Det er et kendt fænomen at der kommer transaktioner med salg på aktiemarkedet i forbindelse med rentestigninger og især uventede rentestigninger. Problemet forårsager aktiefald og uro på aktiemarkederne. Renteforhøjelserne skabes af centralbankerne og den likviditet ud gør at milliarder fra finansmarkederne og økonomien generelt flyttes. I 2020 var centralbankerne med til at styrke inflationen, som de jo ellers er sat i verden til at kontrollere. Siden har de skruet op for de pengepolitiske stramninger og inflation bekæmpes af centralbankerne alene med renteforhøjelser som vi har været vidne til. Inflationen falder dog også markant men med en stor forsinkelse.
Ser vi på USA er det efter gældsloftet blev hævet efter en politisk beslutning atter nyttigt for dem at udstede obligationer. Det er den metode amerikanerne fylder den offentlige finanskonto på. Og det flytter store milliardsummer fra aktie/penge market til obligationerne. Mange tænker ikke lige på, at dette er et pengepolitisk værktøj i lighed med renteforhøjelser.
Ved at lave renteforhøjelser i EU sker det samme, som i USA, der fjernes likviditet fra finansmarkederne fordi Nationalbankerne Federal Reserve (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB) sælger der portefølje af obligationer. Dermed opnås de samme resultater. For os i europå skal der i juni tilbagebetales låneaftaler for henimod 500 mia. euro. Renteforhøjelser påvirker således pengepolitikken ved at flytte likviditet ud af finansmarkederne og den generelle økonomi. Det er sket gennem de seneste år.
Så hvis du som investor, bør du vide at disse makroøkonomiske transaktioner på virker hele aktiemarkedet. Når centralbankerne trækker sig fra sikre investeringer såsom obligationer. Som altid sælger man altid det som man tror på mindst først og det er ofte risikable aktietyper.
Bedst som vi troede at rentestigninger var en sagablot hævede den canadiske centralbank renten, og som altid giver det urolige markeder i dagene efter. Og rentestigninger er vel næppe standset for centralbankerne. For det første er kerneinflationen der stadig, ikke så markant mere, men det er centralbankernes opgave at få dem, helst langt under 2%.
Over de seneste år har vi da også set en tendens til, at perioder med fald i likviditeten også har givet røde tal i mange depoter. Det kan også gøre ondt på bankerne i Europa, der skal tilbagebetale de store lån sidst i juni. En stor del af pengene er blevet udlånt af italienske banker, og i disse tider sælger bankerne ud af statsobligationer for og de begrænse endvidere sine udlån for at finde likviditet.
Et land som Italien der har en stor gæld, kan derfor blive ramt både på grund af gæld og Italien står tillige tilbage med minusvækst. Italiens største ønsker er derfor økonomisk vækst, men det er ikke så nemt for tiden, som det således også er gældende i de fleste andre lande.
Derfor kan Italien blive tvunget til at hæve renterne mere end gennemsnittet i Europa.
Normalvist er aktiemarkedet dog stadigt stigende og disse ændringer i hvilken længde obligationerne udstedes i. Men en af de mere spændende indikatorer for dette år er reelt hvordan den økonomiske vækst kan stimuleres. Selvom arbejdsløsheden er faldende i kongetallet for USA og Danmark. Vi har jobfest, men det er på trods af at eksporten er faldende og millioner i øjeblikket bliver fyret.
Bankerne forhindrer oprettelse af bankkonti og udøver aktiv forskelsbehandling
En anden manøvre de enkelte banker for tiden praktiserer er at forhindre udlån for at skabe likviditet. Det sker af mange årsager, men betyder jo, at det som almindelig begyndervirksomhed er næsten umuligt at få en bankoprettelse, fordi risiko for tab kan betyde drænet likviditet.
F.eks. har Arbejdernes Landsbank den skrevne holdning at de ikke ønsker virksomheder, der ikke har en statsautoriseret revisor eller en godkendt revisor. Så her er der tale om tusindvis af virksomheder som ikke kan blive kunder her. Den samme form for forskelsbehandling udføres af andre banker f.eks. ikke ønsker kunder der handler med udlandet eller hæver eller indsætter kontanter eller har samhandel med andre lande. Det er et overset problem for iværksættere og vi stifter hver uge selskaber, hvor det tager ugevis at få returkapitalen over på en konto.
Af andre konkrete tiltag til at forskelsbehandle er evnen til at lave en forretningsplan, flere med en mindre forretningsplan uden rådgivere, bliver fravalgt til fordel for virksomheder med tilmeldt statsautoriseret eller godkendt revisor. En forretningsplan på 15 sider er således ikke godt nok i mange banker og ofte får vi sådant retur med krav om flere budgetter og redegørelser fra hvor pengene til stiftelsen kommer fra m.v.
Tilligere ser bankerne på hvilke firmaer du har været i. På CVR.DK kigger de på om du har boet sammen med eller bor på samme adresse som f.eks. virksomheder der er gået konkurs, og ledelsesmedlemmer granskes nøje på grund af angst for stråmænd og strådamer.
Disse stråmænd er ofte en konsekvens af, at man ikke har betalt moms/s-skat og derfor af Skattecenteret bliver bedt om møde hvor der kan stilles krav om f.eks. bankgaranti eller sikkerhedsstillelse på f.eks. 250.000 som mange iværksættere reelt ikke kan.
Man skal også passe MEGET på med at købe såkaldte skuffeselskaber, som ikke er stiftet til lager af advokater. For det første tager vi kun 1.295,- for et nyt selskab, så det er dumt at købe selskaber af andre. Før det første kan selskabskapitalen være tilbageført til et andet firma end selskabet selv, hvilket er ulovligt og for det andet kan de aktiver der er i et sådan selskab, være belånt i pant eller privat.
Dertil kommer at du ikke kender de kontrakter eller bankkonti transaktioner som har været i et sådant skuffeselskab og dermed eksponerer dig for potentielle politimæssig efterforskning og/eller skattesager, i sær hvis skattestyrelsen kan påvise en sammenhæng med stifter og dig. Her skal man ikke falde for fristelsen at købe et selskab af en ven for det kan reelt være skadeligt for dig.
Man kan stifte selskaber hos os fra 995,- kr. og man kan også stifte selskab med aktiver f.eks. bil, aktier, krypto eller f.eks. en revisor vurderet genstand der modsvarer end værdi på mindst kapitalkravet til ApS på 40.000,- For A/S kan vi stifte 2 selskaber f.eks. DITNAVN Holding A/S og dernæst DITNAVN DRIFT A/S for de samme 100.000 kr.
Kilde: AORS
Fotokredit: GENERATIV AI FOTO. Ingen fotograf.