Renterne er sat ned, men pengepolitikken er fortsat stram
Nationalbanken har valgt at følge Den Europæiske Centralbanks (ECB) rentenedsættelser på 25 basispoint i både juni og september. Trods disse rentenedsættelser er det pengepolitiske rentespænd mellem Danmark og euroområdet uændret. Nationalbanken vurderer, at de samlede økonomiske og finansielle forhold stadig er stramme i Danmark.
Selvom renten er blevet sat ned, forbliver pengepolitikken restriktiv. Dette skyldes blandt andet den fortsatte usikkerhed i økonomien og det overordnede behov for at fastholde prisstabilitet, på trods af den faldende inflation. Nationalbanken opretholder derfor en forsigtig tilgang, der fortsat understøtter en fast valutakurs over for euroen.
Med den aftagende inflation ser markedsdeltagerne dog en mulighed for, at rentenedsættelser i både euroområdet og Danmark gradvist vil kunne lempes yderligere i løbet af det kommende år. Dette kunne føre til en mindre stram pengepolitik, hvor kreditvilkår og investeringsmuligheder forbedres for virksomheder og forbrugere.
Hvis der stadig er en stram pengepolitik efter en rentenedsættelse, betyder det, at selvom renten er lavere, er de samlede økonomiske vilkår fortsat restriktive. Dette kan skyldes andre faktorer, som stramme kreditvilkår, høje kapitalkrav for banker eller en forsigtig tilgang fra centralbankens side for at kontrollere inflation. Konsekvenserne kan være lavere investeringer og forbrug, da virksomheder og forbrugere stadig kan opleve begrænset adgang til billig finansiering eller være forsigtige med at bruge penge på grund af økonomisk usikkerhed.
Nationalbankens Optimistiske Udsigt: Boligpriserne Stiger 10 Procent Indtil 2026
Ejere af boliger i Danmark kan have god grund til at være tilfredse, ifølge Nationalbankens nyeste analyse af dansk økonomi, der blev præsenteret i dag. Nationalbanken forudser, at boligpriserne vil stige med 10 procent i perioden fra 2024 til slutningen af 2026.
Boligpriser Forventes at Stige Moderat
Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen udtalte på et pressemøde:
“Vi forventer, at boligpriserne vil stige moderat over de kommende år med stigninger på lidt over tre procent om året.”
Kilde: Nationalbankens pressemøde
Denne prognose kommer efter et kraftigt fald i boligmarkedet i 2022, hvor stigende renter og høj inflation førte til et gennemsnitligt prisfald på 6,5 procent. Selvom boligpriserne nu er på vej op igen, understreger Nationalbanken, at det stadig er dyrere at købe og eje en bolig sammenlignet med de seneste 10 år. Dette skyldes blandt andet, at boligbyrden – andelen af boligkøbernes indkomst, der går til boligudgifter – er steget markant i de seneste år.
Gennemsnitshusets Værdi Stiger Med 229.000 Kr.
Nationalbankens analyse er mere optimistisk end tidligere forudsigelser. Prognosen betyder en betydelig stigning i friværdien for boligejere. Et gennemsnitligt hus på 150 kvadratmeter, der i 2022 kostede knap 4,0 millioner kroner, vil stige til lige over 4,4 millioner kroner i 2026. Dette svarer til en samlet stigning i friværdien på 400.000 kroner. Det er det samme som ca. 11.111 kr. skattefrit pr. måned i gevinst for de fleste i 36 måneder. Oven i denne gevinst kan man lægge evt. gevinster på låneomlægninger som følge af den lavere rente som kan give lavere ydelser, eller man kan få taget en del af restgælden.
Dermed ser det lyserødt ud for boligejere, og meget op ad bakke for førestegangskøbere.
Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: #Nationalbanken, #Boligpriser, #ChristianKettelThomsen, #LiseNytoftBergmann, #NordeaKredit
Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.
