ANALYSE: Hvad betyder Brexit for DANSK EXPORT og hvordan kommer man ind på markedet med ltd stiftelse

Brexit, en sammentrækning af ordene “Britain” og “exit”, refererer til Storbritanniens beslutning om at forlade Den Europæiske Union (EU), en proces der blev formaliseret med en folkeafstemning den 23. juni 2016. Denne beslutning har haft omfattende konsekvenser for både privatpersoner, erhvervslivet, staten og ikke mindst muligheden for direkte indrejse i EU for briterne.

I denne artikel vil vi gennemgå de forskellige områder, hvor Brexit har haft en indvirkning på dansk import, og give et overblik over de udfordringer og ændringer, som Storbritannien og dets borgere nu står overfor.

Her er en opdateret tabel, der inkluderer Storbritannien (UK) sammen med de 10 største markeder i EU:

Land	BNP (USD billioner)	Befolkning (millioner)	Rank (BNP i EU+UK)
Tyskland	4.5	83	1
Storbritannien	3.1	67	2
Frankrig	3.0	68	3
Italien	2.1	59	4
Spanien	1.5	47	5
Nederlandene	1.0	17	6
Sverige	0.6	10	7
Belgien	0.6	11	8
Polen	0.7	38	9
Østrig	0.5	9	10
Irland	0.5	5	11

Storbritannien ville være det næststørste marked, hvis det stadig var en del af EU, med et BNP på 3,1 billioner USD og en befolkning på ca. 67 millioner.
Tyskland forbliver det største marked i både EU og sammenlignet med Storbritannien, hvilket understreger dets økonomiske styrke. Tryk på link for at vide hvordan du bruger dette marked.
Med Storbritannien inddraget har europæiske virksomheder fortsat et stort og vigtigt marked uden for EU.

Dette viser, at Storbritannien stadig er et attraktivt marked for danske og europæiske virksomheder, selv efter Brexit.

Sådan kommer du i gang med at sælge til Storbritannien ved at stifte et LTD-selskab

Introduktion

Med Brexit har handelsforholdene mellem Danmark og Storbritannien ændret sig, hvilket har medført nye regler og forretningsmuligheder. Selvom eksport til Storbritannien fra EU nu er underlagt told- og skatteregler, er der stadig et stort markedspotentiale for danske virksomheder. En effektiv måde at udnytte dette marked på er at etablere et britisk LTD-selskab (Limited), hvilket kan hjælpe med at opbygge tillid blandt britiske forbrugere, som foretrækker at købe fra indenlandske virksomheder. Nedenfor gennemgår vi trin-for-trin processen med at etablere et LTD-selskab i Storbritannien og de nødvendige foranstaltninger for at komme i gang med at sælge til britiske forbrugere.

Hvad er et LTD-selskab?

Et LTD-selskab (Private Limited Company) i Storbritannien svarer i mange henseender til et dansk ApS (Anpartsselskab). Det er en juridisk enhed, der er adskilt fra sine ejere, og ansvaret for virksomhedens gæld er begrænset til det beløb, som aktionærerne har investeret i selskabet. Dette selskabsformat er populært i Storbritannien og tilbyder en række fordele for udenlandske virksomheder, herunder let adgang til det britiske marked, begrænset ansvar og et godt image blandt lokale forbrugere.

Fordele ved at stifte et LTD-selskab

Juridisk adskillelse: Ejernes personlige aktiver er beskyttet, da selskabets gæld og forpligtelser ikke kan overføres til dem.
Skattefordele: Virksomheder beskattes i Storbritannien med en relativt lav selskabsskat, og der kan være skattefordele ved at operere som en britisk virksomhed.
Lokalt omdømme: Mange britiske forbrugere foretrækker at handle med britiske virksomheder. At etablere et LTD-selskab kan hjælpe med at skabe tillid hos forbrugere og samarbejdspartnere, da det fremstår som en britisk virksomhed.

