Ventetiderne ved domstolene er faldende

Ventetiderne ved domstolene er fortsat for lange, men de nyeste officielle tal peger på, at udviklingen i byretterne omsider er ved at vende. Efter flere år med voksende sagsbunker kan der nu konstateres et mærkbart fald i antallet af verserende straffe og civilesager, og de første reelle tegn på kortere sagsbehandlingstid er begyndt at vise sig. Det skriver bl.a. domstoldk.euwest01.umbraco.io

Det er navnlig resultatet af den flerårsaftale om domstolenes økonomi for 2024 til 2027, som tilfører domstolene 2,3 mia. kr., herunder omkring 1,3 mia. kr. målrettet nedbringelse af ventetider gennem flere dommere, flere medarbejdere, større retssalskapacitet og styrket it understøttelse. Det skriver Danmarks Domstole og Justitsministeriet.

Udviklingen er dog ikke entydig på tværs af instanserne. Hvor byretterne nu viser de første forbedringer, er landsretterne fortsat under betydeligt pres, blandt andet fordi de i 2025 modtog det højeste antal civile ankesager og straffeankesager i de seneste fem år.

Retssikkerhedsmæssigt er spørgsmålet større end blot statistik. Lange sagsbehandlingstider berører direkte retten til rettergang inden rimelig tid efter EMRK artikel 6, og netop derfor er udviklingen ved domstolene ikke alene en administrativ udfordring, men et grundlæggende spørgsmål om adgang til effektiv domstolsprøvelse.

Domstolene begynder at få greb om sagsbunkerne

Danmarks Domstoles årsrapport for 2025 viser, at byretterne har reduceret antallet af verserende domsmandssager med cirka 8.900 sager siden udgangen af 2023. Samtidig er antallet af verserende almindelige civile sager reduceret med cirka 1.400 i samme periode. Det er ikke blot et spørgsmål om pænere regnskabstal. Når bunker af verserende sager reduceres i den størrelsesorden, ændrer det helt konkret forudsætningerne for domstolenes løbende produktion og for borgernes adgang til afgørelser inden for en forsvarlig tid.

Domstolsstyrelsens direktør Kristian Hertz har i den forbindelse anført, at udviklingen følger de forventninger, man havde ved igangsættelsen af bunkebekæmpelsen, og at faldende sagsbehandlingstider er en naturlig følge, når domstolene kommer langt nok ned i bunkerne. Den vurdering understøttes af, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2025 faldt for nævningesager, tilståelsessager og sager uden domsmænd sammenlignet med 2024, og at domsmandssager i 4. kvartal 2025 lå godt to måneder lavere end i samme kvartal året før.

Der er med andre ord ikke længere alene tale om politiske forventninger eller institutionelle håb. Der er nu officielle indikatorer på, at investeringerne i domstolene har begyndt at slå igennem på kerneydelsen, nemlig domstolenes evne til at afvikle sager hurtigere.

De økonomiske indsatser er ikke symbolske

Flerårsaftalen om domstolenes økonomi 2024 til 2027 blev indgået i november 2023 og beskriver udtrykkeligt, at lange sagsbehandlingstider udgør et problem for retssikkerheden, for retsfølelsen og for borgeres samt virksomheders adgang til effektiv konfliktløsning. Aftaleteksten fremhæver blandt andet, at det kan blive vanskeligere for vidner at erindre præcise forhold, når sager trækker ud, og at lang ventetid i både straffesager og civile tvister kan virke belastende og i praksis hindre adgangen til retfærdighed.

Det er et væsentligt punkt. Når Folketinget og Justitsministeriet selv i aftalegrundlaget anfører, at sagsbehandlingstiderne udfordrer retssikkerheden, er det en direkte anerkendelse af, at problemet ikke alene handler om drift, men om retsstatens funktionsdygtighed. Derfor giver det også mening, at midlerne ikke alene er anvendt på flere årsværk, men også på fysisk kapacitet og digital understøttelse. Domstolene har oplyst, at der i 2024 og 2025 samlet er udnævnt 19 nye byretsdommere og to nye landsdommere i Østre Landsret, mens antallet af dommer-fuldmægtige mv. ved by og landsretter er steget med 38 årsværk fra 2023 til 2025.

