2,3 Milliarder kroner løste ikke problem med ventetider i danske domstole
Domstolene har modtaget 2,3 mia. kr. frem mod 2027 med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden. Alligevel viser nye tal, at tiderne i både straffesager og civile sager er steget i 2024. Politikere og forsvarsadvokater forventer forbedringer i 2025, men Domstolsstyrelsen understreger, at der er “betydelig usikkerhed”. Et nyt strukturudvalg skal fremover sikre en mere smidig retssystemstruktur.
Usikkerhed om fald i sagsbehandlingstider – trods milliardtilførsel
Domstolene modtog med en flerårsaftale i 2023 en samlet bevilling på 2,3 mia. kr. frem mod 2027 med det formål at reducere de ofte meget lange sagsbehandlingstider. Alligevel viser Domstolsstyrelsens årsrapport for 2024, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i flere sagstyper er steget. Det skriver Advokat Watch.
Ifølge årsrapporten er sagsbehandlingstiden i domsmandssager ved byretterne steget fra 8,6 måneder i 2023 til 10,7 måneder i 2024 – en stigning på 2,1 måneder. Også de civile sager ved byretterne er steget fra 22,5 til 22,9 måneder. Ved landsretterne er sagsbehandlingstiden for civile sager i første instans øget med hele 6,4 måneder.
Forsvarsadvokater og ordførere udtrykker bekymring
Kåre Pihlmann, formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, kalder udviklingen for “trist” og understreger:
“Forøgelsen af sagsbehandlingstiden er trist, da uafklarede straffesager er en stor belastning for tiltalte.”
Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, deler bekymringen og siger:
“Generelt er det dybt, dybt problematisk i et retssamfund, at vi har sagsbehandlingstider af den længde, vi ser her.”
Han udtrykker dog forhåbning om forbedringer i løbet af det kommende år:
“Jeg føler mig fortrøstningsfuld ved, at når vi to tales ved igen om 12 måneder, så er sagsbehandlingstiderne faldet.”
SF’s retsordfører Karina Lorentzen stemmer i:
“Det er selvfølgelig ærgerligt, at sagsbehandlingstiden stiger, fordi det er meget belastende for dem, som har en sag i systemet.”
Domstolsstyrelsen: Forventninger er usikre
Direktør i Domstolsstyrelsen, Kristian Hertz, er dog forsigtig med at love forbedringer i 2025. I en skriftlig kommentar til AdvokatWatch skriver han:
“Det er Domstolsstyrelsens vurdering, at udviklingen med stigende sagsbehandlingstider i domsmandssagerne kan vende i løbet af 2025. Vurderingen er dog forbundet med betydelig usikkerhed.”
Han undlod at opstille konkrete måltal for udviklingen i det kommende år og begrunder stigningen med den nødvendige indsats mod sagspuklen.
Bunkebekæmpelse har effekt – men tager tid
Ifølge Domstolsstyrelsens rapport er antallet af verserende domsmandssager ved byretterne faldet med ca. 5.700 sager fra slutningen af 2023 til slutningen af 2024. Antallet af verserende almindelige civile sager er samtidig reduceret med 700 sager.
Preben Bang Henriksen kommenterer:
“Grundlaget for at komme længere ned i den samlede sagsbehandlingstid for en retssag er, at dommeren kan kigge over skrivebordet.”
Kåre Pihlmann kalder udviklingen ”positiv læsning” og udtaler:
“Næste år forventer jeg, at både puklen af sager er yderligere nedbragt, og jeg forventer bestemt også, at sagsbehandlingstiden er nedadgående.”
Strukturudvalg skal undersøge domstolenes opbygning
Folketingets flerårsaftale fra 2023 indeholdt også en politisk beslutning om at nedsætte et strukturudvalg, der skal analysere mulige ændringer i domstolenes organisering. Kommissoriet blev netop offentliggjort, og udvalget skal blandt andet:
- analysere domstolenes organisation og bygningsstruktur
- vurdere behov for specialisering og fleksibilitet
- afdække muligheder for smidigere sagsgange
Udvalget ledes af Carsten Kristian Vollmer, retspræsident ved Østre Landsret. Han udtaler i en pressemeddelelse:
“Lange og forskelligartede sagsbehandlingstider udfordrer retssikkerheden og kan svække borgernes opfattelse af domstolene som samfundets centrale konfliktløsningsorgan.”
Kilde: Justitsministeriets pressemeddelelse
Udvalget skal færdiggøre sit arbejde senest ved udgangen af 2026, hvorefter det forventes at danne grundlag for nye politiske tiltag.
Tilførte ressourcer og fremadrettede indsatser
Den historiske bevilling har i 2024 resulteret i:
- ansættelse af 12 ekstra byretsdommere
- ansættelse af flere dommerfuldmægtige og kontorfunktionærer
- lovændringer for at effektivisere sagsgange
Domstolsstyrelsen betegner implementeringen som topprioritet, og udviklingen forløber efter planen, oplyser Hertz.
Kilde: Domstolsstyrelsen, Advokatwatch, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: Domstolsstyrelsen, fotograf/designer ukendt.
Personer/Firmaer/Emner/: #Domstolsstyrelsen, #Venstre, #SF, #DanmarksDomstole, #strukturudvalg
Copyrights: Ⓒ 2025 Copyright by AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.