Trin 1: Forberedelse og valg af virksomhedens navn

Det første skridt i processen er at vælge et unikt virksomhedsnavn. Navnet skal overholde de britiske regler for selskabsnavne og må ikke være i konflikt med eksisterende virksomheders navne. Navnet skal indeholde ordet “Limited” eller forkortelsen “Ltd” som en del af navnet.

Kontrollér tilgængelighed: Først skal du sikre, at navnet er unikt og ikke allerede er i brug. Dette kan gøres gennem den britiske myndighed Companies House, som administrerer selskabsregistrering.
Navnespecifikationer: Navnet må ikke være stødende eller indeholde visse beskyttede ord, medmindre du har særlig tilladelse. Derudover må det ikke skabe forvirring ved at ligne andre registrerede virksomheder for tæt.

Trin 2: Registrering af LTD-selskabet

For at etablere et LTD-selskab skal du registrere det hos Companies House, som er Storbritanniens officielle selskabsregister. Dette kan gøres online eller ved hjælp af en virksomhed, der specialiserer sig i selskabsregistrering. Følgende oplysninger skal indsendes:

Oplysninger om selskabet:

Navn: Det fulde navn på selskabet.
Virksomhedens adresse: Selskabet skal have en britisk adresse. Dette kan enten være en fysisk adresse, som du ejer eller lejer, eller en virtuel adresse, som mange agenturer tilbyder.
Forretningsaktivitet: En beskrivelse af virksomhedens primære forretningsområder.

Ejerne (aktionærer): Oplysninger om mindst én ejer skal angives. Ejerne behøver ikke at være britiske statsborgere, og de kan være enkeltpersoner eller selskaber.
Direktører: Et LTD-selskab skal have mindst én direktør, som er ansvarlig for den daglige drift af selskabet. Direktøren kan være den samme person som ejeren.
Selskabets kapital: Du skal fastsætte den nominelle værdi af aktierne i selskabet. Det kan være så lavt som £1, hvilket er minimumbeløbet for at stifte et LTD-selskab.
Articles of Association: Dette er dokumentet, der fastsætter selskabets interne regler, f.eks. direktørernes beføjelser og beslutningsprocesser. Standarddokumenter kan bruges, men de kan også skræddersys, hvis nødvendigt.
Gebyr: Registrering koster £12, hvis du gør det online, og kan tage 24 timer at blive godkendt. Papiransøgninger kan tage længere tid og er dyrere.

Trin 3: Registrering af selskab til moms (VAT)

Når dit LTD-selskab er oprettet, skal du beslutte, om du skal registrere det til moms (VAT – Value Added Tax). Hvis din årlige omsætning forventes at overstige £85.000, er det et krav at blive momsregistreret. Momsregistrering giver dig mulighed for at opkræve moms på dine varer og tjenester og fratrække købsmoms, hvilket kan være fordelagtigt.

Ansøgning om momsregistrering: Dette kan gøres online hos de britiske skattemyndigheder, HM Revenue and Customs (HMRC).
Momsnummer: Når du er registreret, får du tildelt et momsnummer, som skal inkluderes på alle fakturaer, du udsteder.

Trin 4: Åbning af bankkonto og bogføring

En vigtig del af at drive en virksomhed i Storbritannien er at oprette en lokal bankkonto i selskabets navn. Dette gør det muligt at modtage betalinger fra britiske kunder og betale dine leverandører og skatter. For at åbne en bankkonto skal du præsentere følgende dokumenter:

Selskabsregistreringsbevis: Bevis for, at dit LTD-selskab er korrekt registreret hos Companies House.
Identifikation af direktører og aktionærer: Kopi af pas eller ID og bevis for bopæl.
Forretningsplan: Nogle banker kræver en beskrivelse af selskabets aktiviteter og forretningsstrategi.

Bogføring og skatter

Det er vigtigt at holde detaljerede regnskaber over virksomhedens økonomi. Du skal rapportere årlige regnskaber til Companies House samt indberette selskabsskat til HMRC. Det anbefales at ansætte en lokal revisor eller bogholder til at sikre, at din virksomhed overholder alle gældende love og regler.

