Betingelser for Fravalg af revision af årsregnskabet
Betingelser for at fravælge revision
Små virksomheder kan fravælge revision, hvis de i to regnskabsår i træk ikke overskrider to af følgende tre størrelser på balancedagen:
- en balancesum på 4 mio. kr.
- en nettoomsætning på 8 mio. kr. og
- et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret
Erhvervsdrivende fonde kan ikke fravælge revision.
For holdingvirksomheder gælder der særlige regler ved opgørelsen af størrelsesgrænserne i forbindelse med fravalg af revision.
Fravalg af revision kan kun ske på en ordinær generalforsamling med fremadrettet virkning.
Fravalg af revision i holdingvirksomheder
Holdingvirksomheder defineres som virksomheder, der besidder kapitalandele i andre virksomheder og udøver betydelig indflydelse over en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis den besidder 20 % eller mere af stemmerettighederne i en anden virksomhed.
Små holdingvirksomheder har mulighed for at fravælge revision, hvis holdingvirksomheden og de virksomheder, den udøver betydelig indflydelse over, tilsammen i to på hinanden følgende år ikke overskrider to af følgende tre størrelser på balancedagen:
- en balancesum på 4 mio. kr.
- en nettoomsætning på 8 mio. kr. og
- et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret
Når det skal vurderes om holdingvirksomheden overholder størrelsesgrænserne for henholdsvis balancesum, nettoomsætning og antal ansatte, sker det ved sammenlægning af virksomhedens egen balancesum, nettoomsætning og antal ansatte og balancesummen, nettoomsætningen og antal ansatte i alle de andre virksomheder, hvori virksomheden besidder kapitalandele i, og som virksomheden udøver betydelig indflydelse over.
Ved opgørelsen af, om en holdingvirksomhed opfylder størrelsesgrænserne for fravalg af revision, kan der anvendes en af de to metoder, som følger af årsregnskabslovens § 110. stk. 2 og 3.
- § 110, stk. 2, beregningsmetode: Balancesum, omsætning m.v. fra associerede virksomheder indregnes 100 pct. uanset ejerandel, men interne transaktioner m.v. elimineres. Der foretages fuld eliminering ved transaktioner med associerede virksomheder.
- § 110, stk. 3, beregningsmetode: Beregningsmetode ligesom § 110, stk. 2, dog uden eliminering af interne transaktioner. Ved anvendelse af denne mulighed forhøjes beløbsgrænserne for balancesum og omsætning med 20 pct.
Fravalg af revision ved stiftelse af virksomhed
Fravalg af revision i forbindelse med stiftelsen er betinget af, at
- det fremgår af stiftelsesdokumentet, at virksomhedens årsregnskab ikke skal revideres,
- virksomhedens vedtægter ikke indeholder bestemmelser om revisionspligt, herunder valg af revisor.
Fravalget af revisionen registreres ved anmeldelse om stiftelse af virksomheden hos Erhvervsstyrelsen.
Virksomheder, der fravælger revision ved stiftelsen skal dog være opmærksomme på, at virksomheden vil blive underlagt revisionspligt, hvis virksomheden overskrider to af de tre ovennævnte grænsestørrelser ved udløbet af det første regnskabsår.
En virksomhed, der har fravalgt revision skal sørge for, at det fremgår klart af virksomhedens vedtægter, om virksomhedens årsregnskaber revideres. En tredjemand må ved at læse vedtægterne ikke være i tvivl om, hvad der gælder for virksomheden. Vedtægterne må fx ikke indeholde en bestemmelse om, at virksomhedens årsregnskab kan være revideret.
Fravalg efter det første og efterfølgende regnskabsår
Fravalg af revision kræver, at
- fravalg af revision er vedtaget på virksomhedens ordinære generalforsamling,
- virksomhedens vedtægter ændres, så de ikke indeholder bestemmelser om revisionspligt, herunder valg af revisor,
- det oplyses i ledelsespåtegningen til årsrapporten i dét år, hvor generalforsamlingen træffer beslutning om at fravælge revision for de kommende år, at det er besluttet at fravælge revision
- ledelsen erklærer i ledelsespåtegningen til årsrapporten for indeværende regnskabsår, at betingelserne for at kunne fravælge revision, er opfyldt.
Indeholder virksomhedens årsrapport ikke en ledelsespåtegning, skal oplysningerne, jf. punkt 3 og 4, gives i ledelsesberetningen.
Virksomheden skal senest 2 uger efter beslutning om fravalget af revision anmelde fravalget af revisor og indsende de tilrettede vedtægter til Erhvervsstyrelsen. Generalforsamlingsprotokollatet skal vedlægges sammen med de ændrede vedtægter.
Fortsættelse af fravalg af revision
Virksomhedens ledelse skal hvert år i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt betingelserne for at kunne fravælge revision for indeværende regnskabsår er opfyldt. Indeholder virksomhedens årsrapport ikke en ledelsespåtegning, skal oplysningerne gives i ledelsesberetningen.
