Hvordan får man godtgørelselse i Skatteklager vedr. Skattesager?

Man kan få 50-100% godtgørelser i Skattesager som det følger længere nede på denne side.

Man kan således altid klage til Skattestyrelsen, Borger og Restsikkerhedschefen, Politiet, Skatteankestyrelsen, Landsskatteretten, Skatteankenævn og Højesteret. Vedr. enhver afgørelse i en skattesag kan man klage til EU-domstolen hvor der typisk er 50% medhold og i praksis fald for Skattestyrelsens påstande.

Indeholder din sag emner som diskrimination (ligestilling) eller manglende ligestilling med danske lovgivninger er det muligheder i udgangspunkt med FN’s menneskerettigheder.

Vi er i enhver sag suverænt erfarne i Advokat og Revisor Samvirket, da vi har ført Skattesager i mindst 25 år.

Omkostningsgodtgørelse opnås ved at klage i en skatte- eller afgiftssag

Når du klager over en afgørelse i skatte-, told- eller afgiftssager eller indbringer en sag for domstolene, kan du i nogle tilfælde søge om at få dækket dine udgifter til sagkyndig bistand (omkostningsgodtgørelse). Du kan læse mere om betingelserne for at få omkostningsgodtgørelse her.

Hvem kan få godtgørelsen?

Personer, virksomheder, visse foreninger og institutioner, dødsboer samt selskaber og fonde kan ansøge om omkostningsgodtgørelse når:

  • du er berettiget til at klage over en afgørelse i en skatte-, told- eller afgiftssag
  • du er blevet inddraget i sagen af myndighederne
  • du i øvrigt kan anerkendes som part i sagen.

I hvilke sager har du ret til godtgørelse?

Om du kan få omkostningsgodtgørelse afhænger af den enkelte sag, og af om du opfylder vilkårene herfor. Der er også tilfælde, hvor du ikke kan få godtgjort dine udgifter til sagen. Se eksempler nedenfor.

Eksempler på sager, hvor du kan få omkostningsgodtgørelse:

  • Klager til Skatteankestyrelsen, skatteankenævnet eller til Landsskatteretten samt hvor disses afgørelser genoptages.
  • Sager, som Skatteministeriet har indbragt for Landsskatteretten eller domstolene.
  • Sager, hvor afgørelser truffet af de administrative klageinstanser bliver indbragt for domstolene, herunder afgørelser truffet af et vurderings- eller motorankenævn.
  • Sager, der fra 1. juli 2020 indbringes direkte for domstolene, hvor et skatteankenævn, Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten kan træffe afgørelse.
  • Sager, der bliver bragt for EU-domstolen, hvor du er part.

Eksempler på sager, hvor du ikke er berettiget til godtgørelse:

  • Sager vedrørende told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol og registrering af køretøjer, som den ledende retsformand bestemmer, skal afgøres af Skatteankestyrelsen.
  • Klager over afgørelser efter Inddrivelsesloven.
  • Klager til vurderings- og motorankenævnet, hvor sagen indbringes for domstolene, uden at vurderings- og motorankenævnet har truffet afgørelse i klagesagen.
  • Afviste sager på grund af fx manglende kompetence, overskridelse af klagefrist eller manglende begrundelse.
  • Klager over omkostningsgodtgørelse.
  • Klager over afgørelser om tilbagekaldelse af afgørelser om refusion af udbytteskat. Gælder for sagkyndig bistand udført fra 1. januar 2020.
  • Klager over afgørelser om afslag på anmodninger om refusion af udbytteskat. Gælder for sagkyndig bistand udført fra 1. januar 2020.

Hvilke udgifter kan du få godtgørelse for?

Du kan søge om godtgørelse af følgende udgifter:

  • Udgifter til advokat, revisor eller andre personer, der kan ligestilles hermed.
  • Udgifter til syn og skøn.
  • Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale, bortset fra lovpligtig dokumentation for kontrollerede transaktioner.
  • Pålagte sagsomkostninger og retsafgifter.
  • Den sagkyndige bistandsyders rejseudgifter.
  • Udgifter til udarbejdelse af anmodning om henstand i forbindelse med en klage.