Trin 5: Markedsføring og tilpasning til det britiske marked

Når dit LTD-selskab er etableret, kan du begynde at markedsføre dine produkter til det britiske marked. Det britiske forbrugermarked kan være forskelligt fra det danske, så det er vigtigt at tage hensyn til kulturelle og lovgivningsmæssige forskelle.

Branding: Sørg for, at din branding og markedsføring er tilpasset det britiske marked. Britiske forbrugere foretrækker ofte, at virksomheder fremstår som lokale, så brug af britisk engelsk og lokalt tilpasset reklame kan være en fordel.
Forbrugervaner: Britiske forbrugere lægger vægt på hurtig levering og høje kvalitetsstandarder. Derfor er det vigtigt at optimere din logistik og sikre, at dine produkter lever op til forventningerne.

Få Offshoreselskab i London og sælg på dette nemme marked

At stifte et LTD-selskab i Storbritannien giver danske virksomheder en fordel på det britiske marked, da det signalerer en lokal tilstedeværelse og tillid over for forbrugerne. Selvom der er nogle juridiske og administrative skridt involveret, er processen relativt enkel, og fordelene kan være betydelige. Med den rette strategi kan et LTD-selskab hjælpe din virksomhed med at trænge ind på det britiske marked og øge din omsætning betydeligt.

Dansk Export til Storbrittaninen

Den danske eksport til Storbritannien i perioden fra Brexit i 2016 til i dag har været præget af både op- og nedture. Her er de væsentligste udviklinger i eksporten:

1. Nedgang Umiddelbart Efter Brexit-afstemningen

Efter Brexit-afstemningen i 2016 var der en umiddelbar usikkerhed på markedet, som påvirkede handlen mellem Danmark og Storbritannien. Den britiske økonomi blev ustabil, og pundets værdi faldt markant, hvilket gjorde danske varer dyrere for britiske forbrugere. Dette resulterede i et midlertidigt fald i dansk eksport til Storbritannien, især i fødevarer og industriprodukter.

2. Brexit-aftalen og Handelsusikkerhed

I løbet af perioden med forhandlinger mellem Storbritannien og EU om en handelsaftale, var der fortsat usikkerhed om fremtiden for samhandelen. Da Storbritannien officielt forlod EU den 31. januar 2020, kom der midlertidige ordninger på plads for at holde handlen kørende, men mange danske virksomheder var bekymrede for potentielle told- og grænsekomplikationer.

3. Told og Øgede Handelsomkostninger

Efter Brexit blev der indført nye toldregler, grænsekontrol og dokumentationskrav, som har gjort handel mere kompleks og dyrere. Mange danske eksportører oplevede forsinkelser og øgede omkostninger forbundet med transport til Storbritannien, især i de første måneder efter overgangsperiodens afslutning i 2021.

De sektorer, der blev mest påvirket, var:

Landbrugs- og fødevareeksport: Told og grænsekontrol ramte især eksporten af landbrugs- og fødevareprodukter som mejeriprodukter og svinekød, da disse varer kræver strenge sundhedscertifikater og inspektioner.
Industri og maskiner: Eksporten af maskiner og teknologisk udstyr blev også påvirket af de nye toldprocedurer og tekniske standarder, som ikke længere var harmoniseret mellem EU og Storbritannien.

4. Pandemiens Indflydelse

COVID-19-pandemien ramte også dansk eksport til Storbritannien, idet den globale økonomi blev sat på pause i en længere periode. Eksporten faldt markant i 2020, da både forsyningskæder og forbrugernes efterspørgsel var påvirket af nedlukningerne. Dog har genopretningen efter pandemien i 2021 ført til en vis stabilisering i samhandelen.

5. Nu og Fremtiden

Siden Brexit og pandemiens indvirkning har eksporten til Storbritannien stabiliseret sig, men den er stadig præget af de ændrede handelsvilkår. I 2022 og 2023 har eksporten ligget på et moderat niveau, men den samlede vækst har ikke været så stærk som før Brexit. Mange danske virksomheder har tilpasset sig de nye regler og krav, men øgede omkostninger og tidsmæssige forsinkelser har gjort Storbritannien til et mindre attraktivt marked sammenlignet med før.

