Fusioner og spaltninger er to skattemæssige juridiske processer, der involverer omstrukturering af selskaber. Vi udfører både spaltninger og fusioner og tillige grænseoverskridende fusioner og spaltninger til dels. Her er en oversigt over disse processer samt relevante kapitalkrav i Danmark:
Fusioner:
Fusioner sker, når to eller flere selskaber kombineres til ét selskab. Der er forskellige typer af fusioner:
- Fusion ved opslugning: Et selskab overtager aktiver og passiver fra et andet selskab, som derefter opløses.
- Fusion ved dannelse af nyt selskab: To eller flere selskaber ophæver sig selv, og et nyt selskab stiftes.
Spaltninger:
Spaltninger involverer opdeling af et selskabs aktiver og passiver mellem to eller flere selskaber. Dette kan ske som:
- Fuld spaltning: Det eksisterende selskab ophæves, og aktiver og passiver overføres til nye selskaber.
- Delfuld spaltning: En del af aktiverne og passiverne overføres til et eller flere selskaber, mens det eksisterende selskab fortsætter.
Kapitalkrav i Danmark:
| Proces | Kapitalkrav for A/S (Aktieselskab) | Kapitalkrav for ApS (Anpartsselskab) |
|---|---|---|
| Fusion | 400.000 DKK | 40.000 DKK |
| Spaltning | Ingen specifikke krav | Ingen specifikke krav |
Bemærk, at mens der er specifikke mindstekapitalkrav for aktieselskaber (A/S) og anpartsselskaber (ApS) i Danmark, er der ingen specifikke kapitalkrav for spaltninger. Derimod vil de indskudte kapitaler, aktiver og passiver blive fordelt mellem de involverede selskaber i henhold til spaltnings- eller fusionsplanen.
Disse processer kræver nøje planlægning og overholdelse af juridiske og reguleringsmæssige krav. Det er altid tilrådeligt at søge juridisk, finansiel og regnskabsmæssig rådgivning fra eksperter, når man overvejer fusioner eller spaltninger.
Grænseoverskridende fusioner eller spaltninger refererer til processen, hvor to eller flere selskaber fra forskellige EU/EØS-lande fusionerer eller spaltes. Dette indebærer en kompleks proces, da der skal tages højde for både national lovgivning og EU-reguleringer.
Grænseoverskridende Fusion:
To eller flere selskaber fra forskellige EU/EØS-medlemslande kombineres. Det kan ske enten ved at ét selskab overtager et andet, eller ved at alle selskaberne ophører, og et nyt selskab dannes.
Grænseoverskridende Spaltning:
Et selskab i et EU/EØS-land opdeles, og aktiver og passiver overføres til selskaber i et eller flere andre EU/EØS-lande.
Kapitalkrav i Danmark:
| Proces | Kapitalkrav for A/S (Aktieselskab) | Kapitalkrav for ApS (Anpartsselskab) |
|---|---|---|
| Fusion (National) | 400.000 DKK | 40.000 DKK |
| Spaltning (National) | Ingen specifikke krav | Ingen specifikke krav |
| Grænseoverskridende Fusion | 400.000 DKK (for danske A/S) | 40.000 DKK (for danske ApS) |
| Grænseoverskridende Spaltning | Ingen specifikke krav | Ingen specifikke krav |
Grænseoverskridende fusioner og spaltninger følger en kompleks procedure, der indebærer overholdelse af både nationale love og EU-direktiver som f.eks. EU’s Tredje Selskabsdirektiv for fusioner og EU’s Tiende Selskabsdirektiv for spaltninger.
Proceskravene kan omfatte udarbejdelse af en fusions- eller spaltningsplan, revisor- og ledelseserklæringer, godkendelse fra generalforsamlingen, beskyttelse af kreditorer, anmeldelse til de relevante nationale myndigheder, og yderligere krav fastsat i de involverede landes lovgivning.
Da dette er en kompleks proces med mange juridiske og reguleringsmæssige nuancer, er det afgørende at konsultere med juridiske og regnskabsmæssige eksperter, der har erfaring med international selskabsret og grænseoverskridende transaktioner.
