Der er betydelige forskelle på, hvor ofte retskredsene undersøger firmaer, der er blevet tvangsopløst, for svindel. En tidligere selskabssvindler fortæller, hvordan han kunne oprette falske fakturaer og misbruge selskaber, der kun eksisterede på papiret. Han deler sine erfaringer med DR’s forbrugermagasin Kontant for at belyse, hvor let det har været at udnytte konkursreglerne og tjene millioner af kroner. DR har lavet en dokumentar hvor en anymon tidligere selskabssvindler fortæller mere om det vi også hører om i TV2’s dokumentar “Den sorte svane“
Svindel med selskaber
Den tidligere svindler, der ønsker at være anonym, afslører, at han har oprettet over 1.000 fiktive selskaber. Disse selskaber var designet til at fylde lommerne på ham og hans samarbejdspartnere.
- “De dårlige selskaber har lavet en kvart million kroner. Så kan man så selv regne opefter,” siger han.
Han påpeger, at det kun tog maksimalt 48 timer at oprette et selskab. Det krævede blot en revisor, der ville sige god for stifterne af selskabet.
Nye tiltag mod selskabssvindel
Folketinget har vedtaget en række initiativer for at bekæmpe selskabssvindel:
- Konkurskarantæneregistret bliver offentligt tilgængeligt.
- Mulighed for at pålægge konkurskarantæne i fem år frem for tre.
- Præcisering af, hvornår “groft uforsvarlig forretningsførelse” kan udløse konkurskarantæne. Det er f.eks. manglende bogføring, bilag der bliver væk og manglende besvarelse af myndighedsbreve m.v.
De nye tiltag træder i kraft 1. juli, men tidspunktet for offentliggørelsen af konkurskarantæneregistret er endnu uvist. Samtidig indføres krav om, at virksomheder skal benytte et digitalt bogføringssystem.
Metoder til svindel
Svindleren brugte falsk dokumentation i form af fakturaer, regnskaber og lønsedler til at snyde leverandører, banker og myndigheder. Selskaberne købte varer på kredit og udførte moms- og skattesvindel.
- “Pengene kom ud på vores online bank. Det har som regel været en udenlandsk bank – dem kan der jo godt udbetales moms til. Så kunne vi bare hæve pengene,” fortæller han.
Undersøgelse af selskaber
Sidste år gik 7.316 danske selskaber konkurs, hvor mange begyndte med en tvangsopløsning i skifteretten. I flere retskredse undersøges det sjældent af en kurator, hvilket øger chancen for svindel, hvis selskabet er tømt for værdier. Sø- og Handelsretten undersøgte dog samtlige tvangsopløsningssager sidste år, hvilket førte til flere konkurskarantænesager.
Stråmænds rolle
For at undgå konkurskarantæne brugte svindleren stråmænd, som stod som direktører eller ejere uden faktisk at have noget med ledelsen at gøre. Ofte blev personer brugt, som allerede var i gæld til svindlerens bagmænd.
- “Når vi havde brugt en stråmand én gang, kunne vi ikke bruge ham – eller hende – igen jo. Så vi fik som regel friske mennesker ind,” forklarer han.
Se Kontant: “Konkurs karusellen” torsdag 20/05 21.25 eller på DRTV, der ikke kræver abonnement. Her kan man se hvordan den tidligere konkurssvindler bruger stråmænd.
Læs mere om Den Sorte Svane på TV2
Opløsning af selskaber: Konkurs og likvidation
Opløsning af selskaber kan ske enten ved konkurs eller likvidation afhængig af selskabets økonomiske tilstand og overholdelse af lovgivningen. Dette dokument beskriver betingelserne og procedurerne for begge opløsningsformer, samt mulighederne for genoptagelse af en virksomhed under tvangsopløsning.
Opløsning ved konkurs
Skifteretten kan beslutte at opløse et selskab ved konkurs, hvis selskabet ikke er i stand til at betale sine kreditorer som aftalt, og der er betydelige aktiver i selskabet. Ved konkurs bliver alle aktiver solgt, og provenuet fordeles til kreditorerne.
- Betingelser for konkurs:
- Selskabet kan ikke betale sine kreditorer.
- Der er tilstrækkelige aktiver til at dække konkursomkostningerne.
- Procedure:
- Salg af alle selskabets aktiver.
- Fordeling af overskuddet til kreditorerne.
- Hvis aktiverne ikke dækker konkursomkostningerne, skal nogen stille sikkerhed for disse omkostninger.
- Mistanke om omstødelige forhold:
- Skifteretten kan indlede konkursbehandling, hvis der er mistanke om ulovlige transaktioner, selv uden umiddelbare aktiver i selskabet.
Opløsning ved likvidation
Hvis et selskabs aktiver vurderes til at kunne dække selskabets gæld og opløsningsomkostninger, men selskabet ikke overholder lovens krav, kan skifteretten tvangsopløse selskabet ved likvidation.
- Betingelser for likvidation:
- Selskabets aktiver kan dække gæld og opløsningsomkostninger.
- Selskabet overholder ikke reglerne for at drive virksomhed.
- Procedure:
- En likvidator udpeges til at sælge selskabets aktiver og betale gæld.
- Overskuddet fordeles til virksomhedens ejere efter likvidation og gæld er betalt.
- Likvidator kan begære selskabet konkurs, hvis likvidation ikke er muligt.
Genoptagelse af virksomhed under tvangsopløsning
Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at tvangsopløse et selskab, hvis det ikke overholder lovens krav. I visse tilfælde kan Erhvervsstyrelsen tillade genoptagelse af selskabet under tvangsopløsning.
Tvangsopløsningens forløb
Når skifteretten modtager en sag om tvangsopløsning fra Erhvervsstyrelsen, vurderer den, om en repræsentant for selskabets ledelse skal indkaldes til møde. Repræsentanten skal redegøre for selskabets aktiver, passiver og andre relevante forhold.
- Procedure:
- Indkaldelse af ledelsesrepræsentant til møde.
- Repræsentanten afgiver forklaring om selskabets økonomi.
- Skifteretten beslutter opløsningsmetoden baseret på økonomiske og væsentlige oplysninger om virksomheden.
Så må vi håbe på mere kontrol og vi er forundret over, at der ikke findes nogen yderligere kontrol fra Skattestyrelsen f.eks. med udlændinge der stifter selskab for første gang. F.eks. fremsendelse af dansk sygesikringsbevis eller lignende.
Kilde: Danmarks Radio, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer: DR, Domstol.dk
Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.