HVAD ER interbankgebyr forordningen?

Indenfor de mange danske, nordiske og EU regler Kan Advokat og Revisor Samvirket hjælpe med en samlet rådgivning for din e-handelsstrategi. Både i Danmark og på alle markeder. I flere sammenhænge er jura og regnskabsdokumentation samt f.eks. momsregler som triangulering et must at kende hvis du f.eks. driver dropshipping eller får produceret noget i et land og sælger i et andet land, men fakturerer fra Danmark.

Reglerne i interbankgebyr forordningen skal blandt andet sikre, at både forretninger og forbrugere frit kan vælge, hvilket kortmærke de ønsker at betale med.

Forordningen indeholder således et forbud mod, at betalingskortordninger eller licensaftaler gør det svært for – eller forhindrer – at en kortudsteder co-brander to eller flere kortmærker eller -applikationer på ét kort.

Artikel 8, stk. 1, omfatter et forbud mod, at kortselskaber eller licensaftaler gør det svært eller forhindrer, at en kortudsteder kan co-badge to eller flere betalingsvaremærker eller -applikationer på ét kort. Bestemmelsen lyder

”Bestemmelser vedrørende betalingskortordninger og bestemmelser i licensaftaler eller foranstaltninger med tilsvarende virkning, som gør det vanskeligt for eller forhindrer en udsteder i at co-badge to eller flere forskellige betalingsvaremærker eller betalingsapplikationer på et kortbaseret betalingsinstrument er forbudt.”

Vejledning om frit valg af betalingsvaremærke i fysisk handel

Nederst kan du læse Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vejledning ”Frit valg af betalingsvaremærke”. Den handler om reglerne i interbankgebyr forordningen, når co-brandede betalingskort benyttes til walletløsninger.

Vejledningen ”Frit valg af betalingsvaremærke” er målrettet Visa, Nets og de danske pengeinstitutter. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet den i forlængelse af, at Visa og Nets har vedtaget nye vilkår for de såkaldte co-brandede betalingskort.

Co-brandede betalingskort kombinerer forskellige kortmærker og kan for eksempel være et Visa/Dankort.

Vejledningen har særlig fokus på co-brandede kort i forhold til mobile betalingsløsninger som eksempelvis Apple Pay og Google Pay, når kortet bruges i den fysiske handel.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører som uafhængig betalingsmyndighed tilsyn med interbankgebyr forordningens bestemmelser om ”frit valg”.

Hvad er interbankgebyr forordningen?

Det handler om at forbrugerne skal have et frit valg. Det følger herefter af andet led i artikel 8, stk. 6, at forretningerne har adgang til at installere automatiske mekanismer, der foretager et prioriteret valg af et bestemt betalingsvaremærke eller en bestemt betalingsapplikation, men at kortholderen har ret til at ændre forretningens valg af betalingsvaremærke. Andet led af bestemmelsen lyder som følger:

”Betalingsmodtagere bevarer muligheden for på det udstyr, der anvendes på salgsstedet, at installere automatiske mekanismer, der foretager et prioriteret valg af et bestemt betalingsvaremærke eller en bestemt betalingsapplikation, men betalingsmodtagere må ikke hindre betaleren i at ændre et sådant automatisk, prioriteret valg, som betalingsmodtageren har foretaget på sit udstyr, for de kategorier af kort eller relaterede betalingsinstrumenter, som betalingsmodtageren accepterer. ”

Det fremgår derudover af præambelbetragtning nr. 40 i IFR:

”For at kunne sikre en effektiv konkurrence mellem varemærker er det vigtigt, at valget af betalingsapplikation ligger hos brugerne og ikke bestemmes af de foregående led, der omfatter betalingskortordninger, betalingstjenesteudbydere eller behandlere af betalingstjenester. En sådan ordning bør ikke hindre betalere og betalingsmodtagere i at indføre et automatisk valg af applikation, når dette er teknisk muligt, forudsat at det pågældende valg kan ændres for hver enkelt transaktion”. [styrelsens understregning]

Se vejledning i sin fulde ordlyd her:

Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.