Fra den første dag i oktober vil de fem største danske byer – København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg – være lukket områder for cirka 63.000 ejere af dieseldrevne personbiler. På denne dato træder der nye, strengere regulativer i kraft, der kræver, at alle dieseldrevne personbiler skal være udstyret med et partikelfilter for at få adgang til disse byers miljøzoner. Overtrædelse af denne regel vil resultere i en bøde på 1.500 kroner.
Disse nye forordninger bygger videre på eksisterende krav til busser, lastbiler og erhvervskøretøjer med gule og papegøjeplader, som allerede er underlagt tilsvarende krav om partikelfilter. Overholdelsen af disse nye regler vil blive sikret via kameraovervågning både ved indgangen til og indenfor disse miljøzoner. Bøder kan således udstedes automatisk ligesom ved hastighedsovertrædelser.
Mere specifikt vil de nye bestemmelser især påvirke ejere af dieseldrevne personbiler, der opfylder Euronorm 4 eller lavere. Det gælder typisk for biler fremstillet i 2009 eller tidligere. Euronormen er en indikator for et køretøjs miljøvenlighed og er blevet skærpet gennem årene.
Ifølge Bilstatistik skal op til 63.088 dieseldrevne personbiler nu udstyres med et godkendt partikelfilter for at kunne køre ind i de større byer. Det skal dog bemærkes, at det ikke er muligt at eftermontere et partikelfilter på alle biler, og det kan desuden være en bekostelig affære.
FDM har ikke klarhed over, hvor mange af de omkring 63.088 påvirkede køretøjer der allerede har et eftermonteret partikelfilter. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en specifik bil vil være tilladt i miljøzonerne fra den 1. oktober, kan denne information findes i Køretøjsregistret DMR.
Citat fra Dennis Lange, chefkonsulent i FDM:
- Der er ingen tvivl om, at de ældste dieselpersonbiler uden partikelfilter er blandt de mest svinende. Derfor bakker vi i FDM op om de nye skærpede krav i landets miljøzoner, så nu også dieselpersonbiler uden partikelfilter holdes ude af de store byer.
- Med de nye krav er mange nu reelt tvunget til at købe en nyere bil. Derfor mener vi også, det vil være mest rimeligt, hvis man samtidig hjalp bilejerne af med deres gamle biler for eksempel med en forhøjet skrotpræmie. Det har man tidligere gjort med succes. Alternativt kunne man øge det tilskud, bilejerne i dag kan få til eftermontering af partikelfilter afhængigt af ens skattepligtige indkomst.
Konklusion:
Artiklen berører en væsentlig miljømæssig udvikling i Danmark, hvor nye strengere regler vil påvirke ejerne af dieseldrevne personbiler i de største byer i landet. FDM støtter de nye miljøkrav men foreslår også forhøjede skrotpræmier som en hjælp til de påvirkede bilejere. Dette fremhæver den balance, der skal opnås mellem miljøbeskyttelse og økonomisk fairness over for bilejerne.
Euronorm 4 (ofte benævnt som Euro 4) blev erstattet af Euronorm 5 (Euro 5) i september 2009 for nye personbiler, der blev godkendt efter denne dato. Euro 4-standarder havde været i kraft siden 2005, og med overgangen til Euro 5 blev der indført strengere begrænsninger for udslip af skadelige stoffer såsom partikler og kvælstofilter (NOx). For lastbiler og andre tunge erhvervskøretøjer blev overgangen til Euro 5 en smule forsinket og trådte i kraft i oktober 2009.
| Standard | Ikrafttrædelsesdato for personbiler | Ikrafttrædelsesdato for lastbiler og andre tunge erhvervskøretøjer |
|---|---|---|
| Euro 4 | 2005 | 2005 |
| Euro 5 | September 2009 | Oktober 2009 |
Konklusion:
Overgangen fra Euro 4 til Euro 5-standarder markerede et vigtigt skridt i bestræbelserne på at reducere transportsektorens miljømæssige påvirkning. Dette blev implementeret ved at sætte skrappere grænser for udslip fra nye køretøjer, hvilket også er relevant i konteksten af de nye danske miljøzoneregulativer, der primært påvirker ældre dieseldrevne personbiler, der opfylder Euronorm 4 eller lavere.
Her er en oversigt over de forskellige Euronorm-versioner (Euro-standarder) og deres ikrafttrædelsesdatoer. Bemærk, at datoerne kan variere en smule afhængig af køretøjstypen (personbiler, varevogne, lastbiler osv.).
Personbiler
| Euronorm | Ikrafttrædelsesdato | Vigtigste ændringer |
|---|---|---|
| Euro 1 | 1992 | Indførelse af katalysatorer |
| Euro 2 | 1996 | Skrappere krav til HC og CO |
| Euro 3 | 2000 | Første krav til NOx-udslip |
| Euro 4 | 2005 | Strammere krav til NOx og partikler |
| Euro 5 | 2009 | Endnu strengere krav til partikler og NOx |
| Euro 6 | 2014 | Meget stramme NOx-krav |
Lastbiler og tunge erhvervskøretøjer
| Euronorm | Ikrafttrædelsesdato | Vigtigste ændringer |
|---|---|---|
| Euro I | 1992 | Indførelse af katalysatorer |
| Euro II | 1996 | Skrappere krav til HC og CO |
| Euro III | 2000 | Første krav til NOx-udslip |
| Euro IV | 2005 | Strammere krav til NOx og partikler |
| Euro V | 2008 | Endnu strengere krav til partikler og NOx |
| Euro VI | 2013 | Meget stramme NOx-krav |
| Euro 7 | 2025 | Noxkrav er formentligt under 50 |
Konklusion:
Euronorm-standarderne har gennem årene gradvist skærpet kravene til køretøjers udledning af skadelige stoffer. Hver opdatering har typisk fokuseret på at reducere specifikke typer af emissioner, såsom hydrocarboner (HC), kulmonoxid (CO), kvælstofoxider (NOx) og partikler. Disse standarder spiller en afgørende rolle i reguleringen af luftkvaliteten, især i byområder med høj trafiktæthed.
Kilder: FDM og Advokat og Revisor Samvirket
Fotokredit: Sanne Lauersen
