Fra årsskiftet er en ny situation opstået for danske boligejere, især i hovedstadsområdet, hvor deres skattegæld i boligen automatisk begyndte at vokse. Dette skyldes flere faktorer, herunder en automatisk indefrysning af stigninger i ejendomsskatter, som nu omfatter både grundskyld og ejendomsværdiskat. Det skriver Berlingske.
Denne gæld kan vokse hurtigt, medmindre boligejeren aktivt fravælger denne ordning. Til Berlingske har Nordea Kredits boligøkonom, Lise Nytoft Bergmann, har beregnet at en gennemsnitlig husejer i København kan ende med at skylde næsten 100.000 kroner ekstra i skat om ti år. Muligheden for at låne penge til en relativt lav rente gennem denne ordning kan virke tillokkende, men det er vigtigt at overveje, om det er den klogeste økonomiske beslutning.
Skattegælden i boligen vokser: Sådan påvirker det dig
Siden årsskiftet er mange boligejeres gæld i deres bolig begyndt at vokse automatisk. Dette fænomen er især udtalt i hovedstaden og andre dyre boligområder, hvor boligejere nu står over for en stigende gældsbyrde på grund af ændringer i ejendomsskatterne. En gennemsnitlig boligejer i København kan se frem til næsten 100.000 kroner ekstra i skattegæld om ti år, hvis de ikke aktivt handler for at undgå det.
Hovedårsagerne til denne voksende gæld inkluderer nu påløbne renter på tidligere rentefri indefrosset grundskyld, automatisk indefrysning af stigninger i både grundskyld og ejendomsværdiskat, samt en potentiel restskat fra de nye boligskatter, der også automatisk vil blive indefrosset, hvis den ikke betales aktivt.
Det er væsentligt, at boligejere er opmærksomme på disse ændringer og aktivt tager stilling til deres situation. Indtil videre viser opgørelser, at kun en lille procentdel af boligejerne har valgt at framelde sig denne ordning, hvilket indikerer, at størstedelen af boligejerne nu er tilmeldt og vil opleve denne automatiske gældsvækst.
Muligheder og overvejelser for boligejere
Lise Nytoft Bergmann fremhæver, at selvom dette kan ses som en mulighed for et relativt billigt lån, bør boligejere nøje overveje, om det er den bedste økonomiske beslutning for dem. Indfrielse af den indefrosne skat er mulig og kan endda sættes på pause, men forskellen fra andre lånetyper er, at disse penge ikke kan trækkes ud igen.
Gælden op til 2024 forbliver rentefri og hos kommunen, mens gæld fra 2024 og fremefter håndteres af Skatteforvaltningen og forrentes. Dette indebærer, at beslutninger om til- og framelding af indefrysningsordningen samt betaling af eventuel restskat har direkte indflydelse på boligejernes fremtidige økonomiske situation.
Perspektivet fremad
Med en forventning om boligprisstigninger kan den voksende skattegæld synes håndterbar i det lange løb. Bergmanns beregninger antyder, at selvom de akkumulerede beløb kan se store ud, vil der sandsynligvis være plads til at tilbagebetale disse indefrysningslån, uden at boligejere bliver teknisk insolvente. Det afgørende er dog, at boligejerne er informerede om deres situation og træffer de nødvendige beslutninger for at undgå uønsket gældsvækst i deres boliginvestering.
Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, Berlingske, Skattestyrelsen
Fotokredit: Skattestyrelsen
Copyright: Copyright by aors.dk