BIG analyse: Danmark slipper smart for toldmuren i USA med selskaber, produktions- og samarbejdespartnere

Told er ikke bare en teknikalitet i toldtariffen, men et handelspolitisk instrument, der kan ændre virksomhedernes afsætning fra den ene dag til den anden.
I Danmarks Nationalbanks Economic Memo fra 5. december 2025 (nr. 4) analyseres tre årtiers mikrodata for at vurdere, hvordan dansk vareeksport reagerer, når udenlandske toldsatser ændrer sig. Det siger Nationalbanken.

Resultatet er umiddelbart enkelt, men juridisk og økonomisk interessant: eksporten falder, når tolden stiger, men der ses ikke klare tegn på, at beskæftigelse og investeringer følger med ned. Det siger Nationalbanken.dk, EUR-Lex og WTO.

Nationalbanken peger på, at udenlandsk told på dansk eksport samlet set er mere end halveret over de seneste tre årtier, men at forskellene mellem produkter fortsat er betydelige. Den empiriske analyse tilgang bygger på tre hovedelementer:

• Historiske tolddata på produktniveau
• Udenrigshandelsstatistik
• Regnskaber på virksomhedsniveau (Nationalbanken)

Når Nationalbanken omsætter elasticiteten til en konkret størrelsesorden, angives beregningen at være baseret på udenrigshandelsstatistikken for 2024 (løbende priser) kombineret med estimeret eksportelasticitet, der afspejler den gennemsnitlige virksomhedsadfærd i perioden 1993 til 2021.

Den centrale effekt angives sådan: Hvis tolden stiger med 10 pct., falder dansk vareeksport, der krydser landegrænser, ifølge Nationalbankens estimater med 9 pct. Som tommelfingerregel er dette som analyseregel en god regel, som er nemt at arbejde med.

Samtidig fremhæves et mere bemærkelsesværdigt forhold, nemlig at der ikke er tegn på ændringer i beskæftigelse og investeringer blandt eksportørerne, selv om eksporten falder, når tolden stiger.

Emne                                    Nationalbankens resultat                                                                 Datagrundlag og periode
Udenlandsk told på dansk eksport        Mere end halveret over ca. tre årtier, men store forskelle på tværs af produkter          Tre årtiers mikrodata (angivet som tre årtier)
Eksportreaktion ved højere told         Eksport falder, når tolden stiger                                                        Estimat baseret på adfærd 1993-2021 og skalering med 2024 statistik
Størrelsesorden                         10 pct. højere told svarer til ca. 9 pct. lavere vareeksport, der krydser landegrænser     2024 udenrigshandelsstatistik og estimeret elasticitet
Beskæftigelse og investeringer          Ingen klare tegn på ændringer                                                             Virksomhedsniveau (regnskaber)
Mulig tilpasning                         Nye handelspartnere eller omdirigering gennem tredjelande                               Indikation i data, ikke sporbarhed efter varens afgang fra Danmark

Kilde: Nationalbanken.dk

Nationalbankens egen forklaring er forsigtig, men peger på en plausibel mekanisme: Virksomheder tilpasser sig højere told ved at finde nye handelspartnere eller ved at omdirigere eksporten gennem tredjelande, hvilket kan afbøde de bredere økonomiske konsekvenser.

I praksis kan sådan en tilpasning antage flere former, som ikke kræver nedskalering af kapacitet på kort sigt:

• Markedsomlægning, hvor salget flyttes til andre aftagerlande med lavere toldbarrierer
• Distributionsomlægning, hvor den samme varestrøm ændrer rute via tredjelande
• Porteføljetilpasning, hvor virksomheder prioriterer andre produkter, markeder eller kontrakter
• For AORS.DK kunder kan vi tilføje etablering med selskaber i Delaware og der hvor produkionen ligger f.eks. i Wyoming eller N

Det er vigtigt at holde fast i, at Nationalbanken samtidig understreger, at data ikke kan vise, hvad der sker med varerne, efter de har forladt Danmark, men at virksomhederne i hvert fald ser ud til at finde afsætning på andre måder.

