Om Cold Wallets, Private Wallets og custodial tjenester

skat aktiver krypto

Private Wallets

Private wallets, også kendt som non-custodial wallets, er digitale tegnebøger, hvor brugeren selv har fuld kontrol over sine private nøgler og dermed sine kryptovalutaer. Dette står i kontrast til custodial wallets, hvor en tredjepart, såsom en kryptobørs, opbevarer nøglerne på vegne af brugeren.

Det er vanskeligt at fastslå præcist, hvor stor en andel af den samlede mængde kryptovaluta der opbevares i private wallets. Dette skyldes, at transaktioner på blockchain er pseudonyme, og det er ikke altid muligt at identificere, om en adresse tilhører en privat wallet eller en custodial tjeneste. Desuden varierer brugen af private wallets afhængigt af faktorer som sikkerhedsbehov, brugervenlighed og individuelle præferencer. Vi vurderer tallet til at være mellem 42 og 46%.

Generelt foretrækker mange kryptoejere at opbevare deres midler i private wallets for at have fuld kontrol og øget sikkerhed. Samtidig vælger andre at bruge custodial wallets for nemmere adgang og bekvemmelighed, især hvis de ofte handler på kryptobørser.

Der er begrænset tilgængelig information om den præcise fordeling af kryptovaluta mellem private (non-custodial) og custodial wallets. Dette skyldes primært, at transaktioner på blockchain er pseudonyme, hvilket gør det udfordrende at identificere, om en bestemt adresse tilhører en privat wallet eller en custodial tjeneste.

Nogle analyser har forsøgt at estimere denne fordeling ved at undersøge kendte adresser tilhørende større kryptobørser og sammenligne dem med det samlede antal adresser på blockchain. Disse estimater varierer dog betydeligt og er ofte forbundet med en høj grad af usikkerhed.

For eksempel har Chainalysis, et dansk firma specialiseret i blockchain-analyse, rapporteret, at en betydelig del af Bitcoin-beholdningen opbevares på børser, hvilket indikerer brugen af custodial wallets. Dog er det vigtigt at bemærke, at sådanne estimater kan ændre sig over tid og afhænger af forskellige faktorer, herunder markedstendenser og brugeradfærd. Vores estimat er max. 46%.

Der er med andre ord flere der anvender private wallets, hvilke ikke syntes at have indflydelse på Skatterådets forslag.

Kryptovaluta Mining

Cold Wallets og Mining Wallets

Minere spiller en vigtig rolle i blockchain-netværket, men de bruger typisk ikke private wallets til at opbevare kryptovaluta. I stedet er deres wallets ofte struktureret på en måde, der passer til deres specifikke behov.

Kryptovaluta regler

Her er, hvordan det typisk fungerer:

  1. Mining wallets: Minere opretter wallets, som modtager belønninger fra blokke. Disse wallets er oftest non-custodial, hvilket betyder, at minerne selv har kontrol over de private nøgler. Dermed fungerer de i princippet som private wallets, men de anvendes primært til at modtage og opbevare mined kryptovalutaer.
  2. Overførsel og opbevaring: Efter at have modtaget belønninger i deres mining wallet overfører mange minere hurtigt deres midler til mere sikre lagringsløsninger, såsom cold wallets (hardware wallets, der ikke er tilsluttet internettet). Cold wallets er non-custodial, og minere opbevarer typisk store mængder krypto valuta her for bedre sikkerhed.
  3. Konvertering og udbetaling: Mange minere vælger også at flytte kryptovalutaen til en kryptobørs for at konvertere den til fiatvaluta (som dollars eller euro) eller til andre kryptovalutaer. Oftest er der et mix af indtil 1.000 kryptovalutaert. Når de gør dette, opbevares midlerne midlertidigt i en custodial wallet tilknyttet børsen.
  4. Der findes flere investeringsforeninger og formuerådgivere: som laver administreret portefølger i mix af f.eks. ejendomme, commodities som f.eks. guld. aktier, kryptovaluta og obligationer. Denne kombination med aktier og opbevarering nøgler i lukkede økosystemer for kunderne. Dermed er der atter symetrisk beskatning. Men mange af disse tager en (for stor) del af kagen selv, og så kan man ligeså godt selv købe og sælge. Det kan være investeringsforeninger der specialiserer sig i aktier der udelukkende køber kryptovaluta. En god ide vil man mene, for så er man jo under Kapitalmarkedsloven, Lov om Finansiel Virksomhed, Hvidvaskloven og aktieavancebeskatningsloven som er en symetrisk lov med lige fradrag og skat for aktier. Kursgevinstloven spiller en central rolle for beskatningen af aktier og andre finansielle instrumenter i Danmark. Loven regulerer beskatning af gevinster og tab ved handel med værdipapirer, herunder aktier, obligationer, pantebreve, valutahandler og andre finansielle kontrakter.

