LEAK: NY KRYPTOVALUTA PÅ VEJ FRA EU, NAVNET ER DEURO, DIGITAL EURO ELLER D€

LÆKAGE: EU-Kommissionen vil have digital euro tilgængelig for alle borgere og virksomheder

Dette betyder at Danmark f.eks. får sin EU Kryptovaluta så snart den kan leveres. Europa-Kommissionen ønsker at indføre en digital euro, der er gratis tilgængelig for alle detailbrugere, i et forsøg på at styrke den finansielle inklusion og konkurrencen inden for digitale betalinger, ifølge et lækket udkast til forslag. Artiklen fra kilden, har vi ikke kunne verificere fra Europa-Parliamenter, der henviser til at der kommer en pressemeddelelse starten af juli. Det fremgår af kildeavisen heller ikke hvordan journalisterne har modtaget udkastet.

Forslaget til forordning om indførelse af en digital euro forventes at blive fremlagt 28. juni 2023. Det skal derefter godkendes af både Europa-Parlamentet og medlemsstaternes regeringer i EU-Rådet.

Selv om det var uklart, i hvilken form den digitale euro skulle indføres, antyder det lækkede dokument nu, at Kommissionen ønsker at gøre den tilgængelig ikke kun for banker, men primært for offentligheden som en detailbetalingsmulighed. Et muligt navn skønner vi vil blive DEURO forkortelsen af Digital EURO med valutastempel D€.

En af begrundelserne bag forslaget er ønsket om at “mindske fragmenteringen af det europæiske detailbetalingsmarked, fremme konkurrencen” og “tilskynde industrien til at tilbyde paneuropæiske betalingstjenester”, ifølge udkastet til forslag.

Desuden er den digitale euro DEURO en reaktion på den teknologiske udvikling.

Diskussionen omkring den digitale euro tog først fart, da et konsortium omkring Facebook (i dag Meta) startede Libra-projektet med det formål at skabe sin egen digitale valuta. Mens Libra-projektet blev opgivet i mellemtiden, forblev frygten for at miste monetær kontrol til private initiativer.

Tilgængelig for alle

“I euroområdet er det nødvendigt at oprette en detail-CBDC (centralbankens digitale valuta) – den digitale euro – for at supplere kontanter og tilpasse valutaens officielle former til den teknologiske udvikling,”

lyder begrundelsen til udkastet til forslag.

Ved at vælge en detail-CBDC ville EU gå en anden vej end andre jurisdiktioner. Den schweiziske nationalbank er for eksempel primært interesseret i en engros CBDC, der kan bruges til at lette interbankafviklinger og under USA har vi allerede fået USA’s kryptovaluta som i realiteten blev det nye betalingsssystem der.

Den digitale euro vil være lovligt betalingsmiddel, hvilket betyder, at økonomiske aktører vil skulle acceptere betaling i digitale euro, selv om der er undtagelser, f.eks. for mikrovirksomheder med færre end 10 ansatte og mindre end 2 mio. EUR i årlig omsætning.

Den digitale euro DEURO bakkes op af Den Europæiske Centralbank (ECB), ligesom fysiske kontanter er i dag. Det ville således være mere sikkert end bankindskud, som kun bakkes op af forretningsbankerne og – op til et vist beløb – af indskudsforsikringsordninger.

Desuden bør den digitale euro ikke kun være tilgængelig online, den bør også kunne anvendes offline via såkaldte nærhedsbetalinger. Offlinebrug vil dog kun være tilladt for transaktioner af lav værdi.

Gratis konto, gratis transaktioner

Ligesom kontanter bør den digitale euro være gratis tilgængelig for brugerne.

“Alle kreditinstitutter, der udbyder betalingskontotjenester, vil være forpligtet til at levere basale digitale eurobetalingstjenester efter anmodning fra deres kunder,” lyder forslaget. Desuden ønsker Kommissionen at sikre, at “grundlæggende digitale eurotjenester” “tilbydes gratis til fysiske personer”, selv om de ikke er forbrugere i kreditinstitutter.

Desuden vil offentlige institutioner såsom postkontorer eller lokale og regionale myndigheder kunne distribuere den digitale euro og dermed bidrage til at gøre brugen heraf uafhængig af banker.

Betalingstjenesteudbydere vil også skulle tilbyde transaktionerne gratis for fysiske personer. De kan dog anmode om et gebyr fra handlende, men gebyret kan ikke overstige de gebyrer, der “anmodes om for det mest effektive sammenlignelige betalingsmiddel”, ifølge forslaget.

Grænser for tilbageholdelse

Nogle banker har tidligere udtrykt bekymring for, at en for attraktiv digital euro kunne få sparerne til at hæve deres penge fra bankindskud og opbevare dem på de sikrere digitale eurokonti, der bakkes op af centralbanken. Hvis et sådant skridt skete for hurtigt, kunne det udgøre en risiko for den finansielle stabilitet.

Denne afvejning anerkendes i udkastet til forslag, der med egne ord søger at afbalancere afvejningen mellem “at sikre bred anvendelse og samtidig beskytte finansiel stabilitet og kreditgivning.”

Kommissionen ønsker at løse dette problem ved at begrænse brugen af den digitale euro som værdiopbevaringsmiddel. Den pålægger ECB at “udvikle instrumenter til at begrænse brugen af den digitale euro som værdiopbevaringsmiddel”.

Ifølge udkastet til forslag kan dette betyde, at ECB vil indføre grænser for, hvor mange digitale euro en person kan have, for at sikre finansiel stabilitet.

Mens enkeltpersoner vil få lov til at bruge flere digitale eurokonti, vil de ECB-pålagte beholdningsgrænser gælde for summen af digitale euro, der står på alle digitale eurokonti tilhørende en enkelt person.

Databeskyttelse vs bekæmpelse af hvidvaskning af penge

Håndhævelsen af disse tilbageholdelsesgrænser samt nødvendigheden af at overholde reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge og EU’s sanktioner vil tvinge betalingstjenesteudbydere til at behandle personoplysninger.

Navnlig med hensyn til håndhævelsen af beholdningsgrænser vil ECB også skulle behandle personoplysninger, men må ikke direkte identificere kontohaveren.

For både betalingstjenesteudbyderne og ECB kræver udkastet til forslag “passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, herunder avancerede sikkerhedsforanstaltninger og foranstaltninger til beskyttelse af privatlivets fred”.

Under alle omstændigheder ønsker Kommissionen at “sikre, at [ECB] og de nationale centralbanker ikke direkte kan identificere individuelle brugere af digitale euroer.”

Selv om begrundelsen i udkastet til forslag ikke går i detaljer med, hvordan denne afvejning mellem beskyttelse af privatlivets fred og sikring af sporbarhed bør løses, nævner den “pseudonymisering eller kryptering” som to mulige teknologiske løsninger.

Generelt bør afvejningen løses ved at sikre et højt privatlivsniveau for offlinetransaktioner med digitale euro i lighed med kontanttransaktioner, samtidig med at standarderne for bekæmpelse af hvidvask af penge i nutidens private digitale betalinger anvendes på onlinetransaktioner med digitale euro.

Front-end-tjenester

Udkastet til forslag regulerer også de frontend-tjenester, der leveres til brugere af den digitale euro. De bør f.eks. være “interoperable med eller integreret i de europæiske digitale identitetstegnebøger”. Ifølge betragtningerne til udkastet til forslag “bør det være muligt at anvende europæiske digitale identitetstegnebøger til lagring af digitale euro”.

Desuden hedder det også i udkastet til forslag, at selv om betalingstjenesteudbydere kan udvikle deres egne front-end-tjenester, skal de også tilbyde brugerne adgang til de front-end-tjenester, som ECB har udviklet.

ECB vil dog ikke få lov til at “sørge for kundeforhold” eller få adgang til brugernes personoplysninger.

Udkastet til forslag kræver også, at producenter af mobilt udstyr giver udbydere af frontend-tjenester og -udbydere europæiske digitale identitetstegnebøger “effektiv interoperabilitet” og adgang til de hardware- og softwarefunktioner, der er nødvendige for lagring og overførsel af data med henblik på behandling af digitale eurotransaktioner online eller offline, på fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår.

Kilde: Euroactive
Fotokredit: Unsplash