Når virksomheder “flytter sig” under øget toldpres, sker det i et juridisk landskab, hvor både EU-regler og internationale handelsregler sætter rammerne.

EU’s kompetence på told og handelspolitik følger blandt andet af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, artikel 207 om den fælles handelspolitik. Se EUR-Lex: TFEU artikel 207. (EUR-Lex)

De operationelle toldregler i EU følger af Union Customs Code, dvs. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013, samt gennemførelsesreglerne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447. Se EUR-Lex: Forordning (EU) nr. 952/2013 og Gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447. (EUR-Lex)

I EU-retten er det samtidig et grundvilkår, at varer, der bevæger sig mellem medlemsstater, ikke må pålægges told eller afgifter med tilsvarende virkning. Det illustreres klassisk af EU-Domstolens praksis, herunder Van Gend en Loos (sag 26/62) og Kommissionen mod Italien om “statistical levy” (sag 24/68). Se EUR-Lex: Sag 26/62 og Sag 24/68. (EUR-Lex)

Hvis en virksomhed vælger at rute varer via tredjelande, bliver compliance derfor i praksis et spørgsmål om korrekt toldprocedure, korrekt oprindelsesfastlæggelse og korrekt dokumentation, idet forkert oprindelse eller misvisende deklaration kan få både toldmæssige og strafferetlige følger afhængigt af jurisdiktion.

WTO-reglerne sætter også rammer for, hvor langt medlemslande kan gå med ensidige toldforhøjelser. Et illustrativt eksempel er WTO-panelrapporten i “UNITED STATES — TARIFF MEASURES ON CERTAIN GOODS FROM CHINA” (WT/DS543/R), hvor panelet blandt andet behandler påstande om uforenelighed med GATT 1994 artikel I:1 og artikel II:1(a) og (b), og hvor panelet finder de omtvistede foranstaltninger “prima facie inconsistent” med disse bestemmelser. Se eksempelvis WT/DS543/R, afsnit 7.95-7.98.

Panelrapporten kan tilgås her: WT/DS543/R (pdf).

På baggrund af Nationalbankens resultater om eksportfald ved højere told og den beskrevne tilpasning via nye partnere eller tredjelandsruter, kan der peges på en række juridisk praktiske fokusområder for eksportører og deres rådgivere:

• Told- og produktkortlægning: Identificér de produkter, hvor toldstigninger slår hårdest igennem, og hvor alternativer i markedsvalg er realistiske
• Kontraktstyring: Gennemgå leveringsbetingelser, prisregulering, force majeure og risikoallokering ved toldændringer
• Oprindelse og dokumentation: Sikr korrekt fastlæggelse og dokumentation, især hvis ruter eller distributionsled ændres
• Procedurevalg: Vurder relevante toldprocedurer efter UCC-regimet, hvis vareflows omlægges (fx transit, oplagring, forarbejdning), så omlægningen sker lovligt og sporbart (EUR-Lex)
• Partnerdue diligence: Hvis nye handelspartnere vælges, bør onboarding og compliance set up opdateres for at reducere told- og sanktionsrisici. Disse er vi vant til at lave i ca. 15 stater.
• Der kræver arbejdsgivertilladelse og registrering hvortil der kan være vise løsninger, men incentives der kræver mindre administration og endelig er der lønsites der gør det hele nemmere at indbetale skatter m.v.

Vi kan desværre ikke sige os fri for TRUMP, men vi kan tage vores forholdsregler der inkluderer simple skridt til 0% i told, f.eks. har vi selskabsstiftelse i NEVADA, DELAWARE og WYOMING og vi USA kyndige rådgivere som selv har selskaber i USA.

Ring for mere information på 77777770. Tryk 1 for spørgsmål.

Kilde: Nationalbanken.dk, Jesper Christiansen, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com eller Emnefirma
Personer/Firmaer/Emner/#: #Nationalbanken, #Told, #DanskEksport, #Mikrodata, #EU, #UnionCustomsCode, #WTO, #GATT1994, #Handelsret
Copyrights: Ⓒ 2025 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.