Betaling af udbytte ved ordinær eller ekstraordinær generalforsamling

Udbytte er en vigtig mekanisme inden for finansverdenen. Udbytter er særligt motiverende for aktionærer, ejerledere og delejere. Når en virksomhed har overskud, kan den vælge at udbetale udbytte til sine aktionærer eller ejere. Udbytte er det beløb, der udbetales til aktionærerne, ofte i form af kontanter eller ekstra aktier. Det er en måde for virksomheden at dele overskuddet med sine ejere og belønne dem for deres investering. Aktieindkomst har en progressionsgrænse på 58.900 kr. i 2023 og 61.000 kr. Er beløbet som aktieindkomst UNDER i det angivne år så beregnes skattesatsen på 27& og er den over er skattesatsen 42%.

Udbytte udbetaling

Udbyttebetalingen foregår normalt på den ordinære generalforsamling, hvor virksomhedens ledelse fremlægger årsregnskabet og beslutter omfanget af udbytteudbetalingen. Der er dog også mulighed for at udbetale ekstraordinært udbytte i løbet af regnskabsåret, hvis ledelsen finder det passende. Det er vigtigt at bemærke, at udbytteudbetalingen skal være i overensstemmelse med virksomhedens vedtægter og dens kapitalberedskab, for at sikre at virksomheden har tilstrækkelig kapital til at opfylde sine forpligtelser. 

Når udbyttet er udbetalt, pålægges der skat på det. Udbytteskatten er den skat, som aktionærerne og anpartshaverne skal betale af det udbetalte udbytte. Skattesatserne kan variere fra år til år, så det er vigtigt at holde sig opdateret på gældende skatteforhold. Skatten beregnes normalt som en procentdel af det udbetalte udbytte, og der er en progressionsgrænse for, hvornår man overgår til en højere skattesats. 

Bogføring af udbytte er også en vigtig del af processen. Når et selskab udbetaler udbytte, skal det bogføres som en transaktion mellem selskabet og dets ejer(e). Udbyttet skal bogføres i det samme årsregnskab, hvor det vedrører. Det er vigtigt at overholde regnskabsreglerne og sikre, at udbyttet er korrekt registreret i virksomhedens regnskab. 

I forhold til indberetningen af udbytteskatten skal der være to indberetninger: en for udbytteangivelse og en for indberetning af udbyttemodtagere. Disse indberetninger kan gøres via SKAT og skal ske rettidigt for at undgå eventuelle forsinkelser eller bøder. 

For både virksomheder og investorer er det vigtigt at forstå, hvordan udbytte fungerer, da det kan have en betydelig indvirkning på både virksomhedens økonomi og investorens afkast. Det er vigtigt at læse og forstå virksomhedens vedtægter og kapitalberedskab, samt følge de gældende skatteregler vedrørende udbytteudbetaling og indberetning af udbytteskat. 

I denne guide har vi behandlet definitionen af udbytte, processen for udlodning af udbytte, betingelserne for udlodning, skatteaspekterne og bogføringen af udbytte. Ved at have en dybere forståelse af disse emner vil både virksomheder og investorer være bedre rustet til at forstå og navigere i udbytteprocessen. 

Hvordan indberettes udbytte?

Selskaber og foreninger mv., der udlodder udbytte, skal indberette oplysninger om bl.a. udbyttemodtagere, udloddet udbytte og evt. indeholdt udbytteskat i TastSelv Erhverv. Oplysningerne skal indberettes, uanset om der er indeholdt udbytteskat eller ej.

Satser for personer, der er hjemmehørende i Danmark

Indeholdt udbytteskat, hvis selskabet udlodder til personer. Gælder dog ikke fx pensionsordninger, som er fritaget for udbytteskat.27 procent

Satser for personer, der er hjemmehørende i udlandet

Udbyttemodtager er person. Gælder dog ikke personer, der er bosiddende i udlandet, når der er opnået tilladelse til nettoindeholdelse fra Skattestyrelsen.27 procent
Udbyttemodtager har hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier i udloddende selskab og er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret i et af de lande, der fremgår af ligningsloven § 5H, stk. 2.44 procent

Satser for selskaber mv., der er hjemmehørende i Danmark

Udbyttemodtager er et moderselskab eller koncernselskab, eller udbyttemodtager har frikort0 procent
Udbyttemodtager er et investeringsselskab eller investeringsinstitut, samt foreninger, kooperationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, medmindre der er udstedt frikort.15 procent
Udbyttemodtager er selskaber, fonde og foreninger, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven § 1 eller efter fondsbeskatningsloven, medmindre de opfylder betingelserne for, at der kan indeholdes 0 eller 15 procent.22 procent
Udbytte af skattefri porteføljeaktier, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 2. 
(Ved skattefri porteføljeaktier forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 % af aktiekapitalen i porteføljeselskabet. Selskabet/aktionæren skal enten:være et aktie- eller anpartsselskab, hvilket skal være afspejlet i aktionærens officielle navn, fx ved anvendelse af betegnelsen A/S eller ApS, ellerhave afleveret en bekræftelse fra Skatteforvaltningen om at være omfattet af de nævnte bestemmelser)
15,4 procent
Udbyttemodtager er andre øvrige selskaber27 procent