Overordnet Eksportudvikling

Selvom eksporten har været udfordret, er Storbritannien stadig en vigtig handelspartner for Danmark, især inden for fødevarer, maskiner og medicinske produkter. Men eksportører har måttet tilpasse sig et mere kompliceret handelsmiljø efter Brexit, hvilket har ført til både kortsigtede og langsigtede ændringer i dansk eksport til Storbritannien.

Her er pundets udvikling overfor danske kroner. Her er grafen, der viser pundets udvikling i forhold til danske kroner (DKK) fra Brexit i 2016 og frem til 2024. Den viser et fald i pundets værdi umiddelbart efter Brexit, med efterfølgende små udsving og en stabilisering de senere år. Værdien af pundet er forblevet lavere end før Brexit, med en svag nedadgående tendens i 2024.

Pundet er faldet med ca. 13,33 % i forhold til danske kroner fra 2016 til 2024. Dette afspejler den vedvarende svækkelse af pundet siden Brexit.

Det gør at det er dyrere at importere fra Danmark, mens det tilsvarende er billigere at købe britiske varer.

Konsekvenser for Privatpersoner

Brexit har ført til en række betydelige ændringer for britiske borgere, især i forhold til rejser, ophold og arbejde i EU. Tidligere havde britiske statsborgere fri bevægelighed inden for EU’s grænser, hvilket gav dem ret til at arbejde, studere og bosætte sig i ethvert EU-land uden større bureaukrati. Denne frihed er nu væsentligt reduceret.

Rejser og visumkrav: Britiske borgere kan stadig rejse til EU uden visum for korte ophold på op til 90 dage inden for en periode på 180 dage. For længere ophold, fx for arbejde eller studier, skal der nu ansøges om visum eller opholdstilladelse i det pågældende EU-land. Dette er en markant ændring fra tidligere, hvor ingen visumkrav gjaldt inden for EU.
Studerende: Britiske studerende, der ønsker at studere på et universitet i EU, står nu over for højere uddannelsesomkostninger og færre tilskudsordninger. Tidligere kunne britiske studerende benytte sig af Erasmus-programmet, som gav dem mulighed for at studere i et andet EU-land med finansiel støtte. Storbritannien har efter Brexit trukket sig ud af Erasmus-programmet og har indført sit eget, men det dækker ikke EU på samme måde.
Sundhedsforsikring: Før Brexit var britiske borgere dækket af EU’s sygesikringsordning (EHIC), som tillod dem at modtage sundhedsydelser i hele EU som var de statsborgere i et medlemsland. Efter Brexit skal britiske rejsende nu sikre sig passende rejseforsikring, da den tidligere EHIC-ordning ikke længere gælder for dem i samme omfang.

Det er klart, at mange britiske privatpersoner har oplevet en forringelse af deres adgang til EU’s faciliteter og det frie marked, hvilket gør rejse og ophold i EU mere komplekst og ofte mere kostbart.

Konsekvenser for Erhvervslivet

Brexit har også haft dybtgående konsekvenser for erhvervslivet i Storbritannien og i EU. Storbritannien var før Brexit en del af EU’s indre marked og toldunion, hvilket betød, at varer og tjenester frit kunne bevæge sig mellem lande uden told eller kvoter. Denne frie bevægelighed er nu ophørt, og nye handelsaftaler og toldregler har skabt udfordringer.

