skattetransperens

Et selvstændigt skattesubjekt er en juridisk enhed, der beskattes uafhængigt af sine ejere. I dansk skatteret omfatter dette typisk aktie- og anpartsselskaber, som er underlagt selskabsbeskatning. Modsat behandles skattemæssigt transparente enheder, såsom interessentskaber og kommanditselskaber, ikke som selvstændige skattesubjekter; her beskattes indkomsten direkte hos deltagerne. I mange Skattesager er disse begreber omdrejningspunktet. Ifølge begrebet Skattemæssigt transparent kan visse skattemæssigt transparente enheder omkvalificeres til selvstændige skattesubjekter under specifikke betingelser. Dette sker, hvis mere end 50 % af enhedens ejere er hjemmehørende i lande, der anser enheden for et selvstændigt skattesubjekt, eller hvis ejerne er hjemmehørende i stater, der ikke udveksler skatteoplysninger med Danmark. Det er afgørende at vurdere en enheds skattemæssige kvalifikation, da det påvirker, hvor og hvordan indkomsten beskattes. For eksempel kan en udenlandsk enhed, der anses for et selvstændigt skattesubjekt i sit hjemland, blive betragtet som skattemæssigt transparent i Danmark, hvilket medfører beskatning hos de danske ejere. For en præcis vurdering af en enheds skattemæssige status anbefales det at ringe til os for en konsultation vedr. relevant lovgivning og at høre om dine muligheder. Dette koster 1.500,- + moms pr time og typisk tager et sådant møde med fuld retsoplysning ca. 2 timer. Da det ofte er udgangspunktet i Skattesager, kan man medtage skattesagen eller indsende den forinden således at rådgivningen bliver til skatterådgivning i din skattesag, således det ikke er teoretisk, men praktisk prøvning i din sag. Skattemæssig transperens: Skattemæssig transparens betyder, at en enhed, som fx et interessentskab (I/S) eller et kommanditselskab (K/S), ikke beskattes som en selvstændig juridisk enhed. I stedet overføres beskatningen af indkomsten direkte til ejeren eller deltagerne i forhold til deres ejerandele.Kort sagt:1) Indkomsten beskattes hos ejeren: Enhedens overskud eller underskud beskattes ikke hos selve enheden, men direkte hos ejerne som personlig indkomst.3) Undgåelse af dobbeltbeskatning: Dette sker ofte for at undgå, at indkomsten beskattes både hos enheden og igen hos ejerne.4) Eksempler på skattemæssigt transparente enheder: I Danmark omfatter det bl.a. I/S, K/S og visse udenlandske fonde.5) Dette er modsat et selvstændigt skattesubjekt, hvor enheden selv betaler skat af sin indkomst, som det er tilfældet for aktieselskaber og anpartsselskaber. Skattesubjekt, transparens og udbytteudlodning Her er en tabel med regneeksempler, der viser, hvordan beskatningen kan variere afhængigt af, om en enhed behandles som et selvstændigt skattesubjekt eller som en skattemæssigt transparent enhed. EnhedstypeIndkomst (kr.)BeskatningstypeSkattesatsBeskatning (kr.)Nettobeløb til ejer(e) (kr.)Selvstændigt skattesubjekt500.000Selskabsbeskatning22%110.000390.000Skattemæssigt transparent500.000Personlig beskatning (ejers marginalskat)42% (antaget sats)210.000290.000Selvstændigt skattesubjekt med udbytteudlodning500.000Selskabsbeskatning + udbyttebeskatning22% selskabsskat + 27% udbytteskat110.000 selskabsskat + 105.300 udbytteskat284.700 Forklaring af regneeksempler: Selvstændigt skattesubjekt: Her beskattes selskabets indkomst med 22 % selskabsskat. Nettobeløbet efter skat til ejerne er 390.000 kr. Skattemæssigt transparent enhed: Her beskattes indkomsten direkte hos ejeren med en antaget marginalskat på 42 %. Det betyder, at ejeren modtager 290.000 kr. efter skat. Selvstændigt skattesubjekt med udbytteudlodning: Ved udlodning af udbytte fra en selvstændig skattesubjekt opstår dobbeltbeskatning: først selskabsskat på 22 %, derefter udbytteskat på 27 % af nettoudbyttet. Dette giver et samlet beløb på 284.700 kr. Hvad er et Skattesubjekt? Begrebet selvstændigt skattesubjekt anvendes af Skattestyrelsen i flere centrale skatteretlige sammenhænge, herunder: Selskabsbeskatning:Skattestyrelsen bruger begrebet til at skelne mellem enheder, der beskattes selvstændigt, og dem, der anses for skattemæssigt transparente. Eksempelvis er aktieselskaber (A/S) og anpartsselskaber (ApS) selvstændige skattesubjekter, der beskattes direkte som juridiske enheder i henhold til Selskabsskatteloven. International beskatning:I forbindelse med skattemæssig kvalifikation af udenlandske enheder vurderer Skattestyrelsen, om enheden skal betragtes som et selvstændigt skattesubjekt eller som skattemæssigt transparent. Dette påvirker, om indkomst beskattes i Danmark eller i udlandet, og undgår dobbeltbeskatning ved at koordinere skattemæssig behandling med andre landes skattesystemer. Holding- og datterselskabsstrukturer:Begrebet bruges ved vurdering af koncernstrukturer, især i holdingkonstruktioner. Her er det relevant, om holdingselskabet og datterselskabet anses for selvstændige skattesubjekter, hvilket har betydning for fradragsret og beskatning af udbytter og kapitalgevinster. Ifølge de danske regler kan udbytter fra et datterselskab til et moderselskab være skattefrie, hvis begge anses for selvstændige skattesubjekter og visse krav opfyldes. Fonddannelse og fonde:Fonde er som hovedregel selvstændige skattesubjekter i Danmark. Skattestyrelsen bruger derfor begrebet, når fonde skal beskattes for deres indkomst, hvilket adskiller sig fra eksempelvis interessentskaber (I/S), som beskattes direkte hos ejeren. Hybride enheder og internationale skatteplanlægningsstrukturer:Skattestyrelsen anvender begrebet for at forhindre skattetænkning ved brug af hybride enheder, der kan være selvstændige skattesubjekter i ét land og skattemæssigt transparente i et andet. Ifølge anti-hybriddirektivet, som er implementeret i Danmark, gælder særlige regler, der skal forhindre uoverensstemmelser mellem landes skattemæssige klassifikationer. Beskatning af kommanditselskaber (K/S) og interessentskaber (I/S):Da disse typisk ikke anses som selvstændige skattesubjekter, men skattemæssigt transparente, bruges begrebet for at forklare deres indkomstbeskatning, der sker direkte hos de enkelte ejere. Begrebet "selvstændigt skattesubjekt