Skattestyrelsen minder nu danske selskaber om, at fristen for oplysningsskemaet nærmer sig.
Omkring 280.000 selskaber skal senest den 30. juni 2026 oplyse resultat og øvrige relevante oplysninger for indkomståret 2025. Fristen er ikke kun en administrativ dato, men en skatteretlig pligt, som kan udløse skattetillæg ved for sen indberetning. Det skriver Skattestyrelsen, som samtidig opfordrer selskaberne til at indberette i god tid og søge vejledning ved tvivl. Det skriver Skattestyrelsen. Du kan hos AORS.DK få lavet årsregnskaber fra 4.995,- men det haster nu da deadline er den 30.06.2026.
Skattestyrelsen opfordrer selskaber til at indberette før fristen
Senest den 30. juni 2026 skal omkring 280.000 danske selskaber indberette selskabets resultat og øvrige oplysninger for indkomståret 2025 til Skattestyrelsen. Fristen gælder navnlig selskaber med regnskabsår, der sluttede den 31. december 2025, hvor Skattestyrelsens egen vejledning angiver, at oplysningsskemaet skal indberettes senest den 30. juni 2026.
Oplysningsskemaet indberettes i TastSelv Selskabsskat, DIAS, via TastSelv Erhverv. Oplysningerne danner grundlag for selskabets, fondens eller foreningens årsopgørelse, og Skattestyrelsen understreger i sin vejledning, at alle relevante oplysninger for året skal indberettes, når regnskabsåret er afsluttet.
Brug for advokat, revisor eller international rådgivning?
Kontakt vores danske specialister direkte på et af vores kontorer:
Advokat og Revisor Samvirket – Professionel rådgivning siden 1991
Skattestyrelsen oplyser, at erfaringen fra tidligere år viser, at de fleste selskaber får indberettet korrekt og rettidigt. Alligevel er der hvert år selskaber, som overskrider fristen eller indsender oplysninger med fejl. Begge dele kan få praktiske og økonomiske konsekvenser, fordi manglende eller mangelfulde oplysninger kan føre til skattetillæg, rettelser, genoptagelsessager eller efterfølgende kontrol.
Selskabsskattedirektør Sine Louise Møller Iversen udtaler, at Skattestyrelsen ønsker at hjælpe flest mulige selskaber korrekt i mål. Derfor bør selskaberne indberette, så snart de er klar, og kontakte Skattestyrelsen, hvis der er spørgsmål til oplysningsskemaet, selskabets oplysninger eller ansvarsfordelingen mellem selskab og rådgiver.

Fristen følger skattekontrolloven
Fristen for juridiske personer fremgår af skattekontrolloven. Efter skattekontrollovens § 12 skal juridiske personer, bortset fra dødsboer omfattet af dødsboskatteloven, give told og skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i skattekontrollovens § 2 senest 6 måneder efter indkomstårets udløb, med de undtagelser der følger af bestemmelsen.
For selskaber med kalenderårsregnskab for 2025 betyder det i praksis, at fristen udløber den 30. juni 2026. Skattestyrelsen oplyser samtidig, at selskaber, fonde og foreninger kan påbegynde indberetningen, så snart regnskabsåret er afsluttet, og at fristen kan ses i TastSelv Erhverv under selskabsskat og oplysningsskema.
Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at årsrapporten er udarbejdet, godkendt eller sendt til Erhvervsstyrelsen. Den skattemæssige indberetning til Skattestyrelsen er en selvstændig pligt, og selskabet bør sikre sig, at oplysningsskemaet faktisk er godkendt og indsendt i DIAS inden fristens udløb.
Skattetillægget udløses automatisk ved for sen indberetning
Hvis oplysningsfristen ikke overholdes, skal selskabet betale et skattetillæg. Skattestyrelsens juridiske vejledning angiver, at skattetillægget udgør 400 kr. for hver dag, fristen overskrides, dog højst 10.000 kr. pr. selskab. Reglen henviser til skattekontrollovens § 73.