Hvis virksomheden på balancedagen og foregående års balancedag overskrider to af de tre størrelsesgrænser, skal virksomhedens årsregnskab for det pågældende regnskabsår revideres.
Særlige undtagelser til muligheden for at fravælge revision
En virksomhed kan ikke fravælge revision i i en periode på tre år, hvis virksomheden selv, en tilknyttet virksomhed eller den, som har bestemmende indflydelse over virksomheden, har accepteret et bødeforlæg eller er blevet dømt for overtrædelse af selskabs-, regnskabs- eller skatte- og afgiftslovgivningen som led i en straffesag.
Erhvervsstyrelsen har mulighed for at pålægge en virksomhed at dens årsregnskab revideres, hvis styrelsen i forbindelse med en undersøgelse af årsrapporten konstaterer væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabs- eller regnskabslovgivningen.
Kun statsautoriserede og registrerede revisorer må afgive erklæringer på årsrapporter
Det er kun statsautoriserede og registrerede revisorer, der må afgive erklæringer på årsrapporter, i form af erklæringer om revision, revision efter en særlig erklæringsstandard (udvidet gennemgang), review eller assistance med regnskabsmæssig opstilling.
Det betyder samtidig, at andre personer ikke må afgive sådanne erklæringer på årsrapporter.
Der er dog intet til hinder for, at andre end statsautoriserede og registrerede revisorer assisterer virksomheder med opstilling af årsregnskabet eller andet arbejde i den forbindelse, så længe det ikke resulterer i, at årsrapporten forsynes med en erklæring fra den person, der har udført assistancen.
Lovgrundlag
Erhvervsstyrelsen har udstedt Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (Erklæringsbekendtgørelsen). Heri reguleres kravene til de erklæringer, som revisor skal afgive på erklæringsopgaver, der er omfattet af revisorloven.
Revisorerklæring for helligdagsåbent
Selvbetjening
Hvis en dagligvarebutik har en omsætning der ligger under omsætningsgrænsen, kan den holde åbent i helligdagene, hvis revisor har indsendt en revisorerklæring
Spørgsmål/Svar om erklæringsstandarden
Erhvervsstyrelsen har modtaget en række spørgsmål vedrørende erklæringsstandarden for små virksomheder.
Styrelsen gør opmærksom på, at de nedenstående svar er et udtryk for Erhvervsstyrelsens vejledende fortolkning af reglerne, men at spørgsmålenes endelige afgørelse henhører under domstolene
Overgang til anvendelse af erklæringsstandarden, for virksomheder i regnskabsklasse B, der er omfattet af lovpligtig revision
Beslutning om at lade årsregnskabet gennemgå efter erklæringsstandarden skal træffes på en ordinær generalforsamling, når virksomheden går fra revision efter revisionsstandarderne til at lade årsregnskabet gennemgå efter erklæringsstandarden (som det fremgår af lovbemærkningerne).
Hvordan kan en virksomhed i en regnskabsklasse B, der er ”vokset ind” i kravet om lovpligtig revision komme i gang med at anvende erklæringsstandarden?
Registrering af revisor ved anvendelse af erklæringsstandarden for virksomheder, der er underlagt lovpligtig revision.
Skal den valgte revisor anmeldes til Erhvervsstyrelsen?
Ja. Anvendelse af erklæringsstandarden for virksomheder, der er underlagt kravet om lovpligtig revision, er et alternativ til revision efter de internationale standarder og revisor skal derfor som ved revision anmeldes til Erhvervsstyrelsen.
Registrering af revisor ved anvendelse af erklæringsstandarden for virksomheder, der ikke er underlagt lovpligtig revision
Skal den valgte revisor anmeldes til Erhvervsstyrelsen?
Nej. En virksomhed, der ikke er underlagt krav om lovpligtig revision, men som frivilligt anvender erklæringsstandarden, skal ikke registrere den anvendte revisor hos Erhvervsstyrelsen.
Medfører anvendelse af erklæringsstandarden en ændring af virksomhedens vedtægter?
Kræver en beslutning om at opfylde revisionspligten ved at lade årsregnskabet gennemgå efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard en vedtægtsændring?
Udgangspunktet er, at beslutning om at opfylde revisionspligten ved at lade årsregnskabet gennemgå efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard, skal træffes på en ordinær generalforsamling. Beslutningen kræver i sig selv ikke en vedtægtsændring.
Der er ikke længere krav om, at et selskabs vedtægter skal indeholde oplysninger om revision. Hvis et selskab imidlertid har valgt at medtage bestemmelser om revision i vedtægterne, må det bero på en konkret vurdering af disse bestemmelser, om beslutning om at lade årsregnskabet gennemgå efter erklæringsstandarden giver anledning til vedtægtsændring.