Valutahandel, finansielle instrumenter og CFD

De største omsætninger sker indenfor CFD, valutahandel og commodities, men denne handel er i de senere år suppleret med mange typer af finansielle instrumenter der i høj grad involverer det som flukturerer allermest, nemlig kryptovaluta.



Disse er f.eks. CFD, der er differencekontrakter. CFD står for Contract for Diferences. Her ligger størstedelen nu på kryptovaluta, da forretningen er helt oppe på 8-12% pr. uge i flere tilfælde. Ser man på årlig (52 uger) kan forrentningen ligge på indtil 624 %. Dette gælder for både aktier og kryptovaluta og man kan lave en stepvis realtime skiftende investeringsstrategi, hvor hvert step kan være et skift mellem krypto, aktier, commodities, fiat valuta eller hjemtagelse og re-investeringer. Her er det den gode gamle løbmands regel, hvor man køber når det er billigst og gennemtvinger salg flere tusinde gange om dagen.

CFD-handel (Contracts for Difference) er en hyperpopulær investeringsform, der giver investorer mulighed for at spekulere i prisændringer på forskellige finansielle instrumenter uden at eje de underliggende aktiver. Dette omfatter aktier, råvarer, valutaer og indekser. Kombineret med f.eks. gearing er der tale om verdensmarkedets bedste investeringer, men også med en ultrahøj risiko. Det forbindrer dog ikke de mange tusinde danskere i at tjene på dette marked år efter år.

Global omsætning inden for CFD-handel

Det er udfordrende at fastslå den præcise globale omsætning inden for CFD-handel, da markedet er decentraliseret, og mange transaktioner foregår uden for traditionelle børser. Ifølge en rapport fra Finance Magnates fra 2020 blev det anslået, at den globale daglige omsætning for detail-CFD-handel lå mellem 5 og 10 milliarder USD. Dette tal kan variere betydeligt afhængigt af markedsforhold og investoraktivitet. Skønnet fra vores side er i 2025 på mellem 15 og 20 milliarder USD.

CFD-handel i Danmark

I Danmark er CFD-handel reguleret af Finanstilsynet. I 2019 indførte Finanstilsynet permanente begrænsninger for markedsføring, distribution og salg af CFD’er til detailkunder for at beskytte investorer mod de risici, der er forbundet med disse komplekse finansielle produkter.

CFD-markedet er præget af høj volatilitet og betydelige risici. Mange detailinvestorer oplever tab ved handel med CFD’er. Det er derfor afgørende for investorer at forstå de underliggende risici og søge rådgivning fra finansielle eksperter, inden de engagerer sig i CFD-handel.

MiFID II (Markets in Financial Instruments Directive II): MiFID II er en EU-forordning, der regulerer handel med værdipapirer i Europa. Direktivet stiller krav til investorbeskyttelse, gennemsigtighed i handelsprocessen og markedspladsers drift. MiFID II er implementeret i dansk lovgivning og gælder for aktiehandel på danske børser.

I EU er beskatning af kryptovalutaer ikke harmoniseret, hvilket betyder, at hvert medlemsland har sine egne regler og retningslinjer. Generelt betragtes kryptovalutaer som aktiver, og beskatningen afhænger af transaktionstypen og den enkelte skatteyders situation.

