EU-dom er klar, alle selskaber kan flytte til et andet land

100% Skattefrie selskaber, Dobbeltbeskatning, Fusioner, Generationsskifte

Et af EU’s retsprincipper er fri bevægelighed af arbejdskraft, varer og nu også selskaber. Du kan frit flytte til såkaldte skattelylande hvor sådanne skattelylister engang indeholdte lande som Malta, Irland, England, Danmark, Holland og Luxembourg.

VEDRØRENDE: Virksomheders ret til, i EU/EØS området, at flytte virksomheder, foreninger, fonde m.v.

Denne nye EU dom er blev offentliggjort i dag og sagen omhandlede et polsk selskabs der gerne ville omdanne sig til et selskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i Luxembourg, uden først at lukke selskabet i Polen. Selskabet ønskedede endvidere at ikke at flytte hovedsæde, altså fra Polen til Luxembourg.

Sagen blev fulgt med forbehold fra alle sider, men så længe at flytningen er indenfor EU/EØS-området, er det nu tilladt og en stor fordel, fordi man dermed opnår langt flere muligheder f.eks. man således bevarer personale, kunder og patenter, varemærker, kontrakter og samhandelsaftaler m.v. forbliver retsgyldige.

Så længe man overholder selskabsreglerne i tilflytter landet kan enhver flytte selskaber til f.eks. til og fra:

Det er således nu tilladt er gerne flytte hjemsted for derigennem at ændre nationalitet, blot ved at omdanne sig til et selskab i en anden stat (tilflytnings staten). Stiftelses reglerne i tilflytnings staten skal overholdes.

Ingen myndigheder kan således nægtes dette. I praksis lukker Advokat & Revisor Samvirket bl.a. andet toldkonti, skatte og moms pligter samt eventuelle kontrakter i forbindelse med en flytning. Tilsvarende laver vi bankoprettelser, skatte og momsoprettelser i de pågældende lande og sørger for legale CVR numre, og f.eks. oprettelse af en filial i fraflytnings landet f.eks. Danmark, hvis dette ønskes.

SKAT i Danmark eller myndigheder i fraflytningslandet kan derfor ikke kræve oversende selskabet til likvidering, konkurs eller tvangsopløse selskabet under eller efter en sådan flytning.

Det ansvar der ligger i tilgodehavender, gæld og kundedatabaser hvor det dog ikke gælder varemærker og patenter m.v. da de er forudbetalt.

Flytning af hovedsæde med eller uden at flytte det selskabsretlige hjemsted

Metropol har altid hjulpet virksomheder med at flytte hovedsæde. Og det gør store multinationale firmaer også. Her skal man dels se på direktionen (beslutningstagerne) og A og B landets særregler eller retslige særregler.

Med Metropols metode ophører skattepligten til f.eks. Danmark og det nye land bliver i tilflytterlandet. Man kan her beslutte at oprette en filial i fraflytter landet f.eks. Danmark og dermed sende indtægter helt lovligt til beskatning i andre lande eller f.eks. opkræve renter og udbytter hvis der ikke er tale om såkaldte Gennemstrømningsselskaber. Man kan altid selv vælge det selskabsretlige hjemland.

Før denne dom har Metropol flyttet mange selskaber uden problemer ved hjælp af fusioner og spaltninger

Metropol International har altid flyttet virksomheder ud og ind i Danmark. Dette gør vi f.eks. ved at stifte et datterselskab eller moderselskab i landet hvorefter vi gennemfører f.eks. en fusion ELLER spaltning af disse. Her definerer vi selskaberne i spaltnings- eller fusionsplanen, der altid bliver godkendt, som det ophørende selskab og det fortsættende selskab.

Denne metode kan i rigt omfang benyttes når selskaber flytter til et anden land med f.eks. billigere arbejdskraft, skat eller afgifter. Dette har vi gjort siden EU’s 10. direktiv der omhandler at grænseoverskridende fusion kan gælde i alle lande.

Metropol laver også løsninger hvor vi laver specielle filialer eller datterselskaber eller f.eks. hvor vi inddrager:

  • fonde
  • foreninger
  • stiftelser
  • selvejende institutioner
  • organisationer
  • ejerforeninger
  • specielle selskabskonstruktioner

Disse kan i en del lande tillige være erhvervsdrivende, momsregistreret men kan nyde skattefrihed i det omfang vedtægterne er kompatible, det kan f.eks. være udviklingsselskaber eller humanitære organisationer.

14. direktiv som Danmark bygger sin udredning på, er i skrivende stund ikke vedtaget, som der nærmere definere den ret som 10. direktiv tilskriver alle virksomheder. Denne behøves dog ikke komme for det er en EU Dom der giver ret til flytning for alle virksomheder.

Skatteprocenter i EU området:

Hvorfor flytter virksomheder væk fra Danmark?

Der kan være mange årsager, f.eks. flytter vi nu virksomheder på grund af ændrede relationer, det kan være f.eks. flytning af ejere eller direktør adresser, fordi man ønsker lavere moms, fordi man ønsker bedre indtjening eller produktionsomkostninger eller fordi man er bedre stillet på andre markeder hvor der f.eks. er 200 millioner tysktalende i verden og ved en adresse i Tyskland og et DE domæne, får man aktivt del i et sådant marked.

Det er f.eks. ejendomsselskaber, fonde, investeringsforeninger, institutioner, organisationer og erhvervsdrivende. Ofte er det enten et større marked, lavere moms og skatter der trækker, men også f.eks. prisen på arbejdskraft, der kan være kompliceret medmindre man følger strikse arbejdsudleje regler.

Det er således din ret og lov, at flytte til markeder hvor man tjener mere.

Der hvor de fleste flytter hen er Tyskland, Baltikum, Malta, Holland, Bulgarien og Sverige samt de mest kendte skattely / offshore selskaber.

Hvem flytter fra Danmark og hvorfor?

De fleste flytter fordi arbejdskraften og skatten er billigere andre steder end i Danmark.

Eksempler på flytninger:

Lego

Vestas

Trustpilot (for børsnotering i London)

Coloplast

Grundfos

Flügger

Carlsberg

Royal Greenland.

Statsstøtte til at flytte til udlandet?

Ja. Der ydes faktisk statsstøtte til en flytning. Det er jo en ret man har. Og det handler jo om konkurrenceevne og af disse parametre er skat, prisen på arbejdskraft, husleje og strømomkostninger det vi hører mest om. De reelle omkostninger kan derfor falde mange millioner kroner for selv små virksomheder. Modtager man så støtte for at flytte sker dette under den forudsætning at der bliver skabt jobs. Og så er vi erfarne i at denne del faktisk kan finansiere selve flytningen og mange gange kan man tjene på at flytte.

Eksempler på udflytninger fra land til land af virksomehder:

  • Medico-giganten Coloplast flytter 600 arbejdspladser fra Danmark til Ungarn hvor der er en af EU’s laveste priser på arbejdskraft. Selvom projektet tog flere måneder og virksomheden samlet spare millioner så modtog Coloplast 172 millioner kroner i statsstøtte fra den ungarnske regering.
  • Maskinproducenten Kongskilde ville gerne have en ny fabrik og “flytte” arbejdspladser til Polen. De modtog 45 millioner kroner i EU-støtte til en ny fabrik i Kutno i Polen.

Hvor meget du kan få, beror på vores konkrete vurdering. Kontakt os på 32177777 for mere info.

Gennem de sidste år har EU udbetalt milliarder og vi har erfaringer med bl.a. Tyskland, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien, Polen, Malta, Portugal og Spanien. Vi flytter typisk virksomheder fra alle de nordiske lande samt Baltikum.

Vi skal bemærke at alt er lovligt jf. dansk, EU lov og modtager landets love og at det er en EU sikret ret, at man kan flytte personer, penge, arbejdskraft, virksomheder og foreninger fra et land til et andet land i EØS/EU området.

Hvad er EFTA og EØS?

EFTA er en international frihandelsorganisation bestående af Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.

EØS er et økonomisk samarbejde mellem EU og Norge, Island og Liechtenstein.

EFTA (Den Europæiske Frihandelssammenslutning/European Free Trade Association) er en international frihandelsorganisation med fire medlemsstater:

  • Island
  • Liechtenstein
  • Norge
  • Schweiz

EFTA startede i 1960 som et frihandelssamarbejde mellem Storbritannien, Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Østrig og Portugal. Grundlaget for samarbejdet var og er EFTA-konventionen også kendt som Stockholm-konventionen. EFTA blev dannet som en reaktion på EF-samarbejdet, der blev etableret i 1957.

I løbet af 1960’erne søgte Storbritannien, Danmark, Norge og Irland om medlemskab af EF, men den franske præsident, Charles de Gaulle, satte på dette tidspunkt en stopper for landenes optagelse i EF. Efter at de Gaulle var trådt tilbage i 1969, søgte Storbritannien, Danmark, Norge og Irland igen om medlemskab af EF.

Storbritannien, Danmark og Irland blev medlemmer af EF den 1. januar 1973 og forlod dermed EFTA. Ved en folkeafstemning i Norge var der imidlertid et flertal imod medlemskab af EF, og Norge blev derfor ikke EF-medlem. I 1986 blev Portugal medlem af EF og forlod EFTA. Finland var blevet fuldt medlem af EFTA i 1986, men både Finland, Sverige og Østrig blev medlemmer af EU i 1995 og forlod dermed EFTA.

EFTA har hovedkvarter i Genève og har derudover kontorer i Bruxelles og Luxembourg. EFTA er et mellemstatsligt samarbejde i modsætning til EU som har overnationale træk.

EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) er den betegnelse, som bruges om det fælles økonomiske område, der er dannet ved EØS-aftalen mellem tre af EFTA-landene og EU. Samarbejdsområdet blev etableret 1. januar 1994. De tre EFTA-medlemsstater Norge, Island og Liechtenstein har indgået en samarbejdsaftale med EU, den såkaldte EØS-aftale. EØS-aftalen betyder at EU’s bestemmelser om det indre marked også gælder i disse lande. EØS-aftalen omfatter dog ikke EU’s toldunion samt fiskeri og landbrug.

EØS-aftalen blev underskrevet i maj 1992 mellem EU og de daværende seks EFTA-lande (Østrig, Finland, Island, Norge, Sverige og Schweiz). Ved en folkeafstemning i Schweiz i 1992 stemte et flertal imidlertid nej til at indgå EØS-aftalen, som derfor først trådte i kraft i 1994 uden Schweiz. 50,3% stemte nej, mens 49,7% stemte ja, valgdeltagelsen var 79%.

Efterfølgende indledte Schweiz og EU forhandlinger om aftaler inden for syv områder. Disse aftaler blev godkendt ved en folkeafstemning i Schweiz den 6. maj 2000, og trådte herefter i kraft den 1. juni 2002. Aftalerne udgør en pakke, således at de alle trådte i kraft på samme tid, og at de alle ophører, hvis én af aftalerne ophæves.

De syv aftaler mellem EU og Schweiz vedrører fri bevægelighed for personer, luft- og landtransport, offentlige indkøb, videnskabeligt og teknisk samarbejde, gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering (gensidig anerkendelse af resultaterne af de obligatoriske procedurer for overensstemmelsesvurdering, der kræves for markedsadgang til parternes område) og handel med landbrugsprodukter. I 2005 stemte schweizerne “ja” til ni nye aftaler med EU kaldet Bilateral II-aftalerne.

Oversigt over EU/EØS lande:

  1. Azorerne (P)
  2. Balearerne (Mallorca, Ibiza)(E)
  3. Belgien
  4. Bulgarien
  5. Ceuta (E)
  6. Cypern – den sydlige del
  7. Danmark (inklusive Nordsøen1)
  8. De Kanariske øer (E)
  9. Estland,
  10. Finland
  11. Frankrig
  12. Gibraltar (UK)
  13. Grækenland
  14. Guadeloupe (F)
  15. Guyana beliggende i Syd Amerika (F)
  16. Hebriderne (UK)
  17. Holland (inklusive Nordsøen1)
  18. Irland
  19. Island
  20. Isle of Wight (UK)
  21. Italien
  22. Letland
  23. Liechtenstein
  24. Litauen
  25. Luxembourg
  26. Madeira (P)
  27. Malta
  28. Martinique (F)
  29. Norge (minus Nordsøen1)
  30. Polen
  31. Portugal
  32. Reunion (F)
  33. Rumænien
  34. Slovakiet
  35. Slovenien
  36. Spanien
  37. Storbritannien og Nordirland (minus Nordsøen1)
  38. Sverige
  39. Tjekkiet
  40. Tyskland
  41. Ungarn
  42. Østrig
  43. Ålandsøerne (FIN)

Når der står Nordsøen, betyder det landets del af kontinentalsoklen (fx olieborering).

Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, www.advokatselskabet.dk
Fotokredit: EU.EU

Exit mobile version