Danmark kan blive det frieste land i verden, MED 28.400 MERE I LØN OM ÅRET

Mange danskere forestiller sig nok, at det vil kræve store omvæltninger af Danmark, hvis vi skal have verdens frieste økonomi. Men det er ikke tilfældet, viser ny analyse fra CEPOS. Levede Danmark op til best practice i Norden, ville Danmark ligge i den absolutte top på alle indekser, der måler graden af økonomisk frihed (og som er almindeligt anvendt til bl.a. forskning). Hvis Danmark levede op til best practice i Norden, ville det forbedre konkurrencen, sikre bedre håndhævelse af kontrakter, sikre bedre transparens med lobbyismen, sikre bedre konkursbehandling og øge kvaliteten i den retslige proces. Danmark ville derudover få lavere skatter og færre offentlige udgifter. Se analysen nederst.

Hvem er CEPOS?: Center for Politiske Studier (CEPOS) er en borgerlig-liberal tænketank, der er uafhængig af økonomiske midler fra politiske organisationer eller politiske partier, men har en lang række private donorer. CEPOS blev stiftet 11. marts 2004 af bl.a. Bernt Johan Collet, Uffe Elleman-Jensen, Jesper Bruun Rasmussen, Søren Pind, Bent Fabricius-Bjerre, Nicolai Juul Foss, Morten Grunwald, Kjeld Hillingsø, Michael Laudrup, Samuel Rachlin og Poul Schlüter.

  • Der er ikke brug for drastiske ændringer for at gøre Danmark til verdens økonomisk frieste land. Danmark kan – alene ved at implementere de bedste rammevilkår fra hver af vores nordiske naboer – blive det frieste samfund i verden. Økonomisk frihed er stærkt forbundet med vækst. Ved at leve op til best practice i Norden kan BNP potentielt øges med 11-54 milliarder kr.
  • Hvis Danmark levede op til best practice i Norden, ville vi kunne opnå et økonomisk potentiale på mellem 0,4% og 2,2% af BNP svarende til 11-54 mia. kr. BNP. Det svarer til en lønfremgang før skat på 3.700-18.800 kr. om året for en arbejderfamilie og 5.700 – 28.400 kr. for en funktionærfamilie.
  • Det er ikke nødvendigt at efterligne lande som USA, Singapore eller Schweiz for at blive verdens frieste samfund. Det er tilstrækkeligt at implementere de bedste rammevilkår, altså best practice, fra vores nordiske naboer.

”Vores analyse viser, at hvis vi implementerer de bedste rammevilkår, altså best practice, fra vores nordiske naboer, vil Danmark ligge i den absolutte top på de indeks, der måler økonomisk frihed på tværs af lande,”

det siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.

Mange tror, at vi skal ligne lande som USA, Singapore eller Schweiz for at få verdens frieste økonomi. Men det er langt fra tilfældet. Faktisk behøver vi blot at skele til vores nordiske naboer for at finde den nødvendige inspiration til at blive verdens frieste økonomi.

Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS

Økonomisk frihed gavner alle i samfundet

Lande med høj grad af økonomisk frihed klarer sig generelt bedre end mindre frie lande. Både i forhold til økonomisk vækst og økonomisk lighed. Derfor bør Danmark have som målsætning at blive verdens økonomisk frieste land. Det mener Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS:

”Forskningen viser generelt, at højere grad af økonomisk frihed fører til højere økonomisk vækst. Det skyldes bl.a., at der i økonomisk frie lande er en højere grad af konkurrence mellem virksomhederne. Derfor vil danskerne generelt vinde på, at Danmark får en friere økonomi. Det kan også gavne de svageste i samfundet, da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har koblet en højere grad af konkurrence sammen med større økonomisk lighed,”

siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.

Så stort er potentialet

Analysen viser, at det økonomiske potentiale ved at leve op til best practice i norden er på mellem 0,4 procent og 2,2 procent af BNP – eller 11-54 milliarder kroner. Det svarer til en lønfremgang før skat på 3.700-18.800 kroner om året for en arbejderfamilie og 5.700-28.400 kroner for en funktionærfamilie.

Ifølge Jonas Herby kan Danmark få bedre konkurrence, sikre bedre håndhævelse af kontrakter, sikre bedre transparens med lobbyismen, sikre bedre konkursbehandling og øge kvaliteten i den retslige proces, hvis vi tager det bedste fra de øvrige nordiske lande. Samtidig kan vi få lavere skatter og færre offentlige udgifter, hvilket vil give danskerne flere penge mellem hænderne.

Kilde: CEPOS
Fotokredit: Cepos, stock.adobe.com

Exit mobile version