Beskatning af gevinster og tab

De fleste EU-lande beskatter gevinster fra handel med kryptovalutaer som kapitalgevinster. Tab kan ofte fratrækkes i gevinster, men reglerne varierer mellem landene. I Danmark anses handel med kryptovaluta som hovedregel for spekulation, hvilket betyder, at gevinster beskattes som personlig indkomst, og tab kan fratrækkes som ligningsmæssige fradrag.

Moms på Kryptovaluta

EU-Domstolen har fastslået, at veksling af traditionelle valutaer til kryptovalutaer og omvendt er momsfritaget. Dette betyder, at køb og salg af kryptovalutaer ikke er pålagt moms i EU. Uden for EU varierer reglerne. I nogle lande kan transaktioner med kryptovaluta være underlagt moms eller tilsvarende afgifter. For eksempel har Australien tidligere pålagt moms på køb af kryptovaluta, men ændrede senere lovgivningen for at undgå dobbeltbeskatning. Det er derfor vigtigt at undersøge de specifikke momsregler for kryptovaluta i det pågældende land.

Indberetningspligt og kontrol

For at bekæmpe skatteunddragelse har EU vedtaget ændringer til direktivet om administrativt samarbejde (DAC8), som kræver, at udbydere af kryptoaktiver indberetter oplysninger om kunders transaktioner til de nationale skattemyndigheder. Disse oplysninger udveksles derefter automatisk mellem EU-landenes skattemyndigheder.

I realiteten er det Statsskattelovern af 1922 der stadig er aktiv og herunder indgår også 1) den første selvangivelsespligt, OGSÅ hvis du har underskud, eller ikke tjent noget og 2) selv ting der stilles til rådighed gratis skal beskattes, f.eks. biler, huse m.v. samt 3) Alt hvad der kan sammenlignes med valuta og værdipapirer eller aktier skal beskattes, så der forudså man lige kryptovaluta.

MiCA EU bekstaning på kryptovaluta og fremtidige initiativer

EU arbejder løbende på at styrke reguleringen af kryptovalutaer. Initiativer som Markets in Crypto-Assets (MiCA) forordningen sigter mod at skabe et fælles regelsæt for kryptomarkedet i EU og sikre forbrugerbeskyttelse samt markedsintegritet.

Selvom der er fælles EU-retningslinjer, varierer de specifikke skatteregler for kryptovalutaer mellem medlemslandene. Derfor bør man altid konsultere de nationale skattemyndigheder eller en skatterådgiver for at få præcis information om beskatning af kryptovalutaer i det pågældende land.

Kryptovaluta kan handles via en række finansielle instrumenter, som giver investorer forskellige muligheder for eksponering og risikohåndtering. Her er nogle af de mest anvendte finansielle instrumenter til handel med kryptovaluta:

1. Spotmarkeder

  • Spotmarkeder er de mest almindelige steder for kryptovalutahandel, hvor handlende køber og sælger kryptovalutaer direkte til aktuelle markedspriser. Spotprisen repræsenterer den aktuelle pris for kryptovalutaen, og der er ingen gearing involveret.

2. Futures og Options (Futures- og Optionskontrakter)

  • Kryptofutures og -options er kontrakter, der giver investorer mulighed for at spekulere i prisændringer uden at eje den underliggende kryptovaluta. Futures er kontrakter, der kræver, at en person køber eller sælger til en forudbestemt pris på en fremtidig dato, mens options giver mulighed for at købe (kald) eller sælge (put) uden forpligtelse.
  • Disse instrumenter er populære på større børser som Chicago Mercantile Exchange (CME) og Binance.

3. Contracts for Difference (CFD’er)

  • CFD’er er finansielle derivater, hvor investorer kan spekulere i kryptovalutaers prisændringer uden at eje selve aktivet. CFD’er giver mulighed for at handle med gearing, hvilket kan øge både gevinster og tab. CFD’er tilbydes ofte af online-brokerplatforme og er reguleret i EU og Danmark med restriktioner for detailkunder.

4. Exchange-Traded Products (ETP’er), som ETF’er og ETN’er

  • ETP’er, inklusive Exchange-Traded Funds (ETF’er) og Exchange-Traded Notes (ETN’er), tilbyder eksponering mod kryptovalutaer som aktier, hvor investorer køber et værdipapir, der følger værdien af kryptovalutaen. Kryptovaluta-ETF’er er godkendt i visse lande og handles på traditionelle børser.