Det er således ikke en politisk pose penge uden operationelt indhold. Der er foretaget en reel opnormering af domstolene, og lovgivningen er samtidig blevet ændret for at skabe forenklinger i retsplejen med henblik på at frigøre ressourcer.

Hvorfor tallene ser bedre ud i straffesagerne

En del af forklaringen på de forbedrede tal på straffeområdet er, at der i 2025 kom færre sager fra anklagemyndigheden. Danmarks Domstole peger selv på, at denne balance kan forskyde sig igen, fordi aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi fra 2026 styrker anklagemyndigheden. Det betyder i praksis, at domstolene godt kan blive mødt af et øget sagsflow i de kommende år, også selv om man har haft succes med at reducere de historiske bunker.

Derudover fremhæver Danmarks Domstole, at en del af effekten skyldes de forenklinger af strafferetsplejen, som blev gennemført medio 2024. Herunder blev grænsen for domsmænds medvirken hævet, således at domsmænd som udgangspunkt alene skal medvirke i sager, hvor der kan blive spørgsmål om fængsel i mere end 30 dage. Det fremgår både af det politiske aftalegrundlag og af lovgivningsarbejdet bag lov nr. 661 af 11. juni 2024. Det skriver Justitsministeriet

Den ændring er ikke uvæsentlig. Når færre sager kræver lægdommeres deltagelse, kan flere straffesager afvikles enklere og hurtigere. Omvendt er der også et klassisk retssikkerhedsspørgsmål i, hvor langt effektivisering kan presses, før hensynet til borgernes oplevelse af legitim og bredt funderet domstolsbehandling begynder at vige. Det er netop i det spændingsfelt, den aktuelle domstolsreform bevæger sig.

Landsretterne er fortsat den svage del af kæden

Selv om byretterne har skabt fremgang, er billedet langt mere bekymrende i landsretterne. Danmarks Domstole oplyser udtrykkeligt, at landsretterne fortsat er udfordrede af lange ventetider. Forklaringen er dels, at den nuværende flerårsaftale primært har haft fokus på at styrke de 24 byretter, dels at landsretterne i 2025 modtog det højeste antal civile ankesager og straffeankesager i de seneste fem år.

Det er procesretligt interessant, fordi flaskehalse i anden instans kan neutralisere en del af gevinsten i første instans. En sag, der behandles hurtigere i byretten, er ikke nødvendigvis løst retssikkerhedsmæssigt tilfredsstillende, hvis ankesystemet fortsat er overbelastet. For erhvervslivet, skatteområdet, større civilretlige tvister og komplekse straffesager er landsretternes behandlingstid ofte afgørende for, hvornår der foreligger reel afklaring. Derfor bør de forbedrede tal fra byretterne læses med et vist institutionelt forbehold.

Retten til behandling inden rimelig tid er ikke bare en politisk ambition

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1, fastslår, at enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden rimelig tid ved en uafhængig og upartisk domstol. Det gælder både i straffesager og i civile sager om rettigheder og forpligtelser.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har gennem mange år præciseret, at vurderingen af, om en sag er behandlet inden rimelig tid, blandt andet beror på sagens kompleksitet, parternes adfærd, myndighedernes adfærd og sagens betydning for den berørte. Det fremgår blandt andet af Kudła mod Polen og Frydlender mod Frankrig, som fortsat er centrale afgørelser om kriterierne for vurdering af urimeligt lange sagsforløb.

For dansk sammenhæng er det værd at bemærke, at der også i sager mod Danmark har været fokus på varigheden af retssager. I Ohlen mod Danmark gengives det eksempelvis, at landsretten efter en samlet vurdering fandt, at retten til afgørelse inden rimelig tid efter artikel 6 var blevet krænket. Også tidligere dansk relateret praksis i A and Others mod Danmark viser, at spørgsmålet om sagslængde er et reelt og tilbagevendende menneskeretligt tema.

Det retlige billede er dermed klart. Når staten tilfører domstolene betydelige midler for at nedbringe bunkerne, sker det ikke alene af hensyn til effektiv administration. Det sker også for at bringe den faktiske domstolsbehandling nærmere de krav, som følger af både national procesret og Danmarks internationale forpligtelser.

Strukturudvalget kan få stor betydning

Parallelt med bunkeafviklingen arbejder et strukturudvalg med domstolenes organisation, struktur og opgavetilrettelæggelse. Det blev nedsat som led i flerårsaftalen, og formålet er at analysere, hvilke strukturelle greb der kan fremtidssikre domstolene og medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiderne på længere sigt. Folketingets materiale omtaler udvalget som et led i den fortsatte reformproces, og det fremgår af det offentliggjorte kommissorium, at arbejdet skal munde ud i anbefalinger frem mod udgangen af 2026. Det skriver Peter Hummelgaard i et svar i Folketinget

Det kan vise sig at blive den mest vidtrækkende del af hele reformsporet. Midlertidig bunkeafvikling og flere dommere kan skabe et aktuelt løft, men hvis domstolenes struktur, opgavefordeling og instansbelastning ikke matcher sagsmængden, risikerer problemerne at vende tilbage. Strukturudvalgets arbejde bør derfor følges nøje af både procesjurister, skatterådgivere, erhvervsliv og offentlige myndigheder.

Officiel status efter årsrapporten

Forhold	Status
Verserende domsmandssager ved byretterne	Reduceret med ca. 8.900 siden ultimo 2023
Verserende almindelige civile sager ved byretterne	Reduceret med ca. 1.400 siden ultimo 2023
Sagsbehandlingstid i nævningesager, tilståelsessager og sager uden domsmænd	Faldt i 2025 sammenlignet med 2024
Domsmandssager ved byretterne	4. kvartal 2025 lå godt to måneder under 4. kvartal 2024, og gennemsnittet faldt fra 12,2 til 10,1 måneder
Domstolenes økonomiske løft 2024 til 2027	2,3 mia. kr. samlet, heraf ca. 1,3 mia. kr. til nedbringelse af sagsbehandlingstider
Landsretterne	Fortsat udfordrede, samtidig med højeste antal civile ankesager og straffeankesager i fem år i 2025

Retlig ramme og relevante afgørelser

Emne	Henvisning
Ret til domstolsbehandling inden rimelig tid	EMRK artikel 6, stk. 1 (Menneskeret)
Centrale kriterier for vurdering af rimelig tid	Frydlender mod Frankrig jf. HUDOC.
Effektivt retsmiddel ved for lang sagsbehandlingstid	Kudła mod Polen
Dansk relateret praksis om rimelig tid	Ohlen mod Danmark
Ældre dansk relateret EMD praksis om sagslængde	A and Others mod Danmark
Forenklinger i strafferetsplejen og ændrede tærskler	Lov nr. 661 af 11. juni 2024 og lovforarbejderne til L 115 2023 til 2024 (Retsinformation)

Billedet er derfor todelt. På den ene side kan domstolene nu dokumentere reel fremdrift i byretterne, både i antal afsluttede sager og i de første målbare forbedringer af sagsbehandlingstiden. På den anden side er presset på landsretterne fortsat betydeligt, og en styrket anklagemyndighed fra 2026 kan igen ændre balancen i sagsflowet. Den juridiske kerne er imidlertid uforandret: Domstolssystemets legitimitet afhænger i sidste ende af, om borgerne og virksomhederne faktisk kan få deres sager afgjort inden for en rimelig tid.

Kilde: Danmarks Domstole, Justitsministeriet, HUDOC, Morten Jensen, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: Andreas Vestergaard
Personer/Firmaer/Emner/#: #DanmarksDomstole, #Domstolsstyrelsen, #KristianHertz, #Justitsministeriet, #EMRK, #Artikel6, #Byret, #Landsret, #Sagsbehandlingstid, #Retssikkerhed, #Domstole, #Ankesager, #Straffesager, #CivileSager
Copyrights: Ⓒ 2026 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.