En generel bestemmelse i vedtægterne om, at ”årsregnskabet skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor” kræver efter styrelsens opfattelse ikke en vedtægtsændring, da revisionen i henhold til årsregnskabslovens § 135, stk. 1, 2. pkt. kan udføres efter erklæringsstandarden.
Hvis vedtægterne imidlertid klart giver det indtryk, at revisionen af årsregnskabet sker efter revisionsstandarderne, vil det være nødvendigt med en vedtægtsændring, da vedtægterne i modsat fald vil være direkte misvisende.
Der er således tale om to forskellige produkter, hvor en erklæring efter erklæringsstandarden giver mindre sikkerhed end revision, uanset at små virksomheder kan vælge at lade revisionen udføre efter erklæringsstandarden.
Kan virksomhedens daglige ledelse træffe beslutning om revision i stedet for en udvidet gennemgang?
Hvis det på den seneste generalforsamling er besluttet at lade årsregnskabet revidere efter erklæringsstandarden, kræver det da en ekstraordinær generalforsamling, hvis selskabets bank efterfølgende stiller krav om revision?
Det er styrelsens opfattelse, at en ledelse kan beslutte at lade en revision udføre, uanset at generalforsamlingen har truffet beslutning om at lade årsregnskabet gennemgå efter Erhvervsstyrelsens erklæringstandard.
Det er styrelsens opfattelse, at beslutning om revision kan træffes af ledelsen og ikke kræver en ekstraordinær generalforsamling.
Beslutning om udvidet gennemgang, når en virksomhed går fra regnskabsklasse C til regnskabsklasse B
Hvordan kan en virksomhed der går fra en regnskabsklasse C til en regnskabsklasse B, og som fortsat er underlagt lovpligtig revision, komme i gang med at anvende erklæringsstandarden?
Det er styrelsens opfattelse, at valg af udvidet gennemgang i denne situation kræver beslutning på en ordinær generalforsamling.
Virksomheder i regnskabsklasse A og virksomheder i regnskabsklasse B, som ikke er underlagt lovpligtig revision
Kan erklæringsstandarden anvendes af virksomheder, der aflægger årsregnskab efter reglerne i årsregnskabslovens regnskabsklasse A og virksomheder i regnskabsklasse B, som ikke er underlagt lovpligtig revision?
Den nye erklæringsbekendtgørelse er ikke til hinder for at virksomheder, der aflægger årsregnskab efter reglerne i årsregnskabslovens regnskabsklasse A, samt virksomheder i regnskabsklasse B, som ikke er underlagt lovpligtig revision, kan anvende erklæringsstandarden.
Virksomheder i regnskabsklasse B underlagt krav om forvaltningsrevision
Kan erklæringsstandarden anvendes af virksomheder, der aflægger årsregnskab efter reglerne i årsregnskabslovens regnskabsklasse B, men hvor der er krav om, at revisionen skal udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik og dermed krav om, at revisionen skal omfatte forvaltningsrevision?
Erklæringsbekendtgørelsen fastsætter de generelle regler for revisors afgivelse af erklæringer. Disse regler kan naturligvis afviges ved særlovgivning, der kan være til hinder for at anvende erklæringsstandarden, som det også fremgår af lovbemærkningerne til lovforslaget.
Reglerne om revision vil typisk fremgå af særlovgivningen i de tilfælde, hvor der er pålagt forvaltningsrevision. Det må i disse tilfælde derfor bero på særlovgivningen, hvad der er tilladt/muligt.
Udvidet gennemgang – Indhentelse af tingbog mv. pr. balancedagen
I henhold til erklæringsstandardens pkt. 34 skal revisor indhente udskrifter fra tingbog, personbog og bilbog pr. balancedagen, såfremt det er relevant, og derved, i det omfang udskrifternes informationer muliggør det, opnå supplerende bevis for aktiver og forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser mv. i årsregnskabet.
Udskrifterne fra tingbog mv. viser kun registrerede oplysninger pr. udskriftsdatoen. Det er dog muligt at se historiske oplysninger om adkomst i tingbogen. Revisor skal derfor sørge for at indhente oplysningerne fra tingbog, personbog og bilbog på balancedagen.
Der kan imidlertid forekomme situationer, hvor revisor ikke har indhentet udskrifter på balancedag, fx fordi revisor først er tiltrådt efter regnskabsårets udløb.
I sådanne situationer skal revisor hurtigst mulig indhente udskrifterne i henhold til standarden pkt. 34 og udfører andre handlinger efter pkt. 42, for at opnå bevis for aktiver og forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser mv. i årsregnskabet.
Kan revisor ikke ved sådanne andre handlinger opnå tilstrækkeligt og egnet bevis, skal revisor fastslå indvirkningen heraf på erklæringen i årsregnskabet.