1. KapitelIndledning
Nedenfor følger en vejledning i, hvilke regler der gælder, når der som led i en fusion eller en spaltning sker en kapitalforhøjelse eller en kapitalnedsættelse. Med betegnelsen ”som led i” forstås enhver ændring af kapitalen, der direkte er en konsekvens af en fusion eller spaltning.
For efterfølgende ændring af kapitalen gælder de almindelige regler om kapitalforhøjelse, der findes i selskabslovens kapitel 10 og kapitel 11 om kapitalnedsættelse.
Hvad er EU’s Tredje Selskabsdirektiv?
EU’s Tredje Selskabsdirektiv (Direktiv 2011/35/EU) fastsætter regler for fusion af aktieselskaber inden for EU. Direktivet har til formål at sikre, at fusioner sker på en retfærdig og gennemsigtig måde, og at aktionærernes og kreditorernes rettigheder beskyttes. Her er nogle af de væsentlige krav, der stilles i direktivet:
| Krav/Proces | Beskrivelse |
|---|---|
| Fusionsplan | En detaljeret plan skal udarbejdes, som indeholder alle relevante oplysninger om fusionen, herunder bytteforholdet for aktier, vilkår, datoer mv. |
| Ledelsesrapport | Ledelsen i hvert af de fusionerende selskaber skal udarbejde en rapport, der forklarer og begrundet fusionen, og dens indvirkning på aktionærer, ansatte osv. |
| Revisorundersøgelse | En uafhængig ekspert eller revisor skal undersøge fusionsplanen og udarbejde en skriftlig rapport om, hvorvidt bytteforholdet er rimeligt. |
| Generalforsamling | Aktionærerne i hvert af de fusionerende selskaber skal godkende fusionen ved en generalforsamlingsbeslutning. |
| Kreditorbeskyttelse | Bestemmelser for at beskytte kreditorernes rettigheder, herunder ret til indsigelse, skal være på plads. |
| Anmeldelse og Registrering | Fusionen skal anmeldes og registreres hos de relevante nationale myndigheder, og overholdelse af alle nationale love skal dokumenteres. |
| Arbejdstagerrettigheder | Hvis det er relevant, skal arbejdstagerrepræsentation og rettigheder tages i betragtning og håndteres i overensstemmelse med nationale love og praksis. |
EU’s Tredje Selskabsdirektiv giver en ramme for, hvordan fusioner mellem aktieselskaber i forskellige EU-lande skal håndteres, men detaljerne kan variere afhængig af de nationale love i de involverede lande. Det anbefales derfor at søge juridisk og finansiel rådgivning for at sikre, at alle krav og bestemmelser i både direktivet og de relevante nationale love overholdes.
Advokat og Revisor Samvirket er specialister i alle selskabstyper i EU herunder:
Europæisk lovgivning anerkender forskellige former for selskaber, herunder nogle særlige EU-selskabstyper, der er designet til at fremme samarbejde på tværs af medlemslandene. Desuden har hver medlemsstat sine egne nationale selskabstyper.
Her er en oversigt over de særlige EU-selskabstyper samt en overordnet kategori af nationale selskabstyper:
| Selskabstype | Forkortelse | Beskrivelse |
|---|---|---|
| Særlige EU-selskaber | ||
| Europæisk Selskab | SE | En selskabsform, der tillader selskaber at drive forretning i hele EØS-området under én juridisk enhed. |
| Europæisk Andelsselskab | SCE | En selskabsform for kooperativer i Europa, der fremmer grænseoverskridende og inter-europæisk samarbejde mellem kooperativer. |
| Europæisk Økonomisk Firmagruppering | EEIG | En organisation, der gør det lettere for virksomheder i forskellige lande at drive forretning sammen. Det er ikke en separat juridisk enhed og er beregnet til at fremme økonomisk samarbejde. |
| Nationale selskabstyper (eksempler) | ||
| Aktieselskab | AS A/S | Et selskab med aktionærer, og hvor ejerskabet er delt op i aktier. |
| Anpartsselskab | ApS | Mindre aktieselskab med begrænset ansvar for ejerne. |
| Kommanditselskab | K/S | En selskabsform med både fuldt ansvarlige (komplementarer) og begrænset ansvarlige partnere (kommanditister). |
| Enkeltmandsvirksomhed | – | En virksomhedsejer med fuldt ansvar for virksomhedens gæld og forpligtelser. |
Nationale selskabstyper kan variere betydeligt mellem de forskellige EU-lande, og dette er kun en generel oversigt. Hvert land har sine egne love og reguleringer, der styrer stiftelse, drift, beskatning og likvidation af selskaber.
