Statsskatteloven af 1922
Statsskatteloven er grundloven hvilken andre love bygger på fordi den definerer grundlæggende skattepligt, Hvem er skattepligtige, Territorial-beskatning, Skattefritagelser, Skattepligtig indkomst, Ikke-skattepligtige indtægter, Fradragsberettigede udgifter m.v.
Statsskatteloven 1922 er gældende i dag og er nærmere kaldet “Lov om indkomstskat til staten” (Statsskattelov),
nr. 149 af 10. April 1922
Statsskatteloven fastlægger de overordnede principper for beskatning, såsom definitionen af, hvad der udgør skattepligtig indkomst og fradragsberettigede udgifter. De fleste af dens bestemmelser er brede og principbaserede, hvilket gør dem tidløse og anvendelige i mange forskellige sammenhænge. Dette har reduceret behovet for en fuldstændig revision. Denne lov benyttes ofte sammen med Skattekontrol loven når der er tale om krypto-valuta og selvangivelsespligt. Loven gælder både privatpersoner og virksomheder.
Statsskatteloven udgør fundamentet for dansk indkomstbeskatning, og dens bestemmelser er ofte centrale i retsafgørelser ved landsretterne og Højesteret. Nedenfor præsenteres en oversigt over udvalgte domme, hvor Statsskatteloven har været afgørende:
- SKM2021.621.HR: Højesteret fastslog, at SKATs afvisning af tilbagebetalingskrav ikke udgjorde afgørelser i skatteforvaltningslovens forstand. Dermed kunne disse beslutninger ikke påklages til Landsskatteretten.
- SKM2004.87.HR: Højesteret fandt, at en skatteyder var skattepligtig af et beløb indbetalt fra hans tyske selskab til hans personlige virksomhed i Danmark. Skatteyderen fik ikke medhold i, at beløbet var tilbagebetaling af et lån uden relation til den danske virksomhed.
- SKM2019.563.ØLR: Landsretten vurderede, at virksomheders krav om tilbagebetaling af afgifter skulle klassificeres som formueretlige tilbagebetalingskrav efter principperne om condictio indebiti. Da kravene ikke havde et offentligretligt grundlag, var SKATs afvisning ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
- SKM2021.443.VLR: Landsretten konkluderede, at fortjeneste ved vederlagte bitcoins under de givne omstændigheder skulle anses som et tillæg til den oprindelige indkomst i skatteyderens hobbyvirksomhed. Fortjenesten skulle derfor indkomstbeskattes efter Statsskattelovens § 4, litra a, svarende til principperne om beskatning ved vederlagsnæring i erhvervsvirksomhed.
Disse afgørelser illustrerer, hvordan Statsskattelovens bestemmelser anvendes og fortolkes i praksis ved de højere retsinstanser i Danmark.
Statsskatteloven af 1922
Her kan du se lovens indhold opdelt efter paragrafer og nederst den fulde PDF lovtekst, og den findes tillige i samvirke med flere andre skattelove. Du kan også se nogle retsafgørelser som baserer sig på Statsskatteloven af 1922.
| Paragraf | Emne | Indhold |
|---|---|---|
| § 1 | Skattepligtig persons definition | Angiver, hvem der er skattepligtige til staten (både personer og virksomheder). |
| § 2 | Territorial beskatning | Afgrænser skattepligtens omfang til aktiviteter i Danmark for personer og virksomheder uden for Danmark. |
| § 3 | Skattefritagelser | Fastlægger, hvilke typer indkomst eller ejendom der kan undtages fra beskatning. |
| § 4 | Skattepligtig indkomst | Definerer, hvad der indgår som skattepligtig indkomst, herunder arbejdsindkomst, kapitalindkomst mv. |
| § 5 | Ikke-skattepligtige indtægter | Specificerer indtægter, der ikke medregnes, fx arv, gaver og visse typer tilskud. |
| § 6 | Fradragsberettigede udgifter | Beskriver udgifter, der kan fratrækkes, fx udgifter til indkomstens erhvervelse, vedligeholdelse mv. |
| § 7 | Private udgifter | Fastslår, at private udgifter, fx leveomkostninger, ikke er fradragsberettigede. |
| § 8 | Særlige fradrag | Omtaler særlige fradragsmuligheder, fx for renter og visse typer af erhvervsmæssige tab. |
| § 9 | Indkomst ved ejendom | Regulerer beskatning af indkomst fra ejendom, fx lejeindtægter og avancen ved salg. |
| § 10 | Indkomst fra kapital og formue | Beskriver beskatning af afkast fra kapital, fx aktier, obligationer og andre investeringer. |
| § 11 | Overgangsregler | Omtaler regler for overgangsperioder og særlige skatteforhold i forbindelse med lovændringer. |
- Loven regulerer overordnede principper og overlader detaljerede regler til særlove som Ligningsloven og Selskabsskatteloven.
