Danmark haR IGEN EU’s største overskud PÅ 3,3% AF BNP OG DERTIL KOMMER NUL INFLATION

Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2022 (oktober-indberetning)

Dagens gode nyhed er at Danmark havde i 2022 et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 94,6 mia. kr. svarende til 3,3 pct. af BNP. Danmark er derfor atter vinder blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Danmark har haft overskud på de offentlige finanser siden 2016 og har haft det største overskud i forhold til BNP blandt EU-landene siden 2019. 5 ud af de 27 EU-lande havde overskud på de offentlige finanser i 2022. De 27 EU-lande havde samlet set et underskud på 3,3 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde et underskud på 3,6 pct. af BNP.

I Oktober ramte Danmark nul procent i inflation. Det er altså en glædelig nyhed at vi har nul i inflation, for ser man på andre lande kæmper f.eks. Sverige med 6% hvis men fjerner energipriserne. Men Sverige klarer sig også godt som nr. 3. som det ses herunder er der kun 5 lande der har overskud, mens 11 lande ligger under eller tæt på 3 % kriteriet.

Lidt over halvdelen af EU-landene overholdt underskudgrænsen

I 2022 overholdt 16 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP, der er fastlagt i Maastricht-traktaten. Det er lidt flere end i 2021, hvor 12 lande overholdt underskudsgrænsen, men markant flere end i 2020, hvor kun Danmark og Sverige overholdt underskudsgrænsen. I 2015-2019, årene før COVID-19, overholdt 22 til 26 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen.

Selvom mange lande stadig har omkostninger fra Covid er det de sædvanlige lande der kæmper om bundplaceringerne og det er de sydligste EU medlemmer sammen med Belgien der leder an med Grækenland på en bundplacering.

Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU’s laveste

Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) udgjorde 844,7 mia. kr. ved udgangen af 2022. Dette svarer til en ØMU-gæld på 29,8 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld i procent af BNP er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var dermed blandt 14 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 EU-lande havde ved udgangen af 2022 samlet set en gæld på 83,5 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde en gæld på 90,9 pct. af BNP.

ØMU-gælden i procent af BNP faldt i de fleste EU-lande i 2022

I Danmark faldt ØMU-gælden med 74,0 mia. kr. i 2022, hvilket svarer til et fald på 6,2 procentpoint i ØMU-gælden i procent af BNP. Danmark var dermed blandt de 23 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP, faldt i 2022. ØMU-gælden i procent af BNP faldt samlet set i de 27 EU-lande med 3,9 procentpoint, mens den samlede gæld i procent af BNP for Eurolandene faldt med 3,8 procentpoint. Faldet i de fleste EU-lande skyldes udviklingen i BNP i løbende priser og ikke udviklingen i ØMU-gælden. Det er kun i Danmark, Sverige, Irland og Cypern, at ØMU-gælden faldt, når den ikke sættes i forhold til BNP.

Danmarks ØMU-indberetning

ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU’s Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktionsmuligheder, hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU’s procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden – 1. april og 1. oktober.

Forbehold for Frankrigs indberetning ophævet

EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld. Det kan de gøre, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. For 2022 data tog Eurostat via pressemeddelelse af 21. april 2023 forbehold for Frankrigs indberetning. Forbeholdet gik ud på, at Frankrigs underskud i procent af BNP på de offentlige finanser kunne være undervurderet med op til 0,2 procentpoint. Dette forbehold er ophævet igen via pressemeddelelse pr. 23. oktober 2023.

Kilde: DST, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com, grafik er lavet af Statistikbanken

Hvad tilbyder vi indenfor skatterådgivning?

Skatterådgivning er en essentiel service for både individer og virksomheder. Vores tjenester spænder bredt og inkluderer alle aspekter af selvangivelse, regnskab, fradrag og generel skatterådgivning. Vi forstår vigtigheden af at navigere i skattelovgivningen korrekt og effektivt.

Selvangivelse

Vores eksperter hjælper med at udfylde og indsende selvangivelser for både ejendomsejere, private og erhvervskunder. Dette inkluderer nøje gennemgang af indkomster, fradrag og andre relevante finansielle oplysninger for at sikre en korrekt og optimal indberetning.

Regnskab MED KORREKTE FRADRAG UNDGÅR SKATTESAGER

Vi tilbyder professionelle regnskabstjenester, som sikrer overholdelse af alle relevante regnskabsprincipper og -standarder. Vores tjenester indbefatter løbende bogføring, udarbejdelse af årsrapporter, og rådgivning om regnskabsmæssige forhold.

Optimering af fradrag er afgørende for at minimere skattebyrden. Vi rådgiver om de forskellige typer af fradrag, som kunderne kan gøre brug af, herunder fradrag for hjemmekontor, transportudgifter og professionelle udgifter.

Skatterådgivning

Generel skatterådgivning er kernen i vores service. Vi tilbyder rådgivning både juridisk og revisionsmæssigt om skattelovgivning, planlægning for at minimere skattebyrden, og assistance i tilfælde af skattekontroller eller tvister med skattemyndighederne.

Vores skatterådgivningstjenester sikrer, at både private og erhvervskunder får maksimalt udbytte af deres økonomiske situation, samtidig med at de overholder gældende lovgivning. Med en dyb forståelse for skattelovgivningen og en personlig tilgang sikrer vi, at hver klients unikke behov bliver imødekommet.

Hvis du gerne høre nærmere så ring 32177777 lokal 240.