Særlige EU-selskaber giver virksomheder større fleksibilitet og forenkler processen med at drive forretning på tværs af EU-lande ved at minimere behovet for at overholde forskellige nationale regler og reguleringer.
Jeg har her lavet en liste over EU lande, hvortil vi kan lave grænseoverskridende fusioner.
Selvfølgelig, her er en oversigt over nogle af de mest almindelige selskabstyper i de 27 EU-medlemslande samt Storbritannien, som var medlem af EU før Brexit. Vær opmærksom på, at denne tabel ikke nødvendigvis indeholder alle selskabstyper i hvert land, og at der kan være yderligere selskabsformer, der ikke er medtaget her.
| Land | Selskabstyper |
|---|---|
| Østrig | AG (Aktieselskab), GmbH (Anpartsselskab) |
| Belgien | SA (Aktieselskab), SRL (Anpartsselskab) |
| Bulgarien | AD (Aktieselskab), OOD (Anpartsselskab) |
| Kroatien | d.d. (Aktieselskab), d.o.o. (Anpartsselskab) |
| Cypern | Ltd (Anpartsselskab), Plc (Aktieselskab) |
| Tjekkiet | a.s. (Aktieselskab), s.r.o. (Anpartsselskab) |
| Danmark | A/S (Aktieselskab), ApS (Anpartsselskab) |
| Estland | AS (Aktieselskab), OÜ (Anpartsselskab) |
| Finland | Oy (Aktieselskab) |
| Frankrig | SA (Aktieselskab), SARL (Anpartsselskab) |
| Tyskland | AG (Aktieselskab), GmbH (Anpartsselskab) |
| Grækenland | AE (Aktieselskab), EPE (Anpartsselskab) |
| Ungarn | Rt (Aktieselskab), Kft (Anpartsselskab) |
| Irland | Ltd (Anpartsselskab), Plc (Aktieselskab) |
| Italien | S.p.A. (Aktieselskab), S.r.l. (Anpartsselskab) |
| Letland | AS (Aktieselskab), SIA (Anpartsselskab) |
| Litauen | AB (Aktieselskab), UAB (Anpartsselskab) |
| Luxembourg | SA (Aktieselskab), SARL (Anpartsselskab) |
| Malta | Ltd (Anpartsselskab), Plc (Aktieselskab) |
| Nederlandene | NV (Aktieselskab), BV (Anpartsselskab) |
| Polen | SA (Aktieselskab), Sp. z o.o. (Anpartsselskab) |
| Portugal | SA (Aktieselskab), Lda (Anpartsselskab) |
| Rumænien | SA (Aktieselskab), SRL (Anpartsselskab) |
| Slovakiet | a.s. (Aktieselskab), s.r.o. (Anpartsselskab) |
| Slovenien | d.d. (Aktieselskab), d.o.o. (Anpartsselskab) |
| Spanien | SA (Aktieselskab), SL (Anpartsselskab) |
| Sverige | AB (Aktieselskab) |
| Storbritannien | Plc (Aktieselskab), Ltd (Anpartsselskab) |
Dette er en generel oversigt og kan variere afhængigt af de nationale love og regler. Det anbefales altid at rådføre sig med os på +45 32177777 for myndigheds- og kapitalkrav for at få en komplet forståelse af selskabsstrukturer og krav i det specifikke land.
2. HVAD ER Fusioner?
2.1. Kapitalforhøjelser
2.1.1. Det fortsættende selskab
Det fremgår udtrykkeligt af selskabslovens § 250, stk. 5, at de almindelige regler om stiftelse og kapitalforhøjelser i selskabslovens kapitel 3 og kapitel 10 ikke finder anvendelse, hvis et selskab opstår som led i en fusion, eller hvis der sker en kapitalforhøjelse i et bestående selskab som led i en fusion.