Told og grænsekontrol: Efter Brexit er der blevet indført nye toldprocedurer, hvilket har medført forsinkelser og ekstra omkostninger for virksomheder, der handler med EU-lande. Grænsekontroller mellem Storbritannien og EU betyder, at virksomheder skal udfylde omfattende dokumentation for eksport og import af varer, hvilket fører til øgede administrative byrder.
Handelsaftaler: Storbritannien og EU har indgået en frihandelsaftale, som betyder, at der ikke er told på størstedelen af varer, der handles mellem parterne. Men virksomheder står stadig over for ikke-toldmæssige barrierer, som f.eks. forskellige standarder og krav til produkter. Britiske virksomheder skal nu tilpasse sig forskellige nationale regler i hvert EU-land, hvilket gør handel mere kompliceret.
Arbejdskraft: En af de største udfordringer for britiske virksomheder er adgangen til arbejdskraft fra EU. Før Brexit havde britiske virksomheder adgang til en stor pulje af arbejdskraft fra hele EU uden behov for arbejdstilladelser. Nu er det blevet sværere at rekruttere arbejdskraft fra EU, hvilket har ført til mangel på arbejdskraft i sektorer som landbrug, sundhedsvæsen og byggeri.
Finanssektoren: Londons status som et globalt finansielt centrum har også lidt under Brexit. Mange finansielle institutioner har flyttet dele af deres forretning til EU for at kunne opretholde adgang til EU-markedet, hvilket har reduceret Londons rolle som finansielt hub. Selv om Storbritannien og EU har forhandlet om et finansielt samarbejde, er der stadig usikkerhed om fremtidige relationer.

Brexit har således ført til øgede omkostninger og bureaukrati for mange virksomheder, samtidig med at det har skabt usikkerhed omkring fremtidige handelsmuligheder.

Konsekvenser for Staten

På det statslige niveau har Brexit haft omfattende konsekvenser for Storbritanniens politiske og økonomiske position både inden for og uden for EU.

Økonomisk vækst og budget: Brexit har sat Storbritannien i en vanskelig økonomisk situation. Ifølge flere analyser har britisk økonomi oplevet en langsommere vækst end forventet, og der har været en stigning i offentlige udgifter til at håndtere Brexit’s mange udfordringer. Desuden har regeringen været nødt til at investere betydelige beløb i nye systemer for grænsekontrol, told og handelsaftaler.
Skotland og Nordirland: Brexit har også genåbnet diskussioner om Skotlands uafhængighed. I 2014 stemte skotterne for at forblive i Storbritannien, delvist på baggrund af løftet om at blive i EU. Med Brexit har situationen ændret sig, og mange skotter ønsker nu en ny folkeafstemning om uafhængighed. Nordirland står overfor særlige udfordringer på grund af dets grænse til EU-medlemmet Irland. Brexit-aftalen medførte en protokol, der holder Nordirland inden for EU’s toldregler for at undgå en hård grænse, men det har skabt politisk uro i regionen.
Indvandring og grænsekontrol: Storbritannien har indført et nyt indvandringssystem baseret på point, hvilket har gjort det sværere for lavt kvalificerede arbejdere at komme ind i landet. Dette system er designet til at reducere antallet af indvandrere, men har samtidig ført til mangel på arbejdskraft i visse sektorer.

Brexit har altså på mange måder ændret den statslige struktur og skabt nye politiske og økonomiske udfordringer for Storbritannien.

Danmarks eksport til Storbritannien er sammensat af forskellige sektorer, og eksportens værdi varierer fra år til år. Her er en tabel, der viser nogle af de vigtigste eksportvarer fra Danmark til Storbritannien og deres estimerede værdi i danske kroner (DKK), baseret på de seneste tilgængelige data.

Eksportkategori	Værdi (DKK i mia.)	Andel af Samlet Eksport (%)
Medicinske og farmaceutiske produkter	18,5	25%
Fødevarer og levende dyr	13,0	17%
Maskiner og udstyr	9,8	13%
Kemiske produkter	6,7	9%
Elektronik og elektriske apparater	4,9	7%
Transportudstyr	3,8	5%
Landbrugsprodukter og animalske produkter	2,9	4%
Øvrige varer	14,4	20%
Total	74,0	100%

Nøglepunkter:

Medicinske og farmaceutiske produkter udgør den største del af eksporten til Storbritannien, især med fokus på lægemidler og medicinsk udstyr.
Fødevarer er også en betydelig del af eksporten, herunder produkter som svinekød, mejeriprodukter og fisk.
Maskiner og udstyr samt kemiske produkter bidrager også væsentligt til handlen mellem de to lande.

Eksporten til Storbritannien er især vigtig for dansk industri, landbrug og den farmaceutiske sektor.

