I slutningen af året lå Danmark som et af de højeste økonomisk bedst stillede lande. Vi har i Danmark trodset de sortseende kor der alle for en sagde det ville går ned. Alle er blevet overrasket. I et samlet Norden er Danmark også nummer 1. Forspringet har været nogenlunde konstant efter Corona tiden med klar afstand til de øvrige nordiske lande. Hidtidige resultater er dog ingen garanti, men det er jo den bedst mulige måde at være rustet til 2023.
Dansk økonomi sluttede stærkt i 2022 med noget af et opsving på årets sidste dage. På trods af rigtig mange dommedagsprofetier om minusvækst og titusindvis af tabte job sluttede året med en flot vækst på 0,9 procent i forhold til tredje kvartal og med vækst i beskæftigelsen. Og sidste i december var der i beskæftigelsen 45.000 personer flere, end hvad Det Økonomiske Råd spåede i efteråret.
For året som helhed blev BNP væksten på 3,6 procent, hvilket delvis afspejlede en genåbningseffekt efter coronatiden.
Til gengæld faldt privatforbruget sidste år efter et særligt sløjt December salg. Man får ikke færre job i Danmark når købekraften falder, og den faldt på grund af et svigtende bilsalg, hvor Norge indtog førstepladsen.
Den danske økonomi er mere end syv procent større end lige før coronatiden, mens Spanien, Tyskland og Storbritannien fortsat er under aktiviteten for tre år siden.
Navnligt i disse lande ser det ikke ud til at Corona hjælpepakkerne har hjulpet, og de har endda været mere omfangsrige end i Danmark.
De store lande i EU har brugt milliarder i Corona hjælp. Tyskland kritiseres fra flere fronter for selve inflationshjælpen til virksomhederne, der er konkurrenceforvridende til andre lande.
Som de bedste land i EU ligger vi nummer et indenfor BNP tilvækst og beskæftigelsestallene er på toppen ligeså.
De øvrige nordiske lande havde begyndende tegn på recession og naturligvis båret med af en inflation og faldende beskæftigelseskurve.
Riksbanken begyndte et aggressivt rentevåben forløb med renteforhøjelser sidste forår, hvilket har ramt boligejerne. Det er fordi man i Sverige stort set kun har korte lån, der er særlig udsatte for rentestigninger. Inflationen er fortsat tocifret og særligt har strømpriserne og energipriserne steget meget. I Sverige faldt også med 20 procent på et år, under de fortsat stigende renter.
Hvordan med fremtidens vækst?
Ser man henover skaren af iagtagere er det en mere dyster stemning, men det udelukker jo ikke at vi igen kan blive overrasket. En del af fremgangen i de danske investeringer i fjerde kvartal og dermed i hele året skyldes købet af ét meget stort Life Science patent i medicinalindustrien.
Tallene for byggeindustrien falder og vil formentligt falde gennem hele året efter nogle meget stærke år. Det gælde både offentlige og private byggerier.
Erhvervslivets investeringer i maskiner og transportudstyr har været faldende i længere tid. Og på IP området hvor Danmark har en meget stærk fordel som et af verdens stærkeste IP lande, ser det ikke for kønt ud. Det er blandt andet indenfor Life Science og BioEnergi at Danmark har det godt på grund af IP rettigheder, patenter, forskning og udvikling af software.
Men det er primært på grund af stigende renter og privatforbrug der at BNP tilvæksten kan være faldende og disse 2 faktorer lægger især en dæmper på købekraften. Det er velkendt at alle er tilbageholdende under kriser, krige og dårlige makroøkonomiske tal.
Lønstigninger er til gavn for husholdningerne og med lønstigninger foreløbigt på på 4,5 til 5,0 procent er dette også flottere end de 3,7 %, som blev resultatet for Finlands industri.
De næste ting der sker her i Marts er blandet andet ECS og Nationalbankens renteforhøjelse som sker her i Marts.
Kilde: Advokat og Revisor Samvirket og Berlingske
Fotokredit: stock.adobe.com