Skattestyrelsen oplyser også i sin praktiske vejledning om oplysningsskemaet, at skattetillægget bliver indregnet automatisk på årsopgørelsen, hvis oplysningsskemaet ikke indberettes rettidigt. Ved sambeskattede enheder beregnes skattetillægget for hvert selskab i sambeskatningen, der ikke har indberettet til tiden.
Det betyder, at en koncern med flere selskaber ikke bør nøjes med at kontrollere administrationsselskabets indberetning. Hvert selskabs status bør gennemgås, så det kan dokumenteres, hvem der har indberettet, hvornår indberetningen er sket, og om alle relevante oplysninger er omfattet.
Hvis særlige omstændigheder taler for det, kan der efter ansøgning ske hel eller delvis fritagelse for skattetillægget efter skattekontrollovens § 73, stk. 4. Det kræver dog normalt, at selskabet kan dokumentere de særlige forhold, der begrunder fritagelse.

De typiske fejl bør afklares før indsendelse
Skattestyrelsen peger på tre fejltyper, som går igen ved selskabers indberetning. Den første er fradrag for udgifter, der ikke er fradragsberettigede. Den anden er uklarhed om, hvem der faktisk har ansvaret for at indsende oplysningsskemaet. Den tredje er manglende indberetning, fordi selskabet har været uden aktivitet, lukket en del af året eller ikke har haft omsætning.
Fradragsretten for driftsomkostninger bygger grundlæggende på statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Efter Den juridiske vejledning er fradragsberettigede driftsomkostninger udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.
Det er ikke nok, at en udgift er betalt af selskabet, bogført i regnskabet eller godkendt internt. Der skal være en tilstrækkelig erhvervsmæssig forbindelse til selskabets indkomsterhvervelse. Den juridiske vejledning henviser blandt andet til, at indholdet af driftsomkostningsbegrebet er udviklet gennem retspraksis, herunder SKM2012.13.HR og SKM2015.341.ØLR.
Fejltyper ved selskabers indberetning
| Fejltype | Risiko for selskabet | Praktisk kontrol før indberetning |
|---|---|---|
| Ikke fradragsberettigede udgifter | For høj fradragsværdi, forkert skattepligtig indkomst og mulig efterfølgende korrektion | Gennemgå større poster, private elementer, repræsentation, blandede udgifter og udgifter uden klar driftsmæssig begrundelse |
| Uklar ansvarsfordeling med revisor | Selskabet tror, at rådgiver har indsendt, mens oplysningsskemaet fortsat kun ligger som kladde | Aftal skriftligt, hvem der indsender, og kontroller kvittering i TastSelv Selskabsskat |
| Ingen aktivitet eller lukket virksomhed | Manglende indberetning, skattetillæg og risiko for skønsmæssig ansættelse | Indsend oplysningsskema med relevante oplysninger, også hvor der ikke har været skattepligtig indkomst |
Ingen aktivitet betyder ikke ingen oplysningspligt
Et væsentligt punkt i Skattestyrelsens vejledning er, at et selskab som udgangspunkt stadig skal indberette oplysningsskema, selv om der ikke har været skattepligtig indkomst i indkomståret. Skattestyrelsen nævner blandt andet tilfælde, hvor der ikke har været aktivitet, hvor der ikke har været overskud, eller hvor selskabet er nystiftet og endnu ikke har haft indkomst.
Hvis selskabet helt undlader at indberette, kan Skattestyrelsen fastsætte selskabets overskud skønsmæssigt. Det kan ske på baggrund af tidligere indberetninger og andre oplysninger, som Skattestyrelsen har adgang til. En skønsmæssig ansættelse kan efterfølgende kræve dokumentation, indsigelser og eventuel genoptagelse, hvis selskabet mener, at ansættelsen er forkert.
