Desværre er EU og resten af verden for langsom til at regulere noget der ikke kan reguleres. Et AI produkt kan ikke reguleres med lov fordi AI basisk set alene er et ureguleret område. Ureguleret fordi søgemaskiner i det store hele er ureguleret. AI er alene et meshup af søgermaskiner hvad enten der er tale om beskyttet indehold der betales for eller et ureguleret område. Derfor skal enhver modstand mod AI ses som at forbyde Internettet og søgemaskiner fordi det kan overtræde ophavsretten. Det vil jo nok ikke ske. Ikke mange har den holdning, men alt beror på kilder og derfor er AI både en vej til konkurrencefordele og taberne er alene dem der ikke så dette fra start af.
EU-landene er enige om at REGULERE AI, MEST PÅ GRUND AF ANGST
EU-landene har nået en historisk aftale om at tøjle kunstig intelligens (KI) med den nye ‘AI Act’, som er de første regler af sin slags i verden. Aftalen, der blev indgået kort før midnat fredag aften, markerer et vigtigt skridt i reguleringen af KI-teknologier.
Thierry Breton, EU’s kommissær med ansvar for det indre marked, betegnede dette som en historisk begivenhed, idet EU bliver det første kontinent, der etablerer klare regler for brugen af kunstig intelligens.
Christel Schaldemose, et socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, udtrykte sin begejstring over aftalen og understregede behovet for regulering af KI for at beskytte borgere og samfund mod teknologiens potentielle negative sider. Hun fremhævede også vigtigheden af at etablere klare spilleregler for virksomheder, der udvikler KI.
Regler for chatbots OG AI.
Den nye lov vil regulere og i nogle tilfælde forbyde brugen af kunstig intelligens, herunder chatbots som ChatGPT. Det lægger op til nye krav til udviklere af KI, som tidligere har haft relativt frie tøjler.
Forhandlingerne om ‘AI Act’ har været komplekse, med spørgsmål som brugen af biometrisk teknologi, herunder ansigtsgenkendelse og fingeraftryksscanning, til realtidsovervågning og identifikation i det offentlige rum. Aftalen indebærer et forbud mod realtids ansigtsgenkendelse med visse undtagelser, såsom i forbindelse med opklaring af kriminalitet.
Hvad vil EU forbyde?
Den nye ‘AI Act’ vil specifikt forbyde brugen af biometriske identifikationssystemer baseret på “følsomme karakteristika” som race og seksualitet. Lovgivningen er et vigtigt skridt i retning af at skabe et mere reguleret og sikkert miljø for anvendelsen af kunstig intelligens i Europa. Den endelige version af loven forventes at træde i kraft om nogle år, efter yderligere detaljering og lovbehandling.
En anden af de store knaster i forhandlingerne var, hvorvidt man skulle lave regler for de såkaldte sprogmodeller, som er en type af kunstig intelligens, der er trænet til at forstå sprog og selv udtrykke sig på en menneskelig måde. Det er den teknologi, der blandt andet bliver brugt i ChatGPT, i Snapchats My AI og i Bard, som Google står bag.
Her er man blandt andet nået til enighed om, at det skal være mere transparent, hvilke modeller der ligger bag eksempelvis chatbots.
Erhvervsliv frygter for ‘juridisk gråzone’
Det har dog ikke været let for Europa-Parlamentet og medlemslandenes regeringer at lande et kompromis, for der har været mange interesser på spil.
På den ene side har det handlet om at sikre, at medlemslandene kunne få gavn af alle de positive ting, som teknologien fører med sig. Det kan eksempelvis være læger, der bruger avancerede softwaresystemer til lynhurtigt at spotte skjulte sygdomme, eller landmænd, der kan bruge teknologien til at producere mere klimavenligt.
På den anden side har de ønsket at begrænse eller helt forbyde for de former for kunstig intelligens, der er enten problematiske eller direkte skadelige for os.
Det kunne være systemer, som kan manipulere folk til at gøre skade på sig selv, der begrænser ytringsfriheden, eller som diskriminerer folk på baggrund af eksempelvis deres seksualitet, hudfarve eller køn.
Det er klart, jeg tror ikke, loven kommer til at holde i 20 år.
CHRISTEL SCHALDEMOSE (S), MEDLEM AF EUROPA-PARLAMENTARIKER
Samtidig har der været fokus på at finde den rette balance mellem at regulere uden at overregulere. I disse år bliver der nemlig postet svimlende milliardbeløb i teknologien, ikke mindst i Kina og USA, og fra flere sider har der været frygt for, at EU kunne komme til at kvæle innovationen i Europa ved at lave for skrappe regler med for mange byrder for udviklerne.
Netop den del er der bekymring for i det danske erhvervsliv, efter at aftalen er landet i nat.
– Vi kan godt være bekymrede for, at europæiske – og helt konkrete danske – virksomheder nu havner i en juridisk gråzone, der begrænser deres handlerum, siger Nikolaj Wædegaard, som er branchedirektør i Dansk Erhverv til Ritzau.
Men det har også handlet om at få skabt en særlig “europæisk tilgang” til den kunstige intelligens. Den skal adskille sig fra ikke mindst den kinesiske tilgang, der er præget af overvågning og kontrol, og den amerikanske, som om er præget af frie, kommercielle interesse uden nogen regler fra myndighedernes side.
Straffes med millionbøder
Det er samtidig blevet aftalt, at EU skal kunne sanktionere dem, der bryder loven, gennem et nyt organ ved navn EU’s Kontor for Kunstig Intelligens, der kommer til at hænge sammen med EU-Kommissionen, skriver Ritzau.
Overtrædelser af reglerne sanktioneres med bøder fra 7,5 millioner euro eller halvanden procent af en virksomheds omsætning til 35 millioner euro eller syv procent af den globale omsætning.
Den danske europaparlamentariker Christel Schaldemose ser den nye aftale som et afgørende tiltag i en verden, hvor udviklingen i kunstig intelligens eksploderer om ørerne på os. Hun gør sig dog ingen forhåbninger om, at udfordringen med at regulere teknologien hermed er løst.
– Det er klart, jeg tror ikke, loven kommer til at holde i 20 år, siger hun.
Kilde: EU Fotokredit: EU, fotografnavn ikke angivet.
