Skatteministeren har i dag publiceret sit svar på to spørgsmål relaterende til opgørelse af gevinst og tab på kryptovalutaer. Svarene var stillet i Folketinget og efter disse 2 spørgsmål blev stillet har vi været særligt opmærksom på hvad mon svaret ville blive. Og det er en radikal ændring som svaret indeholder om beskatningen på kryptovaluta. Skattestyrelsens opfattelse er nemlig, at en anskaffelsessum på kr. 0 udgør et ”retvisende skøn” som anskaffelsespris for kryptovaluta

De politiske partier og ordførere m.v. kan stille ministrene spørgsmål og bruger denne praksis som en del af vores demokrati. Her er det dog særligt Skatteministeren i Skatteministeriet der har udgivet svaret på ft.dk. De to spørgsmål, heder henholdsvis spørgsmål 120 og 121, De omhandler hvordan man håndterer de mange opgørelser af gevinst og tab på kryptovalutaer.

Tidligere har vi hørt om personer med kæmpetab der har skulle betale millioner i skat. Dette skyldes at Skattestyrelsen praktiserede regler om spekulation med ca. 53% beskatning, og med alene 26% i fradragsret.

Denne skævvridning i forhold til valuta og aktiehandel er helt essentiel for Skattestyrelsen, men strider mod andre EU landes metode. F.eks. har Norge ligestillet skattefradraget med aktieavancebeskatningsloven. I Norge betaler du 22% skat for at handle med Kryptovaluta og har ligeledes 22% i fradrag.

Så her har Skattestyrelsen altid påstået, at kryptovaluta ikke henhører under hverken kursgevinst-loven eller aktieavance-beskatningsloven.

Det var da også et folketingsmedlem fra Liberal Alliance den 23. november 2023 stillede de 2 spørgsmål. På det tidspunkt gik Skattestyrelsen ultimo 2022 over til at anvende blockchain. Denne praksis som kendes fra Sverige og Norge benyttes til fastsættelse af salgspriser og købsprisers beregning, da der ofte kan ske fejl som følge af afregningstidspunkter, staking, multiformel handler, krydshandler, sikkerhedsdepothandel, lånehandler (handler hvor du låner for at købe kryptovaluta) samt ved CFD differencekontrakter.

Her har Skattestyrelsen tidligere ikke kunne beregne købs- og salgspriser præcist især fordi Skattestyrelsen selv ikke har kunnet det som vi kan, nemlig at tage højde for unøjagtigheder og korrigere disse. Dette skyldes rod i Skattestyrelsen bed at beregne præcise eller gennemsnitlige dagskurser, timekurser og 5 minutters intervaller.

Selvom det skulle lyde nemt fordi kurserne er offentlige, har det på en dag betydet store variationer i kryptovaluta skattesager.

Såvel aktiekurser og især kryptovaluta kan være meget fluktuerende, det vil sige at kurserne kan ændre sig på et sekund. Almindelig valuta holder oftest samme kurs hele dagen, men det gør kryptovaluta ikke.

Skattestyrelsen har derfor ikke i sine forslag og afgørelser anvendt korrekte kurser, hvorfor disse har været misvisende.

Selvom vi har påpeget at deres opgørelser er fejlbehæftede, ja så har Skattestyrelsen, nægtet at anerkende at de ikke kan regne.

Skattestyrelsen har for at løse dette problemet kopieret konceptet med Blockchain fra Skatteverket i Sverige og Skatteetaten i Norge, således at den egentlige ligningsmæssige kontrol med kryptovaluta kan blive lige så præcis som vores.

Skattesager kan genoptages

Nå vi ser på Skatteministerens besvarelse af spørgsmål 120 så er dette en egentlig indrømmelse, og bekræftelse på, at Skattestyrelsen nu aktivt selv anvender blockchainteknologi til beregning af:

Korrekte afregningstidspunkter
Beregninger ved multi-staking
Multiformel handler
Krydshandler
Sikkerhedsdepothandel
Lånehandler (handler hvor du låner for at købe kryptovaluta)
CFD differencekontrakter
Korrekt beregning af omsætningsmæssige gebyrer
Kurtage med 4 decimaler m.v.