Muligheden for Direkte Indrejse i EU

Et af de mest håndgribelige resultater af Brexit er de nye regler for direkte indrejse i EU for britiske borgere. Tidligere kunne britiske statsborgere rejse frit og bosætte sig i ethvert EU-land, men dette er nu betydeligt mere komplekst.

Visumkrav: Som nævnt ovenfor kan britiske borgere rejse ind i EU for kortvarige ophold uden visum, men for længere ophold kræves der nu visum eller opholdstilladelse, afhængig af formålet med besøget. Dette gælder også for arbejdsrelaterede rejser, hvilket har gjort det mere besværligt for britiske arbejdstagere at tage arbejde i EU-lande.
Indrejse med varer: Grænsekontroller er nu blevet genindført mellem Storbritannien og EU, hvilket betyder, at varer, som britiske borgere bringer med sig ind i EU, kan være underlagt toldregler. Dette har skabt en ny virkelighed for dem, der tidligere nemt kunne handle på tværs af grænserne.

Brexit har medført en betydelig ændring i britiske borgeres muligheder for fri bevægelighed og indrejse i EU, hvilket har sat en stopper for mange af de fordele, som de tidligere havde som en del af unionen.

Afslutning

Brexit har på mange måder transformeret Storbritanniens forhold til resten af verden, og det har haft omfattende konsekvenser for både privatpersoner, erhvervslivet, staten og mulighederne for indrejse i EU. For privatpersoner er det nu blevet mere besværligt og dyrere at rejse og bosætte sig i EU. For erhvervslivet betyder Brexit øgede omkostninger og administrativ kompleksitet, mens staten står over for nye politiske og økonomiske udfordringer. På trods af de mange ændringer og udfordringer, der er opstået som følge af Brexit, vil det fulde billede af konsekvenserne først blive tydeligt

Her er en graf, der viser den britiske økonomi målt som BNP-vækst i procent fra Brexit i 2016 til i dag. Fra 2016 har vi set en række udsving i økonomien, især et markant fald i 2020 under pandemien, efterfulgt af en betydelig vækst i 2021, hvor økonomien begyndte at komme sig. Fra 2022 og frem til i dag har væksten været moderat og er aftaget som følge af Brexit og andre globale faktorer.

Dette giver et overblik over de økonomiske udfordringer og opsving, Storbritannien har gennemgået siden Brexit.

Her er en graf, der viser arbejdsløshed og fattigdomsrate i Storbritannien fra Brexit i 2016 til nu i 2023. Arbejdsløsheden har oplevet små stigninger, især i 2020 som følge af pandemien, men er siden stabiliseret. Fattigdomsraten har været stigende siden Brexit, hvilket indikerer en øget økonomisk belastning blandt visse befolkningsgrupper. Dette afspejler de udfordringer, som mange britiske borgere har stået overfor i kølvandet på Brexit og pandemien.

Stigningen i fattigdom i Storbritannien siden Brexit skyldes flere faktorer, der både er relateret til Brexit og til globale begivenheder som COVID-19-pandemien. Her er nogle af de væsentligste årsager til stigningen i fattigdom:

1. Økonomiske Konsekvenser af Brexit

Handelsbarrierer: Efter Brexit blev der genindført told og grænsekontroller mellem Storbritannien og EU, hvilket har medført højere omkostninger for virksomheder. Dette har påvirket forbrugerpriserne og ført til stigende leveomkostninger, især på importvarer som fødevarer og medicin.
Lavere økonomisk vækst: Brexit har ført til lavere økonomisk vækst, hvilket har skabt usikkerhed på arbejdsmarkedet og reduceret indkomsterne for mange lavtlønnede arbejdere.
Mangel på arbejdskraft: Indførelsen af strammere indvandringsregler har ført til mangel på arbejdskraft i flere sektorer, især landbrug, sundhedsvæsen og byggeri. Dette har påvirket økonomien negativt og ført til jobtab eller lavere lønninger i visse brancher.