Satser for selskaber mv., der er hjemmehørende i udlandet

Modtageren er et moderselskab eller koncernselskab, som er omfattet af EU-direktiv eller dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark0 procent
Andre selskaber27 procent
Udbyttemodtager er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret i et af de lande, der fremgår af ligningsloven § 5H, stk. 2.44 procent

Find indeholdelsesprocent

Er du i tvivl om, hvilken indeholdelsesprocent, der skal anvendes, kan du kontakte Skattestyrelsen på tlf. 72 22 28 82 eller ved at skrive i kontaktformularen på skat.dk.

Du kan også søge på indeholdelsesprocenten for det selskab, fond eller forening, der skal modtage udbytte.

Frikort

Selskaber og foreninger mv., der udlodder udbytte, skal ikke indeholde udbytteskat, hvis aktionæren fremviser et gyldigt udbyttefrikort eller at dette fremgår af Skattestyrelsens database.

Hvis værdipapirerne er registreret i VP Securities (Værdipapircentralen) gennem et depot i en dansk bank, skal frikortet vises til den depotførende bank. I andre tilfælde skal frikortet vises til det selskab eller den forening, som udlodder udbyttet.

Aktionærlån

Et selskab kan selskabsretligt yde et pengelån til aktionærer efter selskabslovens § 210. Reglen gælder for aktionærlån, der indgås den 1. januar 2017 og senere.

Når et selskab yder et pengelån til en aktionær (fysisk person med en bestemmende indflydelse på selskabet), er lånet skatteretligt omfattet af ligningslovens § 16 E, se også “Den juridiske vejledning”, C.B.3.5.3.3 Aktionærlån. Det medfører, at aktionæren beskattes af lånet som løn eller udbytte. Beskatningen gælder, uanset om lånet selskabsretligt er lovligt eller ulovligt, og uanset om aktionæren tilbagebetaler lånet til selskabet.

Hvis lånet beskattes som løn (A-indkomst):

  • Selskabet skal på lånetidspunktet indberette lånebeløbet i TastSelv Erhverv > eIndkomst i felt 13 AM-bidragspligtig A-indkomst
  • Der kan indberettes i TastSelv Erhverv, selvom fristen er overskredet

Hvis lånet beskattes som udbytte:

  • Selskabet skal på lånetidspunktet indeholde udbytteskat med 27 %
  • Selskabet skal indberette udbytte og udbytteskat i TastSelv Erhverv. Ved indberetning af oplysninger om udbyttemodtager og indeholdt udbytteskat, skal der som vedtagelsesdato oplyses det tidspunkt, hvor aktionæren har erhvervet ret til lånet fx lånetidspunktet
  • Se fristen for indberetning og betaling af udbytteskatten i forbindelse med aktionærlån under “Betaling og frister”. Der kan indberettes i TastSelv Erhverv, selvom fristen er overskredet
  • Selskabet skal også indberette lånebeløbet i felt 37 på oplysningsskemaet sammen med andre eventuelle udbytteudlodninger i TastSelv Selskabsskat

Betaling og frister

Du kan betale udbytteskat i netbank. Når du betaler via netbank, skal du bruge den betalingslinje, som står på “Oversigt udbytteskat”. Du kan også finde betalingslinjen i din skattekonto i TastSelv Erhverv.

Når du skal betale fra en konto i en udenlandsk bank

Når du betaler fra en udenlandsk bankkonto, skal du bruge IBAN-nummer, swift-kode og konto:

Betal til os fra en udenlandsk konto:

IBAN-nummer: DK87 0216 4069 1633 94
Swiftkode: DABADKKK
Konto: 02164069163394
Kontohaver: Skattestyrelsen

Husk at tilføje dit SE-nummer fx i kommentarfeltet.

Det gælder for eksempel, hvis du har et selskab uden en dansk adresse og uden en herboende repræsentant.

Frister for betaling

Udbytteskat skal betales senest den 10. i måneden efter den måned, hvor udbytteudlodningen er vedtaget.

I januar er fristen senest den 17. i måneden.

Er den sidste rettidige betalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag, er fristen til den nærmest følgende hverdag.

Hvis selskabets frist for betaling af A-skat er den sidste bankdag i måneden, er fristen for indberetning og betaling af udbytteskat den sidste bankdag i måneden efter den måned, hvor udlodningen er vedtaget.

Kilde: AORS og Skattestyrelsen
Fotokredit: AORS, AISTRA