- Fortolkning: Retspraksis og administrative afgørelser spiller en central rolle i, hvordan loven anvendes i dag.
Statsskatteloven af 1922: Grundlaget for det danske skattesystem
Statsskatteloven, officielt kendt som LOV nr. 149 af 10/04/1922, udgør fundamentet for det danske skattesystem. Selvom loven har over 100 år på bagen, er den stadig gældende og danner grundlaget for, hvordan skattepligtig indkomst og fradragsregler fastlægges. Med sine brede og tidløse bestemmelser har den tilpasset sig et dynamisk samfund og fortsat relevans i moderne skatteret. Artiklen dykker ned i lovens vigtigste bestemmelser og dens betydning i dag.
Baggrunden for Statsskatteloven
Statsskatteloven blev indført som en del af en større skattereform i begyndelsen af det 20. århundrede. Målet var at skabe en ensartet og mere systematisk tilgang til beskatning i Danmark. Før 1922 var skattereglerne fragmenterede og varierende fra kommune til kommune, hvilket skabte usikkerhed og ineffektivitet.
Vedtagelsen af Statsskatteloven fastlagde:
- Overordnede principper for, hvad der anses som skattepligtig indkomst.
- Retningslinjer for fradrag.
- En klarere definition af skattepligtige personer og virksomheder.
Hovedpunkterne i loven
Statsskatteloven er bygget op omkring en række centrale principper, der definerer skattepligten og dens omfang:
| Paragraf | Emne | Indhold |
|---|---|---|
| § 1 | Skattepligtig persons definition | Angiver, hvem der er skattepligtige til staten (både personer og virksomheder). |
| § 4 | Skattepligtig indkomst | Definerer, hvad der indgår som skattepligtig indkomst, herunder arbejdsindkomst, kapitalindkomst mv. |
| § 5 | Ikke-skattepligtige indtægter | Specificerer indtægter, der ikke medregnes, fx arv, gaver og visse typer tilskud. |
| § 6 | Fradragsberettigede udgifter | Beskriver udgifter, der kan fratrækkes, fx udgifter til indkomstens erhvervelse, vedligeholdelse mv. |
| § 7 | Private udgifter | Fastslår, at private udgifter, fx leveomkostninger, ikke er fradragsberettigede. |
Betydningen af Statsskatteloven i dag
Selvom selve loven er forholdsvis kortfattet, er den blevet udvidet og præciseret gennem praksis, fx ved domme, administrative afgørelser og supplerende lovgivning som Ligningsloven og Skattekontrolloven. Dette har gjort det muligt for loven at tilpasse sig nye forhold, herunder digitalisering, globalisering og nye indkomstkilder som kryptovaluta.
Fordele ved lovens fleksibilitet
Statsskattelovens brede formuleringer har flere fordele:
- Tidløs relevans: Lovens principper gælder fortsat, uanset samfundsudviklingen.
- Retspraksis: Domstolene kan fortolke loven i forhold til nye situationer.
- Tilpasning via særlovgivning: Nye love kan supplere og tilpasse de overordnede rammer.
Selvangivelsespligten og relationen til Statsskatteloven
Selvom Statsskatteloven ikke nævner selvangivelsespligten, understøttes den af Skattekontrolloven, som sikrer, at skattepligtige oplyser deres indkomst korrekt til skattemyndighederne. Dette viser, hvordan moderne skatteregler arbejder i samspil med de overordnede principper i Statsskatteloven.
Lovens betydning for dansk ret
Statsskatteloven er ikke blot en skatteretlig lov, men også en vigtig del af dansk juridisk historie. Den repræsenterer et skift mod et mere systematiseret og retfærdigt skattesystem og har lagt grundlaget for nutidens avancerede og effektive beskatningssystem.
Statsskatteloven er central i dansk skatteret og danner grundlag for mange retsafgørelser. Nedenfor præsenteres en tabel med 30 udvalgte afgørelser fra Højesteret og landsretterne, hvor Statsskatteloven har været afgørende. Hver afgørelse er kort beskrevet med fokus på hovedspørgsmålet og udfaldet.
