Dommen er klar her kl. 12:00. De fem kapitalfonde som i sin tid købte TDC skal nu betale ca. 250 millioner kroner til den danske statskasse. Der er tale om en principiel sag. Derfor kan Skatteministeriet som den store vinder åbne mange flere sager mod fonde og selskaber som flytter penge ud af Danmark, uden at betale skat. Det er ganske vist helt efter reglerne, men nu kan det give gevaldige hovedpiner til fonde og selskaber og for de Skatterådgivere som oprindeligt anbefalede denne model som Skatterådgivning.
Dommen omhandler nemlig de fem kapitalfonde, der oprindeligt ejede størstedelen af TDC i årene fra 2006 til 2013. De er nu dømt til at skulle betale udbytteskat af i alt på 1,05 milliarder kroner. Dermed tilkommer der mere end 250 millioner kroner til statskassen.
Højesteret stadfæster stort set Østre Landsret der nåede frem til samme afgørelse forrige år.
Skatteministeriet krænker Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Som det fremgår af dommen krænker Skatteministeriet fundamentale rettigheder i forbindelse med afsigelsen af dommen mod NETAPP
“Skatteministeriets krav om forrentning indebærer, at det samlede rentekrav pr. 31. januar 2023 vil være ca. 362 mio. kr., og af dette beløb vil ca. 155 mio. kr. skyldes bestemmelsen om rentes rente i opkrævningslovens § 16 c, stk. 1. Dette skal ses i forhold til Skatteministeriets samlede skattekrav på ca. 184 mio. kr. Der er tale om uforholdsmæssigt store rentebeløb, som alvorligt hindrer en parts adgang til at føre sag mod skattemyndighederne, og dette skal sammenholdes med, at NetApp Denmark ikke har fået mulighed for at deponere de omtvistede beløb hos skattemyndighederne. Der er tale om en krænkelse af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og artikel 47 i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder. Anvendelsesområdet for chartrets artikel 47 afhænger i modsætning til artikel 6 i Menneske-rettighedskonventionen ikke af, at der er strid om borgerlige rettigheder og forpligtelser, eller at der er tale om en anklage for en forbrydelse,”
skriver Højesteret
Alene dette krav kan gøre at det ikke længere kan betale sig at drive virksomhed i Danmark, idet sagsøgte har forsøgt og bedt om at få lov til indbetale, men det er blevet nægtet. Man skal således passe på nu i Danmark fordi at Skattestyrelsen ikke har denne mulighed, det er lidt ligesom Gældsstyrelsens skandale med at borgere ikke kan indbetale en gæld, der trækker renter hele tiden.
Som det fremgår af den endelig dom – se herunder – var også det amerikanske it-selskab NetApps afdeling i Danmark, således som det fremgår af domsudskriften.
Afgørelsen betyder at NETAPPS skal nemlig betale 158 millioner kroner til statskassen efter, at de har ført over en halv milliard kroner ud af landet i udbytteskat til et selskab i Cypern. Her har Højesteret dog ændret den oprindelig dom fra Østre Landsret fordi Skatteministeriet får et mindre nederlag mod NetApp. En af påstandene var nemlig tillige et mindre krav på 26 millioner kroner, hvor Skatteministeriet ikke har fået medhold.
Af dommen kan man bl.a. læse at: TDC har supplerende anført bl.a., at det i landsrettens dom korrekt er bemærket, at TDC ikke for landsretten gjorde gældende, at de kapitalfonde, der står bag NTC Holding og de øvrige selskaber i Luxembourg, ville kunne opnå skattefrihed af udbyttet, hvis TDC i stedet havde overført udbyttet til dem. Der må imidlertid i sagens natur findes retmæssige ejere af udbyttet, og der er nu for Højesteret fremlagt oversigter over de ultimative investorer.
Det må på den baggrund i hvert fald kunne fastslås, at udbyttet alene er skattepligtigt i det omfang, det er videreført til aktionærer, som er skattepligtige af udbyttet til Danmark, således at skattepligten opgøres i forhold til hver enkelt aktionær for sig. Alternativt bør sagen hjemvises til skattemyndighederne til opgørelse af de udbytteandele, der er skattepligtige.
Skatteministeriet har supplerende anført bl.a., at TDC efter EU-Domstolens dom af 26. februar 2019 har haft særlig anledning til at fremlægge oplysninger om, hvad der er sket med udbyttet efter overførslen i 2011 til NTC Holding, men det har TDC ikke gjort. Det må derfor fortsat lægges til grund, at NTC Holding og de øvrige selskaber i Luxembourg havde som hovedformål at videreudlodde udbyttet fra TDC til bl.a. kapitalfonde på Caymanøerne.
Der er ingen dokumentation for, at de retmæssige ejere af udbytterne er hjemmehørende i lande, som Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og at disse ejere ville være fritaget for skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. – 16 – TDC’s mere subsidiære påstand bør afvises, da den mangler klarhed og præcision og derfor er uegnet til at indgå i en domskonklusion.
Skattestyrelsen har formentligt rekvireret omfattende oversigter fra de omfattede lande og der må være særlige grunde til at NTC Holding ikke selv fremlægger sådant. Dette kan have været årsagen til dommen overfor NTC Holding.
Skatterådgiverne til Apax, Blackstone, KKR, Permira og Providence tog fejl da man ikke kan se på en lov som det eneste, man skal betragte samtlige love og i visse tilfælde forarbejder, kommentarer og hensigter
De tidligere TDC-ejere som er ovenstående købte nemlig størstedelen af TDC i 2005. Prisen for TDC var dengang for 67 milliarder kroner.
For handlen modtog disse ejere 1,05 milliarder kroner i aktieudbytte. Det udbytte sendte de videre til et selskab i Luxembourg uden at svare dansk udbytteskat, fordi de vurderede, at de ikke var skattepligtige i Danmark.
Kapitalfondene har argumenteret for, at de ikke skulle betale udbytteskat, men den vurdering var Skatteministeriet og nu Højesteret altså uenig i.
Gennemstrømningsselskaber
Skatteministeriet havde nemlig nedlagt påstand om at selskabet i Luxembourg var “en tom skal” eller et såkaldt “gennemstrømningsselskab”, der udelukkende blev brugt til at skubbe pengene videre til andre skattelylande.
Her er dagens dom fra kl. 12:00
De fem har fulgt Skatterådgiver og alt er efter bogen, men dommen ser på hensigten at kapital-gennemstrømningsselskaber videresender beløb til Offshore Selskaber i Skattely f.eks. Bermuda
Fører man penge ud af Danmark som udbytte eller rentebetalinger er det Skattefrit og fuldt lovligt. Men Advokat og Revisor Samvirket henviser til at man tilbage i 2019 fik
- Skatterådgivere svar på med EU domstolen’s dom at der ikke længere tillader sådanne arrangementer.
- Tidligere blev ISS frifundet og sagen blev ikke anket af Skatteministeriet
- ISS blev af Vestre Landsret pådømt til at betale kildeskat af renter
Det er 100% lovligt at føre udbytte eller rentebetalinger til et andet EU-land, så undgår man at betale skat i Danmark og skal så i stedet betale i modtagerlandet i dette tilfælde Luxembourg. Men afgørelsen herover i 2019 har ændret dette faktum og Højesterets dom lader da også nogle svære kilder være årsagen bl.a. i Schweiz og Taiwan.
Det ikke er efter reglerne, når konstruktionen udelukkende har til formål at undgå beskatning,
I tilfælde af svig eller misbrug kan nationale myndigheder eller domstole nægte en skattepligtig person fritagelse for enhver form for skat, siger dommen klart. Skatteministeriet har påstået at denne dom er gældende for kapitalfondene, og at de dermed skal betale udbytteskat.
Oprindeligt begyndte sagen i Landsskatteretten. Og her fik de disse TDC Kapitalfondene medhold.
I forløbet ved Østre Landsret kom dommerne dog frem til en helt anden betydning idet de mente, at kapitalfondene skulle betale udbytteskat. Nu er skattesagen så endelig afgjort i Højesteret med Skatteministeriet som den vindende part, hvilket glæder statskassen når de mange penge engang finder sin vej tilbage hertil i Danmark.
Medhold i Østre Landsret står tilbage og dermed skal der betales 817 millioner tilbage
Skatteministeriet fik tillige medhold i, at de tidligere TDC-ejere skal betale mere. Tilbage i november 2021 kom Østre Landsret frem til, at de to ejere tilsammen skal betale 817 millioner kroner tilbage. Dengang førte fondene milliarder af kroner i rentebetalinger fra Danmark til Luxembourg, og det er altså her at Øster Landsret dommerne vurderede at dette beløb var skattepligtigt. Den sag skal dog også afgøres af Højesteret.
Kapitalselskaber, finansielle selskaber og gennemstrømningsselskaber bør undersøge sig selv i lyset af de oprindelige skatterådgiveres fejl
TDC ejerne og Netapp var såkaldte EU-gennemstrømningssager. Gennemstrømningsselskaber får et sådant navn når de oprindelige holdingselskaber laver selskabsstiftelser af EU selskaber som har til formål at føre først penge id af Danmark og senere ud af Europa. Dette er i de fleste tilfælde Luxembourg, Lichtenstein, Cypern, Ungarn, Malta og Rumænien som således har været Gennemstrømningsland for den kapital der blev ført ud af Danmark.
Og det er ikke små penge der er tale om. I alt har Skatteministeriet rejst krav om skattebetalinger på 6,8 milliarder kroner.
Højesterets domme i dag mod TDC-ejerne og NetApp er de første i en række sager, som Højesteret har dømt. Dommen er egentlig meget klar og pædagogisk forklaret så det er spændende læsning for dem der har interesse heri.
Skattehuller gør at Danmark delvis er skyldig
Sagen viser dog også, at Danmark delvist selv er skyldige i at reglerne bliver udnyttet.
Hele komplekset tager sit udspring i 1990’erne. Fra da af kunne man lave Holding Selskaber for internationale koncerner. Tanken var oprindeligt at disse så ville have enorme kapitaler og eventuelt investere i Danmark. Det er en smuk tanke, men det Danske Internationale miljø har kæmpe potentialer. Dengang sagde man at det ville giver tusindvis af arbejdspladser. Men helt sådan blev det ikke. Så ordningen bliver eller blev delvist benyttet til at kanalisere renter og udbytter skattefrit videre til andre “Skattelylande” altså lande med nul procent skat, attraktive beskatninger på renter eller en meget lav skat for udbytte.
Skatteministeriet står så tilbage med flere skattesager og skattekrav til milliarder af kroner. De første sager startede for mere end 16 år siden.
Offshore selskaberne mener nemlig ikke overraskende, at der har fundtes en skattepligtigt i Danmark. Offshore selskaber har alene benyttet sig af et lovkompleks der er fuldt lovligt, indrettet til formålet som Skatteministeriet selv har besluttet og dermed åbnet mulighed for. Det vil formentligt være listen over påstande for forsvaret til disse virksomheder. I 2019 var der anlagt krav for ca. 6,8 milliarder kroner mod Offshore selskaber. Set i lyset af dagens dom, kan Skattestyrelsen nu gå på klapjagt efter flere kapitalfonde, selskaber og gennemstrømningsselskaber.
TDC-ejere og it-firmaet NetApp er den første højesteretsdom. Og i 2019 kom det frem via at svar til Folketinget at der man allerede der havde anlagt mere end 100 krav for samlet ca. 6,8 milliarder kroner.
En af de andre verserende sager er mod en amerikanske industriel koncern Danaher. Danaher er et konglomerat med ca. 80.000 ansatte der i 2003 købte Radiometer, en Life Science koncern i Brønshøj.
Fra påstandsoversigten lyder det at Danaher, i følge de danske skattemyndigheder, har de ført omkring tre milliarder kroner i renter fra Sverige og videre til skattelyet Cayman Islands uden at betale skat.
Sagerne er på sin langsomme færd på vej til behandling ved de danske domstole. Nogle af de sager som er afgjort med andre udfald end i dagens dom er skattesager mod de tidligere ISS-ejere, kapitalfondene Goldman Sachs og EQT.
Skatteministeriets krav var dengang på 1,5 milliarder kroner plus renter af fondene, men de tabte sagen i Østre Landsret. Efter tabet valgte Skatteministeriet ikke at anke denne.
OECDS’s modeloverenskomst kommentarer af 1977 finder anvendelse for Retsmæssig Ejer
Udtrykket ”retmæssig ejer” er ikke defineret i overenskomsterne. Da udtrykket afgrænser de kontraherende staters indbyrdes beskatningskompetence, finder Højesteret, at det følger af sammenhængen, at betydningen ikke kan bero på de kontraherende staters respektive lovgivning. Højesteret tiltræder, at udtrykket ”retmæssig ejer” må forstås i lyset af OECD-modeloverenskomsten, herunder OECD’s kommentarer fra 1977 om imødegåelse af misbrug. Ifølge disse kommentarer har udtrykket til formål at sikre, at dobbeltbeskatnings-overenskomster ikke hjælper til skatteunddragelse eller skatteflugt gennem ”kunstgreb” og ”kunstfærdige juridiske konstruktioner”, der gør det ”muligt at drage fordel både af de fordele, der følger af visse nationale love, og af de skattelempelser, der følger af dobbeltbeskatnings-overenskomster.” I de reviderede kommentarer fra 2003 er dette uddybet og præciseret, og det er bl.a. anført, at det ikke vil være ”i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skulle indrømme lempelse af eller fritagelse for skat i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, på anden måde end som agent eller mellemmand blot fungerer som ’gennemstrømningsenhed’ (conduit) for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst.”
siger Højesteret
Det er ovenstående kommentarer der er en del af defineringen på begrebet “Retsmæssig Ejer” selvom ordet ikke indgår i OECD’s modeloverenskomster.
Kilde: Højesteret
Fotokredit: Stock.Adobe.com