5. Syntetiske aktiver og tokeniserede aktiver

  • Syntetiske aktiver repræsenterer værdien af kryptovaluta gennem kontrakter, der afspejler prisen på kryptovaluta uden, at investorer behøver at eje selve aktivet. De er typisk bygget på blockchain-platforme som Ethereum og bruges ofte til at undgå markedsbegrænsninger og skattereguleringer.

6. Decentraliserede finansielle instrumenter (DeFi)

  • DeFi-produkter, såsom lån og likviditetspuljer, giver kryptovaluta-investorer mulighed for at låne eller tjene renter på deres kryptoaktiver. Decentraliserede udlån og stakingsmuligheder fungerer uden en central mægler og anvender smarte kontrakter, som muliggør automatisering af finansielle tjenester.

7. Leveraged Tokens (Gearingstokens)

  • Disse tokens repræsenterer en måde at handle kryptovaluta med gearingen indbygget i tokenet. De handles ofte på kryptovalutabørser som Binance, hvor handlende kan købe en token, der tilbyder en 2x eller 3x eksponering mod en kryptovalutas prisændring.

8. Binary Options (Binære optioner)

  • Binære optioner giver investorer en simpel mulighed for at spekulere i, om prisen på en kryptovaluta vil stige eller falde inden for en kort tidsperiode. Hvis investoren forudsiger rigtigt, modtager de et fast afkast; hvis ikke, taber de deres indsats.

Disse instrumenter tilbyder forskellige grader af risiko og muligheder for gevinst. Det anbefales altid at søge professionel rådgivning og overveje reguleringer samt individuelle risici, før man engagerer sig i kompleks handel med kryptovalutaer.

Mængden af nyudvundne bitcoins pr. år er underlagt en forudbestemt udvindingsplan, der er indbygget i Bitcoin-protokollen. Denne plan reducerer antallet af nye bitcoins, der skabes, over tid gennem en proces kendt som “halvering”.

Udvindingshastighed og halvering

Bitcoin-netværket er designet til at producere en ny blok cirka hvert 10. minut. Hver blok indeholder en belønning til minearbejderne i form af nye bitcoins. Oprindeligt var denne belønning 50 bitcoins pr. blok, men belønningen halveres omtrent hvert fjerde år. De tidligere halveringer har reduceret belønningen til 25, 12,5 og senest 6,25 bitcoins pr. blok. Den seneste halvering fandt sted i april 2024, hvor belønningen blev reduceret fra 6,25 til 3,125 bitcoins pr. blok.

Årlig produktion af nye bitcoins

Med en bloktid på 10 minutter og en belønning på 3,125 bitcoins pr. blok produceres der cirka 144 blokke pr. dag (24 timer x 6 blokke pr. time). Dette resulterer i en daglig produktion på 144 blokke x 3,125 bitcoins = 450 bitcoins. På årsbasis svarer dette til 450 bitcoins x 365 dage ≈ 164.250 nye bitcoins pr. år.

Fremtidige halveringer

Den næste halvering forventes at finde sted omkring 2028, hvor blokbelønningen vil blive reduceret til 1,5625 bitcoins pr. blok. Denne proces fortsætter, indtil den maksimale forsyning på 21 millioner bitcoins er nået, hvilket forventes at ske omkring år 2140.

Ethereum og andre kryptovalutaer

Det er vigtigt at bemærke, at andre kryptovalutaer har forskellige udvindingsmodeller. For eksempel overgik Ethereum i september 2022 fra en Proof-of-Work (PoW) konsensusmekanisme til Proof-of-Stake (PoS) gennem en opdatering kendt som “The Merge”. Denne ændring eliminerede minedrift af nye ether (ETH) tokens, og produktionen af nye ETH er nu baseret på staking.

Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: #ColdWallets, #Private Wallets, #kryptovaluta, #beskatning, #EU, #DAC8, #MiCA, #CFD
Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.

Exit mobile version