Det er derfor ofte langt enklere at indberette rettidigt med de korrekte nuloplysninger eller oplysninger om manglende skattepligtig indkomst, end at skulle håndtere et skattetillæg og en efterfølgende skønsmæssig ansættelse.

Kontrolpunkter før indberetning
| Kontrolpunkt | Hvorfor det er vigtigt |
|---|---|
| Regnskabstal | Tallene skal danne grundlag for den skattemæssige indkomstopgørelse |
| Sambeskatning | Administrationsselskab og datterselskaber kan have forskellige indberetningsroller |
| Underskud | Forkert underskudsfordeling kan påvirke senere års skatteopgørelse |
| Fradrag | Private eller ikke driftsmæssige udgifter må ikke medregnes som fradrag |
| Kladde og kvittering | En kladde er ikke en endelig indberetning |
| Inaktivt selskab | Manglende aktivitet fritager ikke i sig selv for indberetning |
Revisor kan hjælpe, men selskabet bør sikre kvitteringen
Mange selskaber anvender revisor eller ekstern skatterådgiver til regnskab, selskabsskat og oplysningsskema. Det ændrer ikke ved, at selskabet bør have styr på, om oplysningsskemaet faktisk er indsendt.
Skattestyrelsens vejledning anfører, at et oplysningsskema kan gemmes som kladde, og at Skattestyrelsen ikke kan se den gemte kladde, før den er endeligt godkendt og indberettet. Det er derfor en praktisk faldgrube, hvis selskabet eller rådgiveren tror, at arbejdet er afsluttet, selv om indberetningen endnu ikke er endeligt godkendt.
Selskabet bør derfor sikre sig en egentlig kvittering fra TastSelv Selskabsskat. Det bør også kontrolleres, at eventuelle rettelser er indsendt på ny, hvis oplysningsskemaet er ført tilbage til kladde før fristen.
Selskaber bør have dokumentationen klar
Skattestyrelsen anbefaler, at selskaberne forbereder relevante oplysninger, inden indberetningen påbegyndes. Det kan blandt andet være regnskabstal, sambeskatningsoplysninger, oplysninger om underskudsfordeling og filer, der skal vedhæftes, eksempelvis revisorerklæringer, skattespecifikationer, vedtægter eller årsrapporter.
Selskaber bør samtidig kontrollere, at grundregistreringer i TastSelv Selskabsskat er korrekte. Hvis grundregistreringerne ikke er opdaterede, kan systemet anvende forkerte felter, hvilket kan føre til en forkert opgørelse af den skattemæssige indkomst.

Fristen bør behandles som en egentlig selskabsretlig og skattemæssig deadline
For ledelsen i et selskab bør oplysningsfristen behandles som en egentlig compliancefrist. Det skyldes, at indberetningen ikke blot er en teknisk indtastning, men selskabets egen skattemæssige oplysning til myndighederne.
Selskaber, der har skiftet revisor, ændret ejerstruktur, været omfattet af omstrukturering, indgået i sambeskatning eller haft begrænset aktivitet, bør være særligt opmærksomme. Netop disse situationer øger risikoen for, at oplysninger mangler, at ansvar bliver uklart, eller at indberetningen ikke afspejler selskabets faktiske forhold.
Skattestyrelsen opfordrer selskaberne til at søge vejledning i god tid. Det bør især ske, hvis der er tvivl om fradragsret, sambeskatning, oplysningspligt ved ingen aktivitet, grundregistreringer eller hvem der har den endelige indsendelsesopgave.
Kilde: Skattestyrelsen, Morten Jensen, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: Skattestyrelsen
Personer/Firmaer/Emner/#: #Skattestyrelsen, #Selskabsskat, #Oplysningsskema, #Skattekontrolloven, #Skattetillæg, #Selskaber, #Revisor, #Skatterådgivning, #TastSelvErhverv, #DIAS, #AORS
Copyrights: Ⓒ 2026 Copyright by https://AORS.DK kan deles ved aktivt link til denne artikel.
