Har du ambitioner om at styrke din virksomheds vækst og konkurrenceevne gennem digital omstilling, e-handel eller automatisering? Her kan du søge om tilskud på 100.000 kr. til indkøb af privat rådgivning, der hjælper dig med at realisere dine digitale ambitioner.

Puljen åbner for ansøgninger 10. oktober

Download skabelon til forberedelse af ansøgning

Deltag i et af vores infowebinarer

Hvem er tilskuddet målrettet?

Tilskuddet på 100.000 kr. er for dig, der har en idé om, hvordan et udviklingsprojekt inden for digitalisering, e-handel eller automatisering kan hjælpe dig med at styrke din virksomheds konkurrenceevne, gribe en mulighed eller imødegå en udfordring, men som har brug for rådgivning til at komme i gang med eller gennemføre dit projekt.

Dit projekt kan have en afklarende karakter, hvor du fx ønsker at identificere, hvilke løsninger der er relevante for at løse din konkrete udfordring eller identificerede potentiale og hvad business casen er ved at investere.

Du kan også få rådgivning til implementering og teknisk integration af ny teknologi, så du er sikker på at du indkøber præcist det som du har brug for og bedst muligt høster gevinsterne ved din digitale investering.

Eksempler på områder du kan søge tilskud til:

Digital omstilling:

  • Forretningssystemer – ERP/MRP
  • Ledelse IT – MES/MIS
  • Produktionsoptimering
  • Internet of Things (IoT) og cloud teknologi
  • Big Data/Business Intelligence
  • Systematisk kundebearbejdning – CRM
  • Digital sporbarhed
  • Produktkonfigurationssystemer
  • Produktudvikling – digitale løsninger
  • Software robotter – RPA

E-Handel:

  • E-handelsplatform, webshop- og systemvalg,
    betalinger
  • Produktkonfiguration, chat og anden
    specialudvikling for e-handel
  • Besøgsdataanalyse, konverteringsoptimering,
    business intelligence
  • Kundegenkendelse, mersalg, dynamisk platform
    og prissætning
  • Online markedspladser, dropshipping, affiliate
    marketing
  • Systemintegration, ERP, PIM, lager og logistik
    Datadreven markedsføring, søgemaskineoptimering (SEO/SEM), sociale medier, e-mail automation
  • Kanalstrategi, multichannel, omnichannel
  • Anvendelse af ny teknologi, automatiseret
    kundeservice, VR, AR

Automatisering:

  • Elektromekanisk og mekanisk automatisering
  • Robotteknologi og -celler
  • Visionsystemer
  • Designsystemer – CAD/CAM
  • Kvalitet, måleudstyr og sensorik
  • Avanceret materialeteknologi inkl. 3Dprint
  • Produktudvikling – fysiske produkter

Små virksomheder kan være med

Uanset størrelsen og typen af din virksomhed er det en god idé, at du indtænker it-sikkerhed i de daglige processer.Så længe din virksomhed gør brug af netbank, fakturerer, har et kundekartotek, sælger varer på nettet eller gemmer et dokument på computeren, vil sikkerhed være relevant. Du kan f.eks. søge tilskud til:

En handlingsplan for dit arbejde med it-sikkerhed

En handlingsplan kan blandt andet indebære, at virksomheden får styr på backupprocedurer, opdateringer af it-systemer og/eller klarere retningslinjer og procedurer i tilfælde af brud.

En risikovurdering af din virksomhed 


En risikovurdering skaber et overblik over, hvor sårbar din virksomhed er for it-brud, og kan give en vurdering af, hvor din virksomheds sikkerhedsbehov er størst. 

En sårbarhedsscanning og penetrationstest

Har du allerede implementeret sikkerhedstiltag i din virksomhed? Så kan en sårbarhedsscanning og penetrationstestvære oplagt. En sårbarhedsscanning af dine systemer leder efter kendte sårbarheder og penetrationstesten forsøger, med dit samtykke, at ’hacke’ din virksomheds systemer, så du får et indblik i potentielle fejl og mangler. Se www.icare.dk

Digital sikkerhed med by-design løsninger 

Du kan også søge tilskud til rådgivning vedr. it-sikring af kerneydelser, herunder de såkaldte by-design løsninger, hvor sikkerheden bygges ind i nuværende løsninger. De kan eksempelvis være indbygning af it-sikkerhed i lønsystemer, mødebookingsystemer.

Læs hvad det kræver for at kunne søge tilskud på kr. 100.000

Dansk CVR-nr

3-249 årsværk i seneste afsluttede regnskabsår

Min 2 mio. kr. i omsætning i seneste afsluttede regnskabsår

En omsætning på maksimalt 50 mio. euro og/eller en balance på maksimum 43 mio. euro

Din virksomhed må ikke have modtaget de minimis-statsstøtte, der overstiger 200.000 euro, svarende til ca. 1,5 mio. kr., i indeværende og de to foregående regnskabsår i henhold til EU’s regler om de minimis-støtte

Projektet bidrager til at realisere virksomhedens vækstambitioner 

Tilstrækkelig organisatorisk og økonomisk forankring af projektet

Projektet har digital og teknologisk nyhedsværdi for den enkelte virksomhed

Styrk dine digitale kompetencer

Nu har du muligheden for, gennem korte intensive forløb, at få kompetencerne til mere effektivt at kunne gennemføre digitaliseringsprojekter og derved maksimere gevinsterne for din virksomhed. Forløbet er gratis og kan tilvælges parallelt med din virksomheds digitale projekt for én eller flere medarbejdere. Læs mere om forløbet og tilmeld dig her.

Du kan også kontakte os på: 32177777 lokal 240 for ovenstående, hvis du mangler støtte.

Similar Posts