
”Lov om forretningshemmeligheder indeholder bestemmelser om beskyttelse mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder.”
Kilde: Lov om forretningshemmeligheder
Hvis en virksomhed på ulovlig vis har skaffet sig adgang til en konkurrents kode, kundeoplysninger eller andre vitale forretningsoplysninger, kan der være grundlag for erstatningsansvar, og i grove tilfælde også strafansvar. Det kræver dog, at der findes dokumentation for det ulovlige forhold, samt at de krænkede parter reelt vil forfølge sagen i retten. I internationale sammenhænge er dette ofte kompliceret, fordi man skal kunne bevise, at det er ens konkurrent, der står bag – og fordi retsforfølgning på tværs af landegrænser er langvarig og bekostelig.
Punkter for juridisk risikovurdering (uordnet liste)
- Potentiel overtrædelse af immaterialretslovgivning
- Strafferetlige aspekter: Ulovlig hacking og databedrageri
- Jurisdiktionelle problemer: Hvilket lands domstole har kompetence?
- Bevisførelse ved cyberkriminalitet (logfiler, IP-adresser, m.v.)
- Erstatningsansvar: Mulige krav om kompensation for tabt fortjeneste
- Konflikt med open source-licensaftaler
Selvom spekulationerne om hacking først og fremmest kører i mediemøllen, er risikoen reel i en højteknologisk verden, hvor AI-kompetencer er guld værd for både virksomheder og stater.
Disse bestemmelser danner rygraden i den juridiske beskyttelse af virksomheders interne informationer. Herudover findes en lang række internationale traktater og aftaler – herunder EU’s generelle databeskyttelsesforordning (GDPR), WIPO-konventioner og handelsaftaler – der i varierende grad kan finde anvendelse, hvis data eller forretningshemmeligheder krydser landegrænser. På dette punkt er hverken Kina eller USA dog enkle at navigere i, da begge lande har komplekse regelsæt for IP-beskyttelse, og retssager let kan udvikle sig til politiske sager.
Hvad koster Deepseek?
Her er DEEPSEEK prislisten.
Priserne nedenfor er angivet pr. 1 million tokens.
Et token, som er den mindste enhed tekst, modellen genkender, kan være et ord, et tal eller endda et tegnsætningsmærke. Vi vil fakturere baseret på det samlede antal input- og output-tokens, som modellen genererer.
Udgiften beregnes som: antal tokens × pris. De tilsvarende gebyrer vil blive trukket direkte fra din optankede saldo eller tildelte saldo, hvor den tildelte saldo vil blive brugt først, hvis begge saldi er tilgængelige. Produktpriserne kan variere, og DeepSeek forbeholder sig retten til at justere dem. Vi anbefaler, at du optanker baseret på dit faktiske forbrug og regelmæssigt tjekker denne side for de nyeste prisoplysninger.
MODEL(1) | CONTEXT LENGTH | MAX COT TOKENS(2) | MAX OUTPUT TOKENS(3) | 1M TOKENS INPUT PRICE (CACHE HIT) (4) | 1M TOKENS INPUT PRICE (CACHE MISS) | 1M TOKENS OUTPUT PRICE |
---|---|---|---|---|---|---|
deepseek-chat | 64K | – | 8K | $0.014 | $0.14 | $0.28 |
deepseek-reasoner | 64K | 32K | 8K | $0.14 | $0.55 | $2.19 (6) |
Opsummering af de største kursfald i tabelform
For at skabe et hurtigt overblik over kursfaldets omfang kan man se nedenstående tabel, der er baseret på offentligt tilgængelige data, Det skriver Bloomberg og Fortune. Tabellen illustrerer de største tab i markedsværdi blandt udvalgte tech-giganter i dagene efter DeepSeeks lancering.
Selskab | % Fald i aktiekurs | Markedsværditab (mia. $) |
---|---|---|
Nvidia | 17% | ~600 |
Alphabet (Google) | 9-10% | ~100 |
Microsoft | 3-4% | ~7 |
Oracle | 13-14% | Ikke præcist oplyst |
Energibranchen (flere selskaber) | 10-20% | varierende/tab på op til en femtedel |
NOTE; OpenAI er ikke børsnoteret, endnu.
(Tallene er afrundede og kan variere i forhold til intradag-handel og endelige lukkekurser. Kilder: Bloomberg, Fortune.)
Aktiemarkedets reaktioner
DeepSeek eksemplificerer den globale usikkerhed, der opstår, når et nyt teknologisk skridt pludselig bliver tilgængeligt i stor skala. Spørgsmålene om, hvorvidt DeepSeek har hacket OpenAI, og hvorvidt DeepSeek selv er blevet udsat for hacking, belyser i virkeligheden en problemstilling, der forener international forretningspraksis og højteknologisk konkurrence med potentielle retslige implikationer.
Samtidig har DeepSeek skabt et jordskælv på aktiemarkedet ved at demonstrere, at man tilsyneladende kan udvikle AI med færre midler, end nogen havde forestillet sig.
Hvorvidt open source er en velsignelse eller en trussel, kan diskuteres afhængigt af perspektivet. For dem, der forsvarer ideen om frit tilgængelig teknologi, er DeepSeek et eksempel på, hvor hurtigt fremdrift kan ske, når man bygger oven på eksisterende viden. For dem, der frygter industrispionage og ulovlig brug af data, er sagen med DeepSeek en mulig advarsel om, at åbenhed kan udnyttes, hvis man har tilstrækkelig adgang til ressourcer og knowhow.
Markedets voldsomme reaktion – et aktiefald på over én billion dollars – viser, at AI ikke blot er en akademisk teknologi, men en afgørende faktor i verdensøkonomien. Med DeepSeek som katalysator er det endnu engang blevet tydeligt, at Kina og USA er midt i et intenst kapløb om, hvem der bliver dominerende på fremtidens teknologiske front.
I hvertfald er Open Source altid en samfundsgavnlig model, der med millioner af hjælpere, også kan anvendes til at udvikle nye produkter.
- Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK, Michael Rasmussen
- Fotokredit: stock.adobe.com
- Personer/Firmaer/Emner/#: #Deepseek, #OpenAI, #ChatGPT, #Nvidia, #Alphabet, #Microsoft, #Oracle, #OpenSource, #AI, #NASDAQ100, #Kina, #USA
- Ⓒ 2025 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.