Gæld forældes først fra 2024 jf. dagens nye lov som skyldes it fejl hos Gældsstyrelsen

Gæld forældes først fra 2024 i Gældsstyrelsen

Har du gæld i Gældsstyrelsen fordi du skylder penge i skat eller har anden gæld til det offentlige, licens eller fagforeninger så går der nu længere tid, inden din gæld forældes.

Dette sker fordi Folketinget har indført en ny lov, der betyder, at gæld til det offentlige tidligst bliver forældet i november 2024.

“Gæld til det offentlige forældes efter tre, fem eller ti år, alt efter hvordan gælden er opstået. Der kan være tale om skatteafgørelser, restskat, moms, a-skatter og f.eks. erhvervsskatter på 22% for selskaber og virksomhedsordningen.

I forhold til den nye lov kan forældelsesfristen nemlig først starte fra den 20. november 2021. Det betyder dermed at gæld tidligst kan blive forældet den 20. november 2024.,” Siger Skatterevisor Michael Rasmussen til Jyllandsposten.

Forældelse fremskydes med krav om betaling af renter, renters rente og gebyrer m.v.

Selvom din gæld var lige ved at at blive forældet gælder denne nye lov altså også for alle eksisterende gældsposter, således at den tidligste dato for forældelse er 20. november 2024. Der vil tillige kræves renter, renters rente og gebyrer fortsat som hidtil i de kommende år.

Den nye lov skyldes en velkendt og stærkt kritiseret fejl i Skattestyrelsens IT-systemer, der betød at den automatiske inddrivelse af gæld blev suspenderet, tilbage i september 2015.

Hvad er reglerne for forældelse af gæld

Hvis du har gammel gæld, der er forældet, behøver du ikke betale den tilbage. Men der er forskellige tidsfrister for forskellig gæld. Bliv klogere på spørgsmål og svar om reglerne for forældelse af gæld her.

Hvornår er min gæld forældet?

Som hovedregel er din gæld forældet, hvis der er gået mere end 3 år siden en kreditor, det vil sige den du skylder penge, kunne kræve at få pengene betalt tilbage. Det 3-årige krav dækker fx gæld i form af regninger samt krav, der ikke kan dokumenteres med din underskrift på. Der er dog visse undtagelser fra 3-årsreglen.

3-års reglen bliver automatisk ændret til en 10-års regel, hvis kravet kan dokumenteres med en underskrift fra dig, hvor du erkender gælden, fx med et gældsbrev, et forlig eller dom i Fogedretten eller andre bindende afgørelser. Der gælder også en 10-årig frist for gæld på konti i banker. 

Hvad betyder det, at min gæld er forældet?

Hvis din gæld er forældet, behøver du ikke betale gælden tilbage. Hvis du bliver kontaktet om din gæld af en kreditor, og du er sikker på, at den gæld kreditor forlanger du betaler tilbage er forældet, bør du på skrift nægte at betale gælden og samtidig bede om dokumentation for, at gælden ikke er for gammel.

Hvis du og kreditoren er ikke er enige om, at gælden er forældet, må I gå til Fogedretten for at få en afgørelse.

Hvad kan udsætte forældelsesfristen for min gæld?

Hvis du modtager en påmindelse fra kreditor om, at du skal betale din gæld, forlænger det ikke forældelsesfristen. Du skal enten anerkende gældskravet skriftligt eller mundtligt, fx ved at du spørger til gælden, eller ved at der er en dom eller et betalingspåkrav fra fogedretten. Først derved forlænges tidsfristen for gælden.

Afbrydelsen af forældelsen medfører, at gælden som hovedregel får en ny forældelsesfrist.

Kilde: Metropolinternational.com og Skatteforvaltningen.