Det vil sige at en kapitalforhøjelse kan foretages som led i en fusion, uden at de almindelige krav til kapitalforhøjelser i lovens kapitel 10 overholdes.
Dette gælder dog kun, hvis selskabet opstår som led i fusionen, eller hvis kapitalforhøjelse sker som led i vederlæggelsen af kapitalejerne i det/de ophørende selskab(er).
Hvis der eksempelvis på den samme generalforsamling, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af fusionen, tillige besluttes en fondsforhøjelse, hvorved de eksisterende kapitalejere tildeles yderligere kapitalandele, skal denne kapitalforhøjelse naturligvis opfylde de almindelige regler om kapitalforhøjelser, der sker som fondsforhøjelser.
En særlig problemstilling opstår, hvis der i tidsrummet mellem udarbejdelsen af en fusionsplan og inden beslutningen om at gennemføre fusionen sker en kapitalforhøjelse i et af de deltagende selskaber. Fastsættelsen af vederlaget i fusionsplanen vil således bygge på den kapital, der var i de deltagende selskaber på tidspunktet for fusionsplanens udarbejdelse. En efterfølgende kapitalforhøjelse vil således kunne betyde, at vederlaget ikke længere er rimeligt og sagligt begrundet, medmindre der er taget højde for den efterfølgende kapitalforhøjelse ved udarbejdelsen af planen.
Det bør derfor fremgå udtrykkeligt af fusionsplanen, at der i forbindelse med fastsættelsen af vederlaget er taget højde for den kapitalforhøjelse, der skal ske efter planens underskrivelse men forud for den endelige beslutning om fusion. Hvis dette ikke er tilfældet, kan der være tale om en udvanding af vederlaget til kapitalejerne i det eller de ophørende selskaber. Hvis det ikke fremgår udtrykkeligt af planen, at der er taget højde for en sådan efterfølgende kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab, er det som følge heraf Erhvervsstyrelsens praksis at anmode anmelderen om at bekræfte, at der er taget højde for kapitalforhøjelsen i vederlagsfastsættelsen.
2.1.2. Det ophørende selskab
Da det ophørende selskab i en fusion altid opløses som led i fusionen, giver det ikke mening at tale om, at der sker en kapitalforhøjelse i et sådant selskab som led i fusionen.
Imidlertid kan der være behov for en kapitalforhøjelse inden en fusion. En sådan forhøjelse skal følge de almindelige regler i kapitel 10.
2.2. Kapitalnedsættelser
2.2.1. Det fortsættende selskab
Hvis der undtagelsesvis som led i en fusion, sker en kapitalnedsættelse i det fortsættende selskab, vil det være de almindelige regler om kapitalnedsættelser, der skal iagttages, jf. selskabslovens kapitel 11.
Baggrunden her for er, at fusionsregelsættet er udformet ud fra den forudsætning, at det ophørende selskab ophører som led i fusionen som følge af, at dets aktiver og forpligtelser overføres til det fortsættende selskab mod vederlag til kapitalejerne i det ophørende selskab, og at det fortsættende selskab enten opstår som led i fusionen, at der sker en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab, eller alternativt at der ikke sker ændringer i det fortsættende selskab, hvis der ikke skal ydes kapitalejerne i det ophørende selskab et vederlag, eksempelvis fordi kapitalejer(ne) er den/de samme som i det fortsættende selskab. Det er således ikke en ”følge” af fusionen, hvis der sker en kapitalnedsættelse i det fortsættende selskab.
2.2.2. Det ophørende selskab
Da det/de ophørende selskab(er) som nævnt tidligere altid opløses som konsekvens af fusionen, kan der ikke som led i fusionen ske kapitalnedsættelser i disse.
3KapitelSpaltninger
3.1. Kapitalforhøjelser
3.1.1. De(t) modtagende selskab(er)
Det fremgår udtrykkeligt af selskabslovens § 268, stk. 5, at de almindelige regler om stiftelse og kapitalforhøjelser i selskabslovens kapitel 3 og kapitel 10, ikke finder anvendelse, hvis et selskab opstår som led i en spaltning, eller hvis der sker en kapitalforhøjelse i et bestående selskab som led heri.