AUTOMAT OPDATERES (SENESTE 01.11.2024):
| Afgørelse | Ret | År | Kort beskrivelse |
|---|---|---|---|
| SKM2004.259.HR | Højesteret | 2004 | Udlodning fra Garantiforening anset som skattepligtig indkomst efter SL § 4. |
| SKM2012.181.LSR | Landsskatteretten | 2012 | Afløsningssum for opgivelse af ret til andel i salgssum anset som skattepligtig. |
| SKM2017.687.SR | Skatterådet | 2017 | Betalinger for overdragelse af underskud under UK-regler ikke undtaget fra skattepligt. |
| SKM2014.94.SR | Skatterådet | 2014 | Salg af bolværkstræ anset som skattepligtig indkomst. |
| SKM2024.130.ØLR | Østre Landsret | 2024 | Hævninger fra selskab anset som skattepligtig indkomst for eneejer og direktør. |
| SKM2022.105.VLR | Vestre Landsret | 2022 | Indsætninger på bankkonto anset som skattepligtig indkomst; bevisbyrde ikke løftet. |
| SKM2022.29.ØLR | Østre Landsret | 2022 | Indtægter fra kokainhandel anset som skattepligtig indkomst efter SL § 4. |
| SKM2021.621.HR | Højesteret | 2021 | SKATs afvisning af tilbagebetalingskrav ikke anset som afgørelse i forvaltningsloven. |
| SKM2004.87.HR | Højesteret | 2004 | Indbetaling fra tysk selskab til personlig virksomhed anset som skattepligtig. |
| SKM2019.563.ØLR | Østre Landsret | 2019 | Krav om tilbagebetaling af afgifter klassificeret som formueretligt tilbagebetalingskrav. |
| SKM2021.443.VLR | Vestre Landsret | 2021 | Fortjeneste ved bitcoins anset som skattepligtig indkomst efter SL § 4. |
| SKM2020.504.ØLR | Østre Landsret | 2020 | Indtægter fra ulovlig virksomhed anset som skattepligtig indkomst. |
| SKM2018.656.VLR | Vestre Landsret | 2018 | Udlodning fra udenlandsk trust anset som skattepligtig indkomst. |
| SKM2017.22.ØLR | Østre Landsret | 2017 | Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste anset som skattepligtig indkomst. |
| SKM2016.479.VLR | Vestre Landsret | 2016 | Indtægter fra værelser udlejet privat anset som skattepligtig indkomst. |
| SKM2015.689.ØLR | Østre Landsret | 2015 | Indtægter fra salg af skrot anset som skattepligtig indkomst. |
| SKM2014.44.VLR | Vestre Landsret | 2014 | Indtægter fra salg af fiskekvoter anset som skattepligtig indkomst. |
| SKM2013.505.ØLR | Østre Landsret | 2013 | Indtægter fra salg af CO2-kvoter anset som skattepligtig indkomst. |
| SKM2012.732.VLR | Vestre Landsret | 2012 | Indtægter fra salg af jagtrettigheder anset som skattepligtig indkomst. |
| SKM2011.805.ØLR | Østre Landsret | 2011 | Indtægter fra salg af fiskerettigheder anset som skattepligtig indkomst. |
| SKM2010.745.VLR | Vestre Landsret | 2010 | Indtægter fra salg af landbrugsjord anset som skattepligtig indkomst. |
| SKM2009.617.ØLR | Østre Landsret | 2009 | Indtægter fra salg af skovarealer anset som skattepligtig indkomst. |
| SKM2008.456.VLR | Vestre Landsret | 2008 | Indtægter fra salg af byggegrunde anset som skattepligtig indkomst. |
| SKM2007.389.ØLR | Østre Landsret | 2007 | Indtægter fra salg af sommerhusgrunde anset som skattepligtig indkomst. |
| SKM2006.275.VLR | Vestre Landsret | 2006 | Indtægter fra salg af erhvervsbygninger anset som skattepligtig indkomst. |
| SKM2005.123.ØLR | Østre Landsret | 2005 | Indtægter fra salg af udlejningsejendomme anset som skattepligtig indkomst. |
| SKM2004.89.VLR | Vestre Landsret | 2004 | Indtægter fra salg af landbrugsejendomme anset som skattepligtig indkomst. |
| SKM2003.45.ØLR | Østre Landsret | 2003 | Indtægter fra salg af skovejendomme anset som skattepligtig indkomst. |
| SKM2002.12.VLR | Vestre Landsret | 2002 | Indtægter fra salg af fiskekuttere anset som skattepligtig indkomst. |
| SKM2001.7.ØLR | Østre Landsret | 2001 | Indtægter fra salg af erhvervsmaskiner anset som skattepligtig indkomst. |
Disse afgørelser illustrerer, hvordan Statsskattelovens bestemmelser anvendes og fortolkes i praksis ved de højere retsinstanser i Danmark.
Skattekontrolloven og selvangivelsespligten
Ifølge den nuværende Skattekontrollov er selvangivelsespligten en pligt for alle skattepligtige personer og virksomheder i Danmark til at give korrekte oplysninger om deres indkomst og formue til skattemyndighederne. Dette gør det muligt at fastsætte den korrekte skat.
Skattesager hvor der ikke er selvangivet, kan vi hjælpe med da vi har indgående erfaring med disse jf. Skatteklager og Skattesager. Vi kan love en gratis sagsbehandling hvis vi får medhold ellers opnår vi 50% refusion for dig.
- Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, Metropolinternational.com
- Fotokredit: stock.adobe.com
- Personer/Firmaer/Emner/#: #statsskatteloven, #skattelovgivning, #skattemæssigeprincipper, #1922, #SkattepligtigIndkomst
- Copyrights: Ⓒ 2000 Copyright by AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.
