Hvad er en Whistleblower?
Betegnelsen whistleblower er engelsk og stammer fra den de engelske bobbies (politimænd), som blæser i fløjten når de observerer en lovovertrædelse eller behøver hjælp.
En whistleblower er en betegnelse for en person, der oplyser om kritisable eller ulovlige forhold i selskaber, organisationer eller offentlige institutioner. Det kan være ansatte, partnere eller leverandører og i visse tilfælde eksterne rådgivere. En whistleblower kan være underlagt tavshedspligt som vedkommende uloyalt tilsidesætter til fordel for sin ytringsfrihed. Whistlebloweren kan risikere både job, anseelse og privatliv for at handle samvittighedsfuldt.
Juridisk befinder en whistleblower sig ofte i et lovgivningsmæssigt gråzoneområde mellem loyalitet mod arbejdsgiver, jobkontrakter og givne kulturer indenfor det offentlige og private. Eftersom en whistleblower ofte kan offentliggøre fortrolige oplysninger, kan der opstå problemer med bevisbyrden, mens modparten ofte er store organisationer eller virksomheder, ja, ligefrem nationer med omfattende juridisk opbakning såsom f.eks. Skattestyrelsen og andre styrelser og ministerier. Derfor har pressens indflydelse ofte været udslaggivende for såvel budskabets gennemslagskraft i offentligheden som under juridiske behandling, herunder evt. også en behandling inden for retssystemet.
Et eksempel på en modig Whistleblower er f.eks. Ole Christiansen, der gjorde en forskel for de arbejdsløse og fortalte om for meget udbetalt refusion fra Staten til Københavns kommune. Kilde: https://www.euroman.dk/karriere/whistleblower-ole-risikerede-sit-arbejdsliv-for-de-arbejdslose-i-kobenhavn
Whistleblower ordningen skal indføres om mindre end 2 måneder
Senest den 17. december 2021 skal samtlige virksomheder, det offentlige og foreninger m.v. over 250 ansatte, have implementeret den nye whistleblowerordning.
Lovgivningen kommer sig af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1937/EU af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, EU-Tidende 2019, nr. L 305, side 17.
Det kan kalde på en gennemgang af ansættelseskontrakter i forhold til hemmeligholdelse og klausuler for ytringsfrihed både internt og offentligt.
Efter implementering kan ordningen sikre, at medarbejdere frit kan anmelde overtrædelser eller kritisable forhold uden frygt for repressalier. Ordningen der praktisk kan installeres i virksomhederne af revisorer eller advokater har den betydning for virksomheden at det netop skal være en sikring for at alle informationer kommer frem. F.eks. kan manglen på at informationer er fremme i tide betyde shitstorme, og have dybe økonomiske og juridiske konsekvenser. Det er dagspressen fyldt med historier på.
Ordningen skal også i højere grad sikre mod at ansatte ikke bliver et våben mod virksomheden selv. Her tænkes ikke kun på hvad den ansatte kan videregive af data, men loven kan være med til at forhindre medarbejdehævn, datatyver, hærværk eller publicering af data. Endelig kan den ansatte også være et våben for Ransomware aktører der lokker med millioner af kroner.
Den danske lovforslag er dette:
Medarbejderhævn, hærværk, ransomware, publisering af data og shitstorme kan muligvis undgås
Mange kender dog ikke loven og vi har som konsulenter den mulighed at vi kan lave en implementering i din virksomhed, således at der også oplyses om loven korrekt til medarbejdere og samarbejspartnere. En sådan løsning koster 19.500,- + moms og inkluderer 3 dage i virksomheden med en af vore konsulenter og på skift dine egne repræsentanter fra HR, IT, Ledelsen og økonomiafdelingen. Der afsluttes med samlet møde eller orientering der kan udsendes til medarbejdere og samarbejdspartnere.
Under forløbet bliver du klar på alt der vedrører loven, men også Hvordan, Hvem, Hvornår og ikke mindst Hvad der skal indberettes og hvad der ikke er omfattet, men skal løses internt. Der er helt klare lovkrav til indberetninger og procedure, krav om beskyttelse af Whistebloweren og tillige forbud mod repressalier der kan give virksomheden problemer hvis dette ikke overholdes.
Protester fra ehvervslivet mod Whistleblower ordningen der er et EU direktiv
En lang række af de største aktører i dansk erhvervsliv herunder A.P. Møller – Mærsk, Danske Bank og Novo Nordisk har forsøgt at påvirke lovgivningen, op til dette forslag til en lov om beskyttelse af whistleblowere blev behandlet i Folketinget.
Forslaget havde til hensigt at implementere et EU-direktiv og blev fremsat af justitsminister Nick Hækkerup (S) i april. Og selvom de store virksomheder overordnet bakker fuldt op om beskyttelse af whistleblowere, er der en detalje, som de ikke kan leve med. I justitsministerens forslag lægges der nemlig op til, at koncerner ikke kan oprette en samlet whistleblower-ordning, men i stedet er forpligtede til at oprette særskilte ordninger i datterselskaber med over 250 ansatte.
Invitation til samarbejde med implementering af EU direktivet og den dan
Lyder det som om det er noget for dig så kontakt os gerne inden den 17 december hvor loven officielt træder i kraft og hvor du skal være klar med denne lovpligtige implementering. Ringer du senere når vi det nok 🙂
Ring på 32177777 lokal 240.