Inflationen i Danmark faldt til 7,3 procent i marts. I februar blev den opgjort til at være 8,3 procent. DET ER GODT NYT FOR PRIVATE OG IKKE MINDST ERHVERV HVOR BRÆNDSTOFPRISERNE NU FOR ALVOR FALDER.
I marts blev inflationen i Danmark opgjort til at være 7,3 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Det viser et EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, som Danmarks Statistik har offentliggjort mandag morgen. Til sammenligning blev inflationen opgjort til at være 8,3 procent i februar.
Det er særligt faldende priser på brændstof og el, der får inflationen til at falde.
Inflationen ligger fortsat på et højt niveau, men flere mener at der vil være tale om et vedvarende fald i løbet af 2023. Derfor vil vi også se lavere priser på energi, råvarer og fragt. Kerneinflationen er det tal man får når man fratrækker fødevarer og energipriser er også faldende, men kun mildt, så man kan sige at det er denne der skal ned under 2 for at vi kan sige at situationen FØR marts 2021, hvor Rusland invaderede Ukraine, er normaliseret.
Inflationen er på grafikken herover helt til højre, hvor man ser, at den er på vej ned.
Et dalende inflationsniveau vil dog også være et direkte resultat af, at inflationen over tid vil spise sig selv, da den måles ved priserne i dag i forhold til for et år siden. Derfor vil de kraftige prisstigninger fra sidste år løbende falde ud af inflationsopgørelsen, i takt med at vi bevæger vi os gennem året. Derfor skal denne slags opgørelser være på mere end 12 måneder.
Den såkaldte kerneinflation blev opgjort til at være 7,2 procent i marts. Det er et fald fra 7,5 procent i februar. Eftersom dette er marginalt er der egentligt ikke tale om sikkerhed for at inflationen er faldende, og det er alene med baggrund i tal for de forløbne måneder, at man kan sige dette.
Alene kan vi sige at inflationen har bremset sit fald
Hvad er Inflation?
Inflation er en stigning i det generelle prisniveau i en økonomi og kan påvirke købekraften negativt. Centralbanker forsøger ofte at tæmme inflationen ved at hæve renten. Rentestigninger kan dog ikke altid kontrollere inflationen effektivt af flere årsager:
- Inflationens årsager: Inflation kan skyldes forskellige faktorer såsom efterspørgselspres, omkostningsstigninger og pengepolitiske beslutninger. Hvis inflationen primært er drevet af faktorer, der ikke er rentefølsomme, vil rentestigninger have begrænset effekt.
- Forventninger: Hvis folk forventer fortsat inflation, kan de indgå i adfærd, der forværrer situationen, såsom lønkrav og prisstigninger, hvilket gør det sværere for rentestigninger at have en dæmpende effekt.
- Tidsforsinkelser: Rentestigninger tager tid at virke gennem økonomien. Inflationen kan allerede være godt etableret, inden rentestigninger begynder at have en effekt.
Makroøkonomiske tiltag for at kontrollere inflation inkluderer:
- Pengetilbud: Centralbanker kan stramme pengepolitikken ved at reducere pengetilbuddet, hvilket gør det dyrere at låne og begrænser likviditeten i økonomien.
- Skattepolitik: Regeringer kan øge skatterne og/eller reducere offentlige udgifter for at mindske efterspørgselspresset i økonomien.
- Strukturpolitik: Regeringer kan gennemføre strukturreformer, der forbedrer konkurrenceevnen, øger produktiviteten og begrænser løn- og prisstigninger.
Tabel over kriterier for inflation, deflation og recession:
| Kriterium | Inflation | Deflation | Recession |
|---|---|---|---|
| Prisniveau | Stigende | Faldende | Stabil / Faldende |
| BNP-vækst | Positiv / Høj | Positiv / Lav | Negativ |
| Efterspørgsel | Høj | Lav | Lav |
| Renteniveau | Stigende / Høj | Faldende / Lav | Faldende / Lav |
| Arbejdsløshed | Lav / Faldende | Stigende | Stigende |
| Forbrugertillid | Høj | Lav | Lav |
Bemærk, at disse kriterier er generelle og kan variere afhængigt af den specifikke økonomiske situation og politiske beslutninger.
Forbruger- og nettoprisindeks – hvad er det i Danmark og hvad betyder det for virksomheder?
Forbrugerprisindeks (FPI) og nettoprisindeks (NPI) er økonomiske indikatorer, der hjælper med at måle ændringer i prisniveauer over tid. I Danmark bruges disse indekser til at vurdere inflationen og dens indvirkning på den danske økonomi.
- Forbrugerprisindeks (FPI): FPI måler ændringerne i priserne på varer og tjenesteydelser, som forbrugerne køber. Dette indeks er et vægtet gennemsnit af priserne på en bestemt varekurv, der repræsenterer et typisk forbrugsmønster for husholdninger i Danmark. FPI er en vigtig indikator for inflation, da det hjælper med at spore prisændringer, som påvirker forbrugerne direkte.
- Nettoprisindeks (NPI): NPI måler ændringerne i priserne på varer og tjenesteydelser, der produceres og sælges af virksomheder, eksklusive moms og andre afgifter. NPI er en indikator for producenternes omkostninger og deres evne til at sælge varer og tjenesteydelser på markedet. NPI kan også anvendes til at analysere konkurrenceevnen i forskellige sektorer og påvirke beslutninger om prisfastsættelse.
For virksomheder i Danmark har FPI og NPI flere konsekvenser:
- Inflation: Hvis FPI og NPI stiger, kan det indikere en stigning i inflationen. Høj inflation kan føre til stigende omkostninger for virksomheder, hvilket kan påvirke deres rentabilitet og evne til at konkurrere.
- Prisfastsættelse: Virksomheder kan bruge FPI og NPI som en vejledning til at fastsætte priser på deres varer og tjenesteydelser. Dette kan hjælpe dem med at holde trit med ændringer i omkostningerne og sikre, at de opretholder en passende fortjenstmargen.
- Lønforhandlinger: FPI kan bruges som grundlag for lønforhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. En stigning i FPI kan betyde, at lønningerne skal øges for at opretholde arbejdstagernes købekraft.
- Økonomisk politik: Forbruger- og nettoprisindekserne påvirker den økonomiske politik, som regeringen fører. Hvis FPI og NPI stiger hurtigt, kan det føre til, at regeringen strammer pengepolitikken for at dæmpe inflationen, hvilket igen kan påvirke virksomhedernes adgang til finansiering og lånevilkår.
Forståelse af FPI og NPI og deres betydning for den danske økonomi er vigtig for virksomheder, da det hjælper dem med at træffe informerede beslutninger om pris
Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, DST
Fotokredit: DST