Hvis de almindelige regler ikke skal finde anvendelse, kræver det dog, ligesom ved fusion, at det nye selskab skal opstå som led i selve spaltningen, eller at kapitalforhøjelse sker som led i vederlæggelsen af kapitalejerne i det indskydende selskab.
3.1.2. Det indskydende selskab
Hvis der er tale om en fuldstændig spaltning, hvorved det afgivende selskab ophører som led i spaltningen, giver det ikke mening at tale om, at der sker en kapitalforhøjelse som led i spaltningen.
Hvis der derimod er tale om en grenspaltning, hvor det afgivende selskab også eksisterer efter spaltningen, kan der – i hvert fald teoretisk – ske en kapitalforhøjelse i det indskydende selskab som led i spaltningen.
Hvis der undtagelsesvis som led i en spaltning, sker en kapitalforhøjelse i det indskydende selskab, er det de almindelige regler om kapitalforhøjelser i selskabslovens kapitel 10, der finder anvendelse, da denne situation ikke er omfattet af selskabslovens § 268, stk. 5. Dette skal ses i sammenhæng med, at spaltningsreglerne bygger på en forudsætning om, at det indskydende selskab som led i spaltningen indskyder (en del af) sine aktiver og forpligtelser i et eller flere modtagende selskaber, der kan eksistere før en spaltning, eller som kan opstå som led i spaltningen, mod vederlag til kapitalejerne i det indskydende selskab. Da det indskydende selskab således er det afgivende selskab i transaktionen, vil en kapitalforhøjelse, der er ”udvidelse” af selskabet, skulle behandles efter de almindelige regler herom. Det er således ikke en ”følge” af spaltningen, hvis der sker en kapitalforhøjelse i det indskydende selskab.
3.2. Kapitalnedsættelser
3.2.1. De(t) modtagende selskab(er)
Hvis der undtagelsesvis som led i en spaltning, sker en kapitalnedsættelse i et af de modtagende selskaber, er det de almindelige regler om kapitalnedsættelser i selskabslovens kapitel 11, der finder anvendelse, da denne situation ikke er omfattet af selskabslovens § 268, stk. 5.
Som nævnt tidligere er spaltninger defineret ved, at det indskydende selskab som led i spaltningen indskyder (en del af sine) aktiver og forpligtelser i et eller flere modtagende selskaber, der kan eksistere før spaltningen, eller som opstår som led i spaltningen. Dette sker mod vederlag til kapitalejer(ne) i det indskydende selskab enten i form af kapitalandele eller kontanter eller en blanding heraf. Spaltningsreglerne bygger således på, at de(t) modtagende
selskab(er) enten opstår som led i spaltningen (nye selskaber, hvor kapitalen tilvejebringes ved spaltningen), eller at der sker en kapitalforhøjelse i de(t) modtagende selskab(er).
Hvis der ikke sker ændringer i de(t) modtagende eksisterende selskab(er)s kapital, skyldes det, at vederlaget ydes kontant, eller at der ikke ydes vederlag, eksempelvis fordi kapitalejer(ne) i de(t) modtagende selskab(er) og indskydende selskab er den/de samme. Det er således ikke en ”følge” af eller som led i spaltningen, hvis der sker en kapitalnedsættelse i de(t) modtagende selskab(er).
3.2.2. De(t) indskydende selskab(er)
Hvis der er tale om en fuldstændig spaltning, hvorved det indskydende selskab ophører som led i spaltningen, giver det ikke mening at tale om, at der sker en kapitalnedsættelse som led i spaltningen.
Hvis der derimod er tale om en grenspaltning, hvor det afgivende selskab også eksisterer efter spaltningen, kan der ske en kapitalnedsættelse som led i spaltningen.
Det fremgår udtrykkeligt af selskabslovens § 268, stk. 5, at de almindelige regler om kapitalafgang og opløsning i lovens kapitel 11 og 14 ikke finder anvendelse, hvis der som led i en spaltning sker en kapitalnedsættelse i det indskydende kapitalselskab eller en opløsning af dette kapitalselskab.
Hvis de almindelige regler om kapitalnedsættelse ikke skal finde anvendelse, kræver det dog, at kapitalnedsættelsen er en ”følge” af spaltningen.
Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, pr. 01.07.2021
Fotokredit: adobe.com