2. COVID-19-pandemien

Jobtab og nedlukninger: Pandemien forårsagede en betydelig stigning i arbejdsløsheden, da mange virksomheder lukkede ned eller reducerede deres aktiviteter. Selvom der blev introduceret statslige støtteordninger, ramte krisen de lavtlønnede og uformelle arbejdstagere hårdt.
Ujævn økonomisk genopretning: Efter pandemien har genopretningen været ujævn. Mens nogle sektorer har oplevet en hurtig genopretning, er andre stadig påvirket af lavere efterspørgsel og højere omkostninger, hvilket har efterladt mange borgere i økonomisk usikkerhed.

3. Inflation og stigende leveomkostninger

Høj inflation: Storbritannien har oplevet en stigning i inflationen, som har gjort det dyrere for husholdninger at dække deres basale behov som mad, husleje og energi. Energikrisen, delvist udløst af krigen i Ukraine, har yderligere forværret situationen, da priserne på el og gas er steget markant.
Reallønsfald: Stigningen i inflationen har medført et fald i reallønnen for mange arbejdstagere, da lønstigninger ikke har kunne følge med prisstigningerne. Dette har presset mange familier ned i fattigdom, selv blandt dem med fuldtidsarbejde.

4. Nedskæringer i velfærdsydelser

Strammere velfærdsydelser: Storbritannien har gennemført flere nedskæringer i velfærdssystemet, herunder arbejdsløshedsunderstøttelse og børnetilskud. Reduktionen i velfærdsydelser har ramt lavindkomstfamilier hårdt, da mange er afhængige af disse ydelser for at få enderne til at mødes.
Universel kredit (Universal Credit): Implementeringen af det nye “Universal Credit”-system, som erstatter flere tidligere velfærdsydelser, har skabt forsinkelser og fejl i udbetalingen af ydelser. Dette har ført til, at mange sårbare familier midlertidigt har mistet deres støtte og dermed er blevet kastet ud i økonomisk nød.

5. Manglende investeringer i sociale boliger

Boligkrisen: Manglen på billige boliger har gjort det vanskeligt for mange lavindkomstfamilier at finde overkommelige boliger. Huslejepriserne er steget, især i storbyer som London, hvilket betyder, at en større del af befolkningen bruger en stor del af deres indkomst på boligudgifter. Dette har ført til en stigning i antallet af hjemløse og folk, der lever under fattigdomsgrænsen.

6. Lave produktivitetsstigninger

Lave lønninger: Storbritannien har i mange år haft problemer med lav produktivitetsvækst, hvilket har betydet, at lønningerne for mange arbejdere er stagneret. Samtidig har stigende leveomkostninger ført til, at flere og flere arbejdstagere, især i lavtlønssektorer, er faldet under fattigdomsgrænsen.

MOMS i Storbritannien

Momsen (VAT) i England, også kaldet Storbritannien, er på nuværende tidspunkt fastsat til en standard sats på 20%. Der er dog undtagelser:

En reduceret sats på 5% gælder for visse varer og tjenester, såsom børnesikkerhedsprodukter og nogle energibesparende foranstaltninger.
Nul moms (0%) gælder for visse varer som fødevarer, bøger og medicin.

ER DET GODT AT INVESTERE I Storbritannien?

Den stigende fattigdom i Storbritannien er resultatet af en kombination af økonomiske faktorer relateret til Brexit, pandemien, inflationen og nedskæringer i velfærdsydelser. Disse faktorer har især ramt de lavest lønnede, hvilket har øget økonomisk ulighed og presset mange flere borgere ud i fattigdom.

Men selve Londing, Irland, Scotland’s erhvervsliv har en af EUøs bedste evner indenfor købekraft, innovation og produktion. For produktion er Storbitrannien er stærk partner, hvor man dog skal skele til MADE-IN-GERMANY konceptet der er verdens førende eftersom lønningerne er de samme.

Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com eller Emnefirma
Personer/Firmaer/Emner/#: #Brexit, #Storbritannien, #EU, #Fattigdom, #Økonomi, #Erhvervslivet, #StatsligeKonsekvenser, #IndrejseEU
Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.