Jobindex SKAL BETALE 1,7 MILLIONER til Google DER KOPIEREDE JOBINDEX DATA

Den danske jobportal Jobindex har netop tabt en stor og principiel sag mod Google ved Sø- og Handelsretten. Sagen drejede sig om, at Jobindex anklagede Google for at have krænket deres rettigheder ved at bruge jobannoncer fra Jobindex i Googles tjeneste, Google for Jobs, uden tilladelse. Se hvad vi skrev i går om sagen.

Jobindex krævede fem millioner kroner i erstatning, men retten frifandt Google og fastslog, at Google ikke har krænket ophavsretsloven.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Retten vurderede, at Google for Jobs fungerer som en søgemaskine, der lokaliserer informationer fra andre steder uden selv at gøre oplysninger tilgængelige. Ifølge afgørelsen fandt retten, at Google ikke havde krænket Jobindex’ rettigheder eller medvirket til at gøre det:

”Google Search/Google for Jobs er således alene en søgemaskine, som fremsøger og lokaliserer information, som befinder sig andre steder, og som er gjort tilgængelige af andre, men gør derimod ikke selv oplysninger tilgængelige som angivet i ophavsretslovens § 2.”

Som en konsekvens af frifindelsen skal Jobindex betale 1,7 millioner kroner i sagsomkostninger til Google.

Reaktioner og mulige skridt fremad

Kaare Danielsen, direktør og stifter af Jobindex, har udtrykt skuffelse og overraskelse over afgørelsen. Han har oplyst, at virksomheden vil tage sig tid til at gennemgå den 94 sider lange dom, før de beslutter, om sagen skal ankes​.

Denne sag kan få stor betydning for, hvordan fremtidige tvister om indhold på internettet behandles.

Hvad syntes du ? Her er dommen i sin helhed:

Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: Google, Jobindex, Sø- og Handelsretten, Kaare Danielsen, Google for Jobs
Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.