Hvis der i klagesagen indgår spørgsmål, der ikke er omfattet af ordningen om omkostningsgodtgørelse, skal der foretages en opdeling af sagens udgifter.

Du kan ikke få godtgjort klagegebyret til Skatteankestyrelsen.

Du får reducereret din godtgørelse med tilkendte sagsomkostninger og offentlig retshjælp.

Du får ikke godtgjort momsen, når du kan trække moms af dine udgifter til sagkyndig bistand fra.

Hvor meget kan du få godtgjort?

Du kan få dækket 100 % af dine godtgørelsesberettigede udgifter, hvis du har fået fuldt eller overvejende medhold i en klagesag. Hvis en klagesag er rejst på Skatteministeriets eller Skatteforvaltningens initiativ, kan du også få 100 % af dine godtgørelsesberettigede udgifter godtgjort vedrørende de af myndighederne rejste punkter.

Hvis du kun har fået medhold i mindre grad eller slet ikke har fået medhold, kan du få dækket 50 % af udgifterne til den sagkyndige bistand.

Er sagen ikke afsluttet, udbetales omkostningsgodtgørelsen aconto med forbehold. Ved sagens afslutning tages stilling til det endelige beløb ud fra medholdsgraden. Godtgørelse, der udbetales aconto, fastsættes til 50 % af de godtgørelsesberettigede udgifter.

Skatteankestyrelsen eller Skatteforvaltningen kan desuden give forhåndstilsagn om, at dine udgifter til syn og skøn ved Skatteankestyrelsen, skatteankenævnet, Landsskatteretten eller Skatterådet skal godtgøres med 100 %.

Vi kan udbetale omkostningsgodtgørelse med forbehold for tilbagebetaling.

Sådan ansøger du

Du kan selv søge om at få omkostningsgodtgørelse, eller din sagkyndige, fx advokat, kan ansøge på dine vegne. For at ansøge udfyldes den digitale ansøgningsblanket.

Udfyld den digitale ansøgning (blanket 02.008)

Ansøgningen skal underskrives med NemID af både dig og den sagkyndige hvis rådgivning, der søges godtgørelse for.

Hvis du eller den sagkyndige, som fysisk person, er fritaget for offentlig digital post og derfor ikke kan underskrive med NemID, er der mulighed for at benytte den tilsvarende Blanket 02.008 – Omkostningsgodtgørelse (PDF).

TIPS: Vær opmærksom på, at din ansøgning bliver afvist, hvis du benytter PDF-blanketten, og du eller den sagkyndige ikke er fritaget for offentlig digital post.

Hvad skal din ansøgning indeholde?

Sammen med ansøgningen skal du sende:

  • De regninger for udgifter til sagkyndig bistand mv., som du søger godtgørelse for, samt en kort beskrivelse af det udførte arbejde og en angivelse af det antal timer, den sagkyndige har brugt.

    Hvis du søger om at få dækket dine udgifter i forbindelse med behandling ved mere end én instans, skal regningerne være delt op med hensyn til størrelsen af honoraret for arbejdet ved hver instans samt vise oplysninger om det antal timer, der er brugt pr. instans.

    Søger du om acontoudbetaling, gælder kravet om opdeling af udgifterne pr. instans ikke, hvis det endnu ikke er afgjort, hvilken instans der skal behandle din klagesag.

    Eventuelle udgifter, der ikke kan søges godtgørelse for, skal klart fremgå af regningen.
  • Den afgørelse, kendelse eller dom, der er afsagt for din sag.

