Arv fra udlandet, forældre eller dansk arvelov for udenlandske børn

Her er en fremstilling af arv og lovhjemmel relateret til udenlandske forældre eller danske forældre for udlandsdanskere, der arver deres børn. Vi belyser reglerne, hvordan arv håndteres på tværs af landegrænser, og konkrete eksempler på lovgivning i Danmark eller internationale aftaler. Mange har glemt det danske forbehold i EU om arvinger til danskere.

Arveret

Arveregler for udenlandske forældre og udlandsdanskere er komplekse og afhænger af både dansk og international lovgivning.

Særligt gælder reglerne om domicil, nationalitet, og valg af lovgivning hvilket kan påvirke, hvordan en arv fordeles.

Det danske arvelovgivningssystem har mange særregler, der gør det muligt at undgå konflikter mellem parter og sikre en smidig overgang af aktiver. Denne artikel gennemgår otte eksempler med lovhjemmel og praktiske overvejelser for udlandsdanskere og deres arvinger.

Eksempel 1: Dansk Arvelov (§79 og §80)

Danske udlandsdanskere kan vælge, at arvesager behandles efter dansk arvelov, selv hvis de har bosat sig i udlandet. Ifølge §79 i arveloven kan danskere, der bor i udlandet, oprette et testamente og vælge, at dansk ret skal gælde for deres arv:

“En person, der har tilknytning til Danmark, kan ved testamente træffe bestemmelse om, at dansk ret skal finde anvendelse.”

Det samme gælder sig frasigelsen af dansk ret skal finde anvendelse. Det kan betyde at alle testamenter ikke er gyldige, medmindre arvelovens paragraffer ikke specifikt er iagttaget. Mange danske og udenlandske advokater syntes at have undgået dette faktum.

Her gælder f.eks. skilte forældre, som bot i hver sit land om dermed i hver sin lovmæssige jurisdiktion.

Uanset hvor længe ens forældre eller børn har boet i udlandet kan myndighederne selv bestemme hvilken kendelse der skal tillægges skiftekendelsen, hvorfor flere og flere danske arvinge til børn eller forældre tillægges f.eks. adgang til bolig hos børn, bolig i ejendomme, campingpladser, husbåde, opholdsret og juridiske beviser såsom anvendelser af kreditkort m.v. samt bankkontoudtog.

Her gælder også ejendomme der kan komplicere bevisbyrden, vedr. adgang til en bolig i Danmark.

Eksempel 2: Lovvalg for udenlandske forældre (§87 i arveloven)

Udenlandske forældre, der har aktiver i Danmark, kan få deres arvesager behandlet efter deres hjemlands lovgivning, hvis dette fremgår af internationale aftaler eller traktater. Dette følger af §87:

“Hvis afdøde har haft fast bopæl i udlandet, anvendes lovgivningen i bopælslandet, medmindre andet er bestemt ved aftale.”

Her gælder f.eks. skilte forældre, som bor i hver sit land om dermed i hver sin lovmæssige jurisdiktion.

Her gælder også ejendomme der kan komplicere bevisbyrden, vedr. adgang til en bolig i Danmark.

Ofte har vi arvesager der først gælder for en af forældrene, men som senere gælder for en anden forældre. Disse behandles alene hver for sig og kan ikke slås sammen.

Sagerne kan tillige kompliceres af, at afdøde har betalt for ejendomme til forældre eller børn, indenfor Danmark eller udenfor Danmark.

Eksempel 3: EU’s Arveretsforordning (650/2012)

EU’s arveretsforordning gør det muligt for udlandsdanskere og udenlandske borgere i Danmark at få klarhed over, hvilken lovgivning der gælder. Forordningen fastlægger, at bopælslandet som udgangspunkt er bestemmende for arvesager, men der er mulighed for at vælge national lovgivning:

“Arv behandles som hovedregel efter lovgivningen i den stat, hvor afdøde havde sin sædvanlige bopæl på dødstidspunktet.”

Kilde: EU-forordning 650/2012

Eksempel 4: Tvister vedrørende arveskat mellem lande

Hvis udenlandske forældre eller udlandsdanskere arver, kan arveskatten skabe konflikter mellem landene. Danmark har dobbeltbeskatningsaftaler med flere lande for at undgå, at arvingerne beskattes to gange. Det er særlig relevant i lande som USA og Tyskland, hvor skatteforholdene varierer. Se eksempel på Danmark-Tyskland-aftalen:

“Danmark og Tyskland har indgået aftale om dobbeltbeskatning, der sikrer, at arvingerne kun beskattes ét sted.”

Sagerne kompliceres ofte af arv der vedrører gevinster på krypto-valuta som er skattefri i Tyskland, men aldrig kan henhøre under Kursgevinstloven, eller aktieavancebeskatningsloven.

Eksempel 5: Ophør af tvangsarv ved udlandsbopæl

Dansk arvelov §5 fastsætter reglerne for tvangsarv. Hvis en udlandsdansker vælger, at udenlandsk lov skal gælde for arven, kan dansk tvangsarv i nogle tilfælde ophøre.

For eksempel, hvis personen har bopæl i et land uden tvangsarvslovgivning:

“Regler om tvangsarv kan fraviges ved anvendelse af udenlandsk lovgivning, når afdøde har bosat sig permanent uden for Danmark.”

Herunder gælder EU retten og evt. DBO (Dobbeltbeskatningsoverenskomster).

Eksempel 6: Ejendom og fast ejendom i Danmark (§1 stk. 2 i ejendomsskatteloven)

Hvis en udlandsdansker ejer fast ejendom i Danmark, gælder dansk arvelovgivning for ejendommen, selvom afdøde har valgt udenlandsk lov for den øvrige arv. Dette sikrer, at arven fordeles efter danske regler:

“Arveregler for fast ejendom beliggende i Danmark følger dansk lovgivning.”

For danskere der har benyttet udenlandske ejendomme skattefrit, kan en manglende selangivelsespligt indrage hele arveskatspørgsmålet.

Såfremt man har benyttet udenlandske ejendomme skattefrit kan Skattestyrelsen uden videre stille forslag til yderligere beskatning i ethvert indkomstår.

Har danske benyttere ikke betalt husleje opstår der ofte skattesager for alle arvinger.

Eksempel 7: Forhold til lande uden for EU

For danskere med arv i lande uden for EU, som fx USA eller Asien, gælder internationale aftaler og traktater, som kan variere. Det kan give udfordringer i forbindelse med aktiver som pensionsmidler eller ejendom, hvor forskellige retssystemer kolliderer. Et praktisk eksempel er arvesager mellem Danmark og USA, hvor retten følger lokale regler for aktiver:

“Danmark har ikke en generel traktat om arveret med USA. Hver enkelt sag skal behandles individuelt.”

Den individuelle sagsbehandling er derimod parallel og omgår ofte nationallle rettigheder og kan eller ikke tage udgangspunkt i, om pensioner eller ejendomme er skattefrie ibjekter i henold til arvesager.

Eksempel 8: Dansk testamente for aktiver i udlandet

Danske forældre kan oprette et testamente for aktiver i både Danmark og udlandet for at undgå retstvister. Ifølge arvelovens §66 bør testamentet klart angive, hvilket lands lovgivning der ønskes anvendt. Dette kan være nødvendigt for at beskytte arvingernes rettigheder i lande med andre regler:

“En person med aktiver i flere lande kan ved testamente sikre, at arven fordeles korrekt på tværs af jurisdiktioner.”

F.eks. kan forældre angive hvilen jurisdiktion at testamentet skal behandles efter. Fra vores mabge arvesager, kan vi anbefale at gennegå DBO, Arverettigheder i Danmark og pågældende land og tillige testamentes jurisdiktion, det betyder at testamentes behandling skal tage udgangspunkt i det valgte lands regler, ofte derved undgås helt dansk behandling af enhver arveret.

Arvingers rettigheder

For de danske arvinger kan der derimod opstå spørgsmålet om det ikke for en periode kan betale sig at flytte til en arvefri zone rent skattemæssigt. Dette er mere på grund af praksis snare end lovhjemmel.

Danmark har siden 1993 haft flere EU-forbehold, som påvirker landets deltagelse i visse dele af EU-samarbejdet. Et af disse forbehold vedrører retlige og indre anliggender, hvilket har betydning for dansk arveret i en europæisk kontekst.

Man har konkret vurderet at der er flere danskere der emigrerer hvert år. Ofte er det på grund af skattereglerne i Danmark, der ligsom resten af Norden ikke er poulære blandt velhavere og virksomhedsejere. Her tales om en decideret skatte og arveflugt samt generationsskifteflugt.

I 2012 vedtog EU en arveretsforordning, der har til formål at forenkle arvesager på tværs af medlemslandene ved at fastlægge fælles regler for, hvilken national lovgivning der skal anvendes i internationale arvesager.

Denne forordning trådte i kraft i 2015 og gælder for de fleste EU-lande. Danmark deltager imidlertid ikke i dette samarbejde på grund af sit retsforbehold. Det betyder, at danske borgere og deres arvinger ikke er omfattet af de fælles EU-regler på arveretsområdet.

Konsekvensen af det danske retsforbehold er, at arvesager med internationale aspekter kan være mere komplekse for danskere sammenlignet med borgere i andre EU-lande.

For eksempel kan det være uklart, hvilken national lovgivning der skal anvendes i en arvesag, hvor afdøde havde aktiver i flere lande, eller hvor arvingerne bor i forskellige EU-lande.

Dette kan føre til juridiske udfordringer og potentielle konflikter mellem forskellige landes arveregler.

Det er derfor vigtigt for danskere med internationale forbindelser at være opmærksomme på disse forhold og søge juridisk rådgivning for at sikre en klar og hensigtsmæssig arveplanlægning. Ved at forstå de juridiske rammer og potentielle udfordringer kan man bedre navigere i de komplekse regler, der gælder for internationale arvesager uden for EU’s fælles arveretsforordning.

Se mere om skattesager med 50-100% refundering.

• Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
• Fotokredit: stock.adobe.com
• Personer/Firmaer/Emner: #arveret, #arvelov, #EUforbehold, #udlandsdanskere, #retsforbehold, #internationalarv, #juridiskrådgivning
• Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.