Sø og Handelsretten: Du mister rykkergebyrer uden dokumentation, i denne sag Europark/Apcoa

Det, der umiddelbart ligner en lille tvist om rykkergebyrer, udvikler sig til et principielt spørgsmål om bevisbyrden og masseudsendelser. Når en forbruger siger, at rykkere ikke er modtaget, kan det blive afgørende, om virksomheden kan dokumentere, at brevene faktisk kom frem. Sagen om Europark, som er en del af APCOA, følges tæt, fordi mange forbrugere har rejst samme indsigelse. Og konsekvensen kan række langt ud over parkeringsbranchen og ind i helt almindelige kundekrav i mange virksomheder. Det skriver Forbrugerombudsmanden.

I den konkrete sag, som omtales, blev Europark nægtet rykkergebyrer, fordi selskabet ikke kunne dokumentere, at de gebyrbelagte rykkere var kommet frem til forbrugeren. Forbrugerombudsmanden beskriver problemstillingen sådan, at når forbrugeren bestrider modtagelse, er det virksomheden, der må kunne løfte beviset, før der kan kræves rykker og inkassogebyrer. (Forbrugerombudsmanden)

Det er ikke et krav i sig selv, at en virksomhed skal sende rykkere, før den kan gå videre med et krav, men hvis virksomheden vælger at opkræve gebyrer for rykkerskrivelser, er der en lovbestemt ramme for både størrelse og antal.

Renteloven fastslår blandt andet:

“Der kan kræves et rykkergebyr på højst 100 kr. for hver rykkerskrivelse, dog højst for 3 skrivelser vedrørende samme ydelse.”

Hvis et krav i praksis er bygget op med flere gebyrbelagte rykkere end lovens loft, eller hvis virksomheden ikke kan dokumentere fremkomst af de gebyrudløsende skrivelser, kan resultatet blive, at gebyrerne bortfalder, selv om hovedkravet fortsat består.

Når en virksomhed opkræver rykkergebyrer og senere typisk også inkassoomkostninger, bliver dokumentationsspørgsmålet ofte det svage led. Problemet opstår især, når rykkere sendes som almindelige breve uden sporbarhed, og forbrugeren konkret nægter modtagelse.

Typiske former for dokumentation, der i praksis står stærkere end “vi har sendt et brev”, er:

Pointen i Europark problemstillingen er, at hvis domstolen ikke finder det bevist, at den gebyrbelagte skrivelse kom frem, falder grundlaget for at kræve gebyret.

Forbrugerombudsmanden har oplyst, at 139 parkeringskunder i samme situation har klaget over rykkergebyrer, som de afviser at have modtaget. Det er en af årsagerne til, at Forbrugerombudsmanden har ønsket at bidrage i de principielle sager om fremkomst og gebyropkrævning.

Forbrugerombudsmanden peger samtidig på, at domstolene allerede i flere sager har givet forbrugere medhold, netop fordi Europark ikke kunne bevise fremkomst af et eller flere gebyrbelagte breve.

Der findes vigtig Højesteretspraksis, som i forvejen placerer en tung bevisbyrde hos parkeringsselskaberne, når grundlaget for gebyrer bygger på et påkrav, som forbrugeren nægter at have modtaget.

I Højesterets dom af 5. marts 2010 (sag 140/2008) blev det fastslået, at et girokort under vinduesviskeren ikke i sig selv betyder, at påkravet kan anses for kommet frem, og parkeringsselskabet kunne derfor ikke fastholde rykkergebyr for første rykkerbrev. (domstol.fe1.tangora.com)

Senere har Sø og Handelsretten i en sag anlagt af Forbrugerombudsmanden fastslået, at det var i strid med god markedsføringsskik rutinemæssigt at opkræve rykkergebyr allerede i det første brev til bilisten, hvis der alene var “påkrav” via girokort på bilen, og fremkomsten ikke var sikker. (Forbrugerombudsmanden)

Den samlede linje i praksis er derfor, at parkeringsselskaber ikke bare skal kunne dokumentere selve overtrædelsen, men også fremkomsten af de skrivelser, der udløser gebyrer.

Det afgørende princip er ikke “parkering”, men fremkomst og dokumentation, kombineret med rentelovens ufravigelige rammer i forbrugerforhold. Derfor kan en lang række brancher risikere at miste retten til rykkergebyrer i konkrete sager, hvis deres opkrævning hviler på samme svage dokumentationsmodel.

Nedenfor er en praktisk oversigt over de typer virksomheder, der typisk er eksponeret, og hvorfor.

Branche	Typisk kravtype	Hvor det går galt	Hvad der typisk falder bort
Parkeringsselskaber	Kontrolafgifter, efteropkrævning, administrationsgebyrer	Breve uden sporbarhed, tvivl om første påkrav, ANPR relaterede opkrævninger	Rykkergebyrer, inkassogebyrer, inkassoomkostninger
Tele og abonnement	Mobil, internet, streaming, medlemskaber	Masseudsendte breve, skift af adresse, svag logføring	Rykkergebyrer, dele af inkassotillæg
Forsyning og drift	El, vand, varme, fællesudgifter	Uens varslingsrutiner, blanding af gebyrtyper, uklar hjemmel	Rykkergebyrer, gebyrer der reelt er rykkere
Finans og kredit	Lån, kort, afdrag	Standardbreve, utydeligt skel mellem rykker og inkassovarsel	Rykkergebyrer, inkassogebyrer, salærer hvis varsling ikke kan dokumenteres
Udlejere og boligaktører	Husleje, forbrugsregnskaber, flytteopgørelser	Breve uden dokumentation, tvist om modtagelse og frister	Rykkergebyrer, inkassoomkostninger
Detail og service	Fakturaer, værkstedsregninger, B2C køb	Mangelfuld proces for udsendelse og opfølgning	Rykkergebyrer

Når virksomheder mister retten til rykkergebyrer, skyldes det ofte en eller flere af disse fejl:

Når en sag går videre til inkasso, forsøger mange virksomheder at opkræve udenretlige inddrivelsesomkostninger efter reglerne i bekendtgørelsen om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling, som senest er ændret ved bekendtgørelse fra juni 2024.

Hvis inkassoprocessen bygger på varsler eller rykkere, som ikke kan dokumenteres at være kommet frem, kan det i praksis smitte af på, om inkassotillæg overhovedet kan fastholdes over for en forbruger, fordi fundamentet for at gå fra rykkerfase til gebyrbelagt inddrivelse bliver omtvistet.

Virksomheder, der i dag arbejder med store mængder forbrugerkrav og standardiserede rykkerflows, bør især være opmærksomme på følgende, hvis de vil minimere risikoen for tab af rykkergebyrer:

• Manglende bevis for fremkomst af den gebyrbelagte skrivelse, når forbrugeren konkret nægter modtagelse
• Gebyret udløses af en skrivelse, der reelt er første henvendelse om kravet, uden at der er et sikkert påkrav i forvejen, hvilket især er kendt fra parkeringsområdet
• Gebyret betegnes som service eller administration, men vurderes reelt som rykkergebyr og rammes af 100 kr loftet efter renteloven
• Der kræves flere gebyrbelagte rykkere end renteloven tillader, selv om hovedkravet er det samme
• Hvorfor inkassoomkostninger også kan blive ramt

Når en sag går videre til inkasso, forsøger mange virksomheder at opkræve udenretlige inddrivelsesomkostninger efter reglerne i bekendtgørelsen om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling, som senest er ændret ved bekendtgørelse fra juni 2024.

Hvis inkassoprocessen bygger på varsler eller rykkere, som ikke kan dokumenteres at være kommet frem, kan det i praksis smitte af på, om inkassotillæg overhovedet kan fastholdes over for en forbruger, fordi fundamentet for at gå fra rykkerfase til gebyrbelagt inddrivelse bliver omtvistet.

Hvad virksomheder konkret bør ændre for ikke at miste gebyrgrundlaget:

Virksomheder, der i dag arbejder med store mængder forbrugerkrav og standardiserede rykkerflows, bør især være opmærksomme på følgende, hvis de vil minimere risikoen for tab af rykkergebyrer:

• Skifte fra almindelig brevpost til en distributionsform, der giver håndfast dokumentation for tilgængeliggørelse eller levering
• Sikre at interne logs kan koble konkret skrivelse, dato, adresse, betalingsfrist og gebyr til den enkelte sag
• Adskille første påkrav, rykker og inkassovarsel tydeligt, så et gebyr ikke knyttes til en skrivelse, der reelt er første underretning
• Indrette gebyrstrukturen så den følger rentelovens loft og maksimum for antal gebyrbelagte rykkere

Kilde: Forbrugerombudsmanden, Fredericiaavisen, Fagbladet 3F, Jesper Christiansen, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com eller Emnefirma
Personer/Firmaer/Emner/#: #Europark, #APCOA, #Forbrugerombudsmanden, #Rykkergebyr, #Renteloven, #Inkasso, #PrivatParkering, #Højesteret, #RetteniHorsens
Copyrights: Ⓒ 2026 Copyright by AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.