Danmark har behov for konkurrence fordele og en vækst i produktivitet for det giver mere velstand og højere vækst. Og det er netop hovedbudskabet i en rapport om Produktivitetsvækst. Produktivitetsvækst fører til øget velstand, og kan føre til et fald i den gennemsnitlige arbejdstid, hvis den økonomiske politik er vel tilrettelagt, siger overvismanden.

Rapportens hovedkonklusioner OM VÆKST OG VÆKSTPOTENTIALE

Rapportens hovedkonklusioner sammenfatter de væsentligste pointer fra rapportens kapitler. 

• Kapitel I,  Aktuel økonomisk politik indeholder formandskabets vurderinger af en økonomiske-politiske tiltag, der er vedtaget eller foreslået med særlig fokus på emner, der har betydning for produktiviteten. En væsentlig del af tiltag, der kommenteres, fremgår af regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering.
• Kapitel II, Udviklingen i produktiviteten, indeholder en overordnet beskrivelse af  udviklingen i produktiviteten. Kapitlet indeholder også to mindre analyser. Den første dekomponerer udvikling i produktiviteten i bidrag reallokering mellem virksomheder og produkter. Den anden undersøger effekten af højere energipriser på produktiviteten.
• Kapitel III, Automatisering i fremstillingssektoren behandler de effekter, der må forventes som resultat af, at virksomhederne investerer i automatiserende maskiner, herunder robotter. En analyse præsenteret i kapitlet finder, at virksomheder, der investerer i automatisering, øger produktiviteten og beskæftigelsen samtidig med, at lønnens andel af produktionsværdien mindskes.
• Rapporten der er på 138 sider gennemgår minutiøst med kildenangivelse der udfordringer som Danmark har været i og hvilke udfordringer der rent faktisk er løst. Det gode i rapporten er, at den slår fast at der er simple mekanismer og tiltag der skal til for at opnå mere vækst.
• Forudsætningen for et rigt samfund er at virksomheder f.eks. eksporterer mere og her står vi godt i forhold til f.eks. Kina, EU, USA og Mellemøsten.
  
  Vi er rigtigt stærke på både Life Science, Industriprodukter, Vind og Solenergi og har store potentialer for vækst indenfor robotindustrien.

Den nye rapport fra Produktivitetsrådet hos De Økonomiske Vismænd har et klart budskab

Rapporten omtaler bl.a. produktivitetsvæksten i Danmark der siden finanskrisen været højere end i en række af de lande, som er sammenlignelige med Danmark.  Den industrielle udvikling er især trukket af industrien, hvor produktivitetsvæksten har været entydigt højere end i de sammenlignelige lande. Rapporten fortæller også om en markant fremgang indenfor handel og transport. 

»Produktivitetsvækst fører til øget velstand, og det kan i nogle tilfælde føre til et fald i den gennemsnitlige arbejdstid og dermed arbejdsudbuddet,«

»Dynamikken i og mellem virksomhederne er afgørende for produktiviteten og dermed udviklingen i velstanden. Den økonomiske politik bør derfor tilrettelægges, så den lægger færrest mulige hindringer i vejen for, at virksomhederne kan tilpasse sig ændrede omstændigheder,«

siger overvismand Carl-Johan Dalgaard, der til daglig er professor i økonomi på Københavns Universitet.

Analysen viser, at timeproduktiviteten i Danmark i gennemsnit er steget ca. 2,25 pct. om året fra 1966 til 2022 for økonomien som helhed og ca. 2,5 pct. for de private byerhverv.  Væksten aftog ifølge vismændene frem mod årtusindeskiftet, hvorefter den i de private byerhverv har ligget stabilt på omkring 1,5 pct. om året. Det er dog stadig mere end i bla. euroområdet og Tyskland, ifølge analysen.

Samtidig omtaler rapporten det såkaldte bytteforhold. Bytteforholdet bemåler forholdet mellem priserne på eksport og import. Denne eksport er også steget løbende, viser analysen. 

Siden 1980 er eksportpriser således steget omtrent 13 pct. mere end importpriserne, ifølge vismændene. Og det er nok her at Danmark har opnået flere evner, blandt andet er vi langt fremme med robotanvendelse.

Korrigerer man værdien af bruttonationalproduktet (bnp) med tallet, ender man på en mervækst på næsten 0,2 pct., hvilket er højere end i bl.a. USA, Tyskland og Sverige, ifølge vismændene. 

En revision af væksttallene fra Danmarks Statistik sendte bnp op med hele 1,1 procentpoint i 2013, 0,4 procentpoint i 2014 og 0,6 procentpoint i 2015. 

Året efter viste en ny stor opjustering af væksttallene, at Danmark nu ligefrem overhalede både euroområdet og USA. Den sidste opjustering af de officielle væksttal kom i 2019. I alt løftede de tre revisioner bnp med næsten 93 mia. kr. 

En ny rapport fra De Økonomiske Vismænd slår også fast, at vækstproblemerne nok var mindre end regeringen og erhvervslivets organisationer gerne ville gøre dem til. 

Gennem de sidste 10 år er vi gået som nummer 18 på vækstranglisten til nummer otte blandt de rigeste lande.

Se rapporten med 138 sider her i sin helhed:

Kilde:  De Økonomiske Råd samt Advokat og Revisor Samvirket
Fotokredit: De Økonomiske Råd