    Søger du om acontoudbetaling, skal du vedlægge en kopi af den klage, stævning, anmodning om genoptagelse, underretning fra myndighederne om videreførelse af sagen eller anmodning om ophævelse af dobbeltbeskatning, som ligger til grund for ansøgningen.
  • Meddelelse fra Skatteankestyrelsen om visitering, hvis den foreligger.
  • Den vejledende udtalelse fra den pågældende administrative klageinstans om graden af medhold, hvis du ansøger for en sag, der er afsluttet ved Skatteankestyrelsen, skatteankenævnet, Landsskatteretten eller Skatterådet.

    Søger du om at få dækket dine udgifter i forbindelse med en sag behandlet ved flere instanser, skal du vedlægge en udtalelse fra hver af de pågældende administrative klageinstanser.
  • Honoraraftalen i skriftlig form eller, hvis den ikke er nedskrevet, en skriftlig redegørelse for honoraraftalens indhold. Tekst i honoraraftalen, som er underlagt den sagkyndiges tavshedspligt, kan udelades.

Desuden skal du i nogle tilfælde medsende:

  • Afgørelse fra Skatteforvaltningen eller Skatteankestyrelsen om at syn og skønsomkostninger kan godtgøres fuldt ud.
  • Godkendelse samt specifikation af godkendte udgifter, hvis der er tale om syn og skønsomkostninger, der er godkendt af Skatteforvaltningen eller Skatteankestyrelsen.
  • Tilkendegivelse om, at sagen ønskes behandlet af Landsskatteretten, hvis du søger om acontoudbetaling til en klagesag vedrørende ejendomsvurdering.

Dit krav på omkostningsgodtgørelse bortfalder 3 år efter, at den godtgørelsesberettigede klagesag er endelig afsluttet, og fristen for prøvelse ved næste instans er udløbet. Din ansøgning om omkostningsgodtgørelse skal være modtaget i Skattestyrelsen inden forældelsesfristen udløber. 

Skatteforvaltningens sagsbehandling

Det er Skattestyrelsen, der træffer afgørelse i omkostningsgodtgørelsessagen, herunder også om graden af medhold i klagesagen. Afgørelsen er et skøn over flere forhold i sagen, men som hovedregel er sagens beløbsmæssige værdi udgangspunkt for skønnet. Den administrative myndighed, der har afgjort din sag, afgiver en vejledende udtalelse om medholdsgraden.

Skattestyrelsen vurderer alle ansøgninger individuelt og kan indhente yderligere oplysninger til brug for ansøgningen. Det kan blandt andet være den sagkyndiges regnskabsmateriale med bilag, time-/sagsregnskab, redegørelse for det udførte arbejde og anden dokumentation.

I vurderingen indgår også om honoraret i sagen er rimeligt, og godtgørelsen kan udbetales med forbehold for eventuel tilbagebetaling.

Skattestyrelsen kan desuden helt eller delvist undlade at udbetale godtgørelse ved åbenbart urimelige honorarkrav i både aconto-sager og endelige sager.

Udbetaling

Det er Skattestyrelsen, der udbetaler omkostningsgodtgørelsen. Beløbet bliver udbetalt direkte til din eller din sagkyndiges NemKonto.

Du skal ikke betale skat af godtgørelsen.

Du har ikke fradragsret for de udgifter, som du har haft i forbindelse med din skatte- eller afgiftssag.

Virksomheder kan dog fradrage udgifter til sagkyndig bistand mv. i det omfang, der ikke ydes omkostningsgodtgørelse.

Hvis du har ret til at få omkostningsgodtgørelse, kan du overdrage dit krav på godtgørelse til en sagkyndig, fx en revisor eller advokat. I den forbindelse udbetaler vi godtgørelsen direkte til den sagkyndige.

Har du fået tilskud?

Alle personer, virksomheder, foreninger, fonde, interessesammenslutninger mv. kan som udgangspunkt yde et tilskud til dækning af udgifterne i forbindelse med sagen.

Tilskuddet reducerer ikke de godtgørelsesberettigede udgifter.

Det modtagne tilskud kan være skattepligtigt.

Den, der har ydet et tilskud, skal underrette os om beløbets størrelse, og om hvem der har modtaget beløbet.