Common Reporting Standard (CRS) er en global standard udviklet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) for at fremme automatiseret informationsudveksling mellem skattemyndigheder i forskellige lande. CRS har til formål at forhindre skatteundgåelse og skatteunddragelse ved at sikre gennemsigtighed i internationale finansielle transaktioner. Siden CRS blev lanceret i 2014, har det haft en markant indflydelse på, hvordan finansielle institutioner rapporterer oplysninger om deres kunder, og hvordan skattemyndigheder samarbejder på tværs af grænser.
CRS (Common Reporting Standard) har revolutioneret den måde, hvorpå lande samarbejder om at udveksle finansielle oplysninger, med det mål at forhindre skatteunddragelse og skjulte formuer i udlandet.
Men mange rådgivere kender ikke rigtigt til CRS, ATAD, CFC Regler og ExitBeskatning, men hos Advokat og Revisor Samvirket er det en del af vort DNA at kende alle typer af beskatning og skattekontrol ordninger, for hvordan kan man ellers rådgive korrekt uden at kunderne kommer i klemme?
CRS har til formål at bekæmpe den stigende globale udfordring med skjulte formuer og uoplyste indkomster i udlandet. Gennem standardiserede rapporteringsmetoder kræver CRS, at finansielle institutioner indsamler og rapporterer data om kontohavere til de relevante skattemyndigheder. Denne artikel vil forklare, hvad CRS er, hvordan det fungerer, og hvilke konsekvenser det har for både enkeltpersoner, virksomheder og finansielle institutioner.
Baggrund og formål med CRS
CRS blev indført af OECD som et svar på stigende krav om gennemsigtighed i den globale økonomi. Forud for CRS havde mange enkeltpersoner og virksomheder mulighed for at skjule indkomst og aktiver i lande med lempelige eller ingen krav om informationsudveksling med andre landes skattemyndigheder. Dette resulterede i omfattende skatteunddragelse, hvilket undergravede staternes skatteopkrævning og retfærdigheden i skattesystemerne.
CRS bygger på tidligere initiativer som den amerikanske lovgivning FATCA (Foreign Account Tax Compliance Act), der kræver, at udenlandske finansielle institutioner rapporterer om amerikanske skatteborgere til de amerikanske skattemyndigheder (IRS). CRS er dog en bredere, global standard, der ikke er begrænset til amerikanske borgere, men inkluderer personer fra alle deltagende lande.
Formålet med CRS er at sikre, at enkeltpersoner og virksomheder betaler skat i de lande, hvor de er skattepligtige, og at ingen kan gemme formuer eller indkomst i udlandet uden at blive rapporteret til skattemyndighederne i deres hjemland.
Hvordan fungerer CRS?
CRS kræver, at deltagende lande og deres finansielle institutioner følger en standardiseret proces for indsamling, opbevaring og udveksling af finansielle oplysninger om deres kontohavere. Denne informationsudveksling sker årligt og omfatter flere typer oplysninger, såsom saldoen på bankkonti, renter, udbytter og salg af finansielle aktiver.
De centrale elementer i CRS er:
- Identifikation af kontohavere: Finansielle institutioner i deltagende lande skal identificere kontohavere, der er skattepligtige i andre lande. Dette omfatter både enkeltpersoner og virksomheder, der har konti hos banken eller den finansielle institution.
- Indsamling af oplysninger: Når kontohaveren er identificeret som værende skattepligtig i et andet land, indsamler den finansielle institution oplysninger om kontoen. Dette inkluderer saldoen, transaktioner, renter, udbytte og kapitalgevinster.
- Rapportering til skattemyndigheder: De finansielle institutioner rapporterer årligt oplysningerne til de lokale skattemyndigheder, som derefter udveksler disse oplysninger med skattemyndighederne i det land, hvor kontohaveren er skattepligtig. Dette sker gennem automatiseret dataudveksling.
- Dataudveksling mellem lande: Skattemyndighederne i de deltagende lande udveksler automatisk oplysninger med hinanden. Dette gør det muligt for et lands skattemyndigheder at få adgang til oplysninger om deres skatteborgeres konti i udlandet.
Hvilke oplysninger udveksles?
De oplysninger, der indsamles og udveksles under CRS, kan omfatte følgende:
- Identifikationsoplysninger: Oplysninger om kontohaveren, såsom navn, adresse, fødselsdato og skattemæssigt hjemsted (det land, hvor kontohaveren er skattepligtig).
- Kontooplysninger: Kontonumre og andre oplysninger, der er nødvendige for at identificere den pågældende konto.
- Finansielle oplysninger: Saldoen på kontoen ved årets udgang samt detaljer om renter, udbytter og andre former for indkomst, der er genereret gennem kontoen. Desuden indberettes eventuelle gevinster fra salg af aktiver.
- Rapporterende finansiel institution: Navn og identifikationsnummer på den finansielle institution, der rapporterer oplysningerne.
Denne standardiserede indsamling og udveksling af oplysninger gør det meget sværere for enkeltpersoner og virksomheder at skjule aktiver og indkomster i udenlandske banker eller investeringskonti uden at blive opdaget af skattemyndighederne i deres hjemland.
Hvem er omfattet af CRS?
CRS gælder for både enkeltpersoner og virksomheder, der har finansielle konti i lande, der deltager i ordningen. De fleste lande i verden deltager nu i CRS, herunder store finansielle centre som Schweiz, Luxembourg, Cayman Islands og Singapore, som tidligere var kendt for deres strenge bankhemmelighed. Mere end 100 lande er tilsluttet CRS, og listen vokser stadig.
Enkeltpersoner
Enhver person, der har finansielle aktiver i udlandet, vil være omfattet af CRS, hvis de er skattepligtige i et land, der deltager i ordningen. Det betyder, at hvis en dansker har en bankkonto i Schweiz eller Cayman Islands, vil de relevante oplysninger om kontoen automatisk blive indberettet til de danske skattemyndigheder.
Virksomheder
CRS gælder også for selskaber, der er skattepligtige i et land, men har bankkonti eller finansielle aktiver i andre lande. Disse oplysninger bliver også indsamlet og udvekslet mellem de deltagende landes skattemyndigheder.
Finansielle institutioner
Finansielle institutioner, såsom banker, investeringsselskaber og forsikringsselskaber, spiller en central rolle i CRS-systemet. De er ansvarlige for at identificere kontohavere og rapportere oplysninger om deres finansielle transaktioner. Dette pålægger de finansielle institutioner en betydelig administrativ byrde, da de skal sikre, at deres systemer er kompatible med CRS-reglerne og kan håndtere den nødvendige indberetning.
Fordele ved CRS
CRS er en del af en global indsats for at forbedre gennemsigtighed og retfærdighed i det internationale skattesystem. Nogle af de største fordele ved CRS omfatter:
- Reduceret skatteunddragelse: CRS gør det meget sværere for personer og virksomheder at skjule aktiver og indkomster i udlandet for at undgå beskatning i deres hjemland. Dette styrker det globale skattesystem og sikrer, at flere betaler deres retmæssige skat.
- Øget gennemsigtighed: CRS skaber et mere gennemsigtigt internationalt finansielt system, hvor skattemyndigheder har større indsigt i, hvor deres skatteborgere har aktiver og indkomster i udlandet.
- Større retfærdighed: Ved at sikre, at de, der har aktiver i udlandet, betaler skat på lige vilkår med dem, der har deres aktiver i hjemlandet, bidrager CRS til et mere retfærdigt skattesystem.
Udfordringer og kritik
Selvom CRS har været en stor succes i kampen mod skatteunddragelse, har systemet også mødt kritik og udfordringer. Nogle af de vigtigste kritikpunkter omfatter:
- Administrativ byrde: CRS pålægger finansielle institutioner en betydelig administrativ byrde. Disse institutioner skal bruge ressourcer på at implementere systemer, der kan håndtere indsamlingen og indberetningen af oplysninger. Dette kan være særligt udfordrende for mindre finansielle institutioner.
- Sikkerhed og privatliv: CRS involverer udveksling af følsomme finansielle oplysninger mellem forskellige lande. Der er bekymring for, at denne udveksling kan føre til lækager eller misbrug af data, hvilket kan true privatlivet for de involverede personer.
- Udelukkelse af visse lande: Selvom mange lande deltager i CRS, er der stadig nogle jurisdiktioner, der ikke er en del af ordningen. Dette kan skabe “huller” i systemet, hvor personer og virksomheder kan gemme aktiver i lande, der ikke deltager i informationsudvekslingen.
SKATTESAGER SOM FØLGE AF MANGLENDE VIDEN
Betydningen af skattekontrolordninger er at der kan komme skattesager. Det har ingen interesse i, hvorfor det er vigtigt at kende Skattestyrelses regler og love. Det får man ikke af at holde øje med hvad Folketinget beslutter for de beslutter kun ca. 14% af hvad der sker i Skatteministeriet.
Kilde: AORS.DK
Grafik: stock.adobe.com