Den gennemsnitlige rente ekskl. bidrag på boligejernes realkreditgæld var ved udgangen af januar 2023 på 1,71 pct. Det er 0,97 procentpoint højere end for et år siden, hvoraf hele 0,39 procentpoint af stigningen er sket i løbet af januar 2023. Den højere rente betyder, at boligejernes renteudgifter (før skat) i gennemsnit er steget med knap 10.000 kr. pr. lånt million det seneste år. Det skriver Nationalbanken i dag.

Gennem den senere tid er den korte rente steget og steget og det betyder alt for førstegangskøberne som skal tjene ret meget for at købe et hus til 5 millioner kroner. Desværre ser renterne ud til at stige atter, fordi der endnu ikke er bugt med inflationen.

Den Europæiske Centralbank forventes tillige at mene at den toneangivende rente skal sættes yderligere op.

Det bringer boligkøberne og ejere af kortforrentede lån ud i endnu større vanskeligheder.

Der er eller mange positive tegn i den europæiske økonomi, men også tegn på, at inflationen ikke bremser helt så meget op i hverken Danmark eller resten af verden. Det stirrer nationalbankerne stift og entydigt på så de vil formentligt sender renterne endnu højere op.

Derfor er der udsigt til en ekstraregning til alle, der skal købe og til alle der vil omlægge sine boliglån.

Ser vi på de de seneste 14 dage er renten steget meget for et Kort Rente-lån nemlig fra 3,28 procent til 3,46 procent, mens der for et F5-lån er en stigning fra 3,40 procent til 3,72 procent.

Selvom aktiemarkedet ikke ser så meget på nationalbank rentestigninger, eller ihvertfald ikke lader sig berøre af dette, så går det nok op for de fleste at yderligere rentestigninger er på vej. Danmarks Nationalbank siger direkte at man skal sætte renten mere op, end man hidtil har forventet.

For inflationen skal yderligere ned. En af de største bekymringer for en nationalbank er inflation, og det eneste vågen er en rentestigning og der er ingen vej udenom, eller tvivl om at Nationalbankerne formentligt kommer med rentestigninger he i marts måned og der er ingen garanti for at det bliver den eneste. For falder kerneinflationen ikke, så følger nationalbankerne ubestrideligt trop og kvittere med flere rentestigninger.

Dermed er vi også landet på en 3 procentpoint stigning indenfor et år siden i Juni 2022.

Flere iagtere er enige om at en rentestigning kan føre til faldende hussalg fordi der bliver sværere at låne. Inflationen kommer dertil og forværer familiens økonomi med prisstigninger på ca. 30%. Fortsat høje priser vil gøre at folk sparer op netop det vil udfordre privatforbruget i de kommende år. Der kan ske det at der sker et fald i købelysten og der gør igen alt værre. Men det er ikke sikkert, for mange faktorer taler også imod et fald i købekraften.

Renteudgifter steget med 10.000 kroner PR. Million kroner du har lånt for.

I dag mandag skrev Nationalbanken som nævnt i indledningen at rentestigningerne påvirker alle økonomi. Det betyder at den gennemsnitlige boligejers årlige renteudgifter før skat er steget med 10.000 kroner per lånt million over det seneste år. Har du lånt for 5 millioner er det jo 50.000 kr. Det kan på den korte bane ikke betyde noget, f.eks. vil der ikke fremkomme tvangsauktioner eller voldsomme opbremsninger i boligmarkedet.

Ser vi i bakspejlet har vi indenfor de sidste 14 dage, en sjælden stigning i renterne:

Så meget er renten steget

På bare 14 dage er F3- og F5-lån steget med 9,4 procent. 

Løntype	14 februar 2022	21 februar 2022	28 februar 2022	Udvikling i pct.
Kort Rente	3,28 pct.	3,39 pct.	3,46 pct.	5,5%
F1-lån	3,51 pct.	3,59 pct.	3,75 pct.	6,8%
F3-lån	3,42 pct.	3,53 pct.	3,74 pct.	9,4%
F5-lån	3,40 pct.	3,51 pct.	3,72 pct.	9,4%

Kilde: Nordea

Note: Udvikling i pct. viser den procentvise rentestigning fra 14. februar 2023 til 28. februar 2023. 

Ser man bare på udviklingen for den korte rente på fire lånetyper fra mandag til tirsdag, lyder udviklingen:

• F5: 3,65 til 3,72 procent
• F3: 3,67 til 3,74 procent
• F1: 3,69  til 3,75 procent
• Kort-Rente-Lån: 3,38 til 3,45 procent

Det er en stigning på 0,06-0,07 procentpoint.

Rentestigninger har altid en betydning på boligsalget, som nu står foran hovedsæsonen. Selvom boligpriserne er faldet opvejes dette ikke i rentestigningerne.

I dag sagde chefen for ECB, Christine Lagarde, sagde i et interview mandag:

“at man vil blive ved med at sætte renten op for at få inflationen ned på to procent. Det vil kræve det, som det kræver. Vi vil ikke bare vil komme ned på to procent, men vil sørge for, at inflationen vil holde sig der«.

Vi kan dermed se frem til at alle centralbanker sætter renterne i vejret igen. Næste gang at ECB holder møder er den 16. marts. ventes ECB at sætte den rente op til tre procent og samtidig komme med nye prognoser for inflation og vækst, der vil danne grundlag for rentepolitikken frem mod Juli måned 2023.

Kilde: Nationalbanken, ECB, DR og Nordea
Fotokredit: stock.adobe.com (8 tallet på Amager i København)