Brint – Advokat & Revisor Samvirket Skatterådgivning Skatterådgiver Selskabsstiftelse Bankoprettelse Tvangsopløsning Offshore Selskaber VISA Service

Her til morgen skriver flere medier om en vedtagelse af en særskilt Klimatold. Aftalen er indgået i EU om og tillægges på importvarer med højt CO2-aftryk. Aftalen indgår i EU’s kvotesystem og er et reguleringsvæktøj for den såkaldte grønne omstilling. Det er ultimativt en støtte til den europæiske konkurrenceevne. Fremover vil europæiske virksomheder som er udsat for global konkurrence stillet langt bedre. Alt behøves jo ikke købes i Kina, der ikke har CO2 på agendaen. Fremover vil unfair konkurrence og klimadumping ikke kunne finde sted, men der mangler stadig en slutdato. Denne nye vedtagelse betyder, at der betales en CO2-afgift, når man importerer bestemte varer fra lande uden for EU. I praksis er der tale om en told knyttet til det udslip af drivhusgasser, som forårsages af visse industrivarer, som importeres til EU. Det hedder på engelsk Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) og på dansk CO2-grænsetilpasningsmekanismen. Ifølge avisen Financial Times er der tale om den første told af sin slags. Den skal forsøge at løfte miljøstandarden globalt. Ifølge Martin Birk Rasmussen, international klimaanalytiker i den grønne tænketank Concito, er det grundlæggende et positivt tiltag. - Det er overordnet set en nyskabelse. Vi har ikke set den type lovgivning før, så det er et af de nye redskaber i værktøjskassen. Der er derfor en masse elementer i den, vi skal se fungere i praksis, siger han. Det fungerer sådan, at selskaberne i EU-lande skal købe CBAM-certifikater, når visse varer importeres fra lande uden for EU. I første omgang gælder det; cement jern stål aluminium gødningsstoffer og elektricitet. Prisen svarer til det, der ville være blevet betalt, hvis varerne var blevet produceret efter EU's regler for prissætning af CO2-udslip. Omvendt kan EU-importører også fratrække omkostninger, hvis de allerede har betalt for det CO2, der anvendes til at fremstille varerne uden for EU. En parallel kan trækkes til den danske CO2-afgift, der er blevet aftalt for industrien, og som ser ud til at være på vej for landbruget. Der er dog en afgørende forskel, fortæller Martin Rasmussen: - Mekanismen (CBAM, red.) har fokus på den produktion, der er uden for EU, mens den danske CO2-afgift har det inden for landets grænser. Så det er to steder, prisen for drivhusgasudledning kommer til at være, siger han. Ifølge det hollandske parlamentsmedlem Mohammed Chahim, der var i front for forhandlingerne for EU-Parlamentet, bliver det nye tiltag en "afgørende hjørnesten i europæiske klimapolitik". - Det er en af de eneste mekanismer, vi har, som kan give vores handelspartnere incitament til at skrue ned for CO2-forbruget i produktionsindustrien, siger han ifølge AFP. Aftalen er foreløbig, og der begynder en testperiode i oktober 2023. Det er planen, at der skal ske en gradvis implementering. Hvornår det sker, afhænger af forhandlinger senere på ugen om resten af reformen af EU's CO2-marked. Aftalen kommer efter at EU-Kommissionen for halvandet år siden lagde forslaget om klimatolden på bordet. Dengang var mange skeptiske, men der er kommet mere konsensus om at klimaforandringerne er menneskeskabte. Klimaet har fået en højere rang på todo listerne for politikere, især i EU. Dertil kommer at vi er i Krig med Rusland og har eller har haft både energikrise og EU er ved at frigøre sig sort energi. Som noget nyt indeholder denne klimaaftale Brint i forhold til Klimatold hvilket kan tyde på at Brint fremover bliver en energikilde i hele EU. Omvendt er der også risici, indtil alle detaljer er på plads. Det gælder især omkring udfasningen af gratis kvoter til EU’s virksomheder, siger hun. Der er fortsat en uløst opgave omkring eksporten af varer fra EU til tredjelande og det er netop det de nye forhandlinger om kvotesystemet skal handle om senere på ugen. Kilde: EU Fotokredit: China Steel

Kategori: Brint

Klimatold betyder at varer henført til industriimport bliver dyrere