Her er det ikke kun få kroner hundredetusindvis af kroner afhængigt af omsætningen og volumen der er investeret og det antal år som skattesagens opgørelse omhandler.
Siden sidste efterår har Skattestyrelsen dog også suspenderet midlertidigt stop for denne type af skattesager. Efter utallige svar for partsrepræsentanter er Skattestyrelsen blevet vidende om de mange fejl.

Landsskatterettens afgørelse om nul i kostpris for mange skattesager også udenfor kryptovaluta skatteklager

Som man kan konstatere, fremgår det jo rent faktisk, at Skattestyrelsen i fremtiden jf. en anden afgørelse fra Landsskatteretten (den 8. september 2023) og mest kendt som SKM2023.480.LSR – genoptager en tidligere praksis med at værdiansætte af et kryptovaluta-aktiv til 0,00 kr. Dette er jo en illusion at der findes gratis anskaffelse men de seneste 10 år har Skattestyrelsen anvendt denne praksis. Alternativet har jo blot været at anvende en middelkurs på dagen. Denne praksis har givet mange uretfærdige skattesager, der jo giver dobbeltbeskatning. Samme praksis har været anvendt ved alle typer af skattesager.

Hermed skal man bemærke at netop svaret spørgsmål 120 beskrives denne praksis:

”Beskatning af handel med kryptoaktiver kan ikke baseres på tredjepartsoplysninger. En korrekt skatteopgørelse afhænger derfor af, at borgerne selv har beregnet og oplyst om gevinster og tab.”

Normalt udarbejder vi Skatteklager og Skattesager og denne udtale, er jo usand, for Skattestyrelsen ALTID anvender tredjepartsoplysninger fra børser, banker, pensionsselskaber m.v. Derfor er det en fuldstændig uforståelig sætning, under al kritik, for hvad betyder det?

De af os udarbejdede regnskaber kan jo ikke bestrides, og heller hvis skatteydere selv indsender sine regnskaber. Hvis der f.eks. er fejl i KOINLY saldobalancer fra private skatteydere selv med fejl angive et meget mere upræcist regnskab, hvor der ikke er sat NUL som kostpris.

Vi aftenter at Skatterådet kommer med et styresignal, således at alle skatteklager og skattesager kan afklares. Din egen deadline for indsendelse af skattesager og skatteklager er imidlertid 1. Maj 2024.

Hvordan kan man genoptage skattesager og skatteklager?

Man kan søge om, eller vi kan for dig, ordinære- og ekstraordinære genoptagelser for alle skattesager hvor man mener at der er sket noget forkert.

Det følger bl.a. af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og yderligere ekstraordinær genoptagelse af forhenværende skatteansættelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, jf. stk. 2.

Der vil du kunne anmode om genoptagelse skal ske senest den 1. maj 2024 er der mulighed for ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2020, 2021 og 2022.

Der er vigtigt at indsende rettidige genoptagelsesbegæringer og overholde dels 14 dages, 3 måneders og 6 måneders fristerne.

Vi kan for 2019 indkomståret og tidligere anmode om genoptagelser alene ekstraordinært hvilket følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7. Her skal det dog huskes at selve fristreglen på seks måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. skal overvejes og kendes.

Man skal huske at genoptagelser af forskellige årsager kan nægtes, dette følger jo naturligt afhængigt af hvor mange år man genoptager og hvad man ligger til grund for optagelsen.

Sådanne sager kan man alene sjældent selv føre. Dertil kommer at Skattestyrelsen jo har erfaring med flere hundrede tusinde sager og hvis man selv laver skatteklager og skattesager så skal kendes både anke og kære-muligheder samt de særlige muligheder fra civilretten til højesteret og EU retten, samt fra Skatteankestyrelsen til Landsskatteretten og til Landsretter og Højesteret.

Det er således vigtigt at få reageret rettidigt samt at indsendt en behørig anmodning om genoptagelse.

Man kan ringe til Advokat og Revisor Samvirket telefon: +45 32177777 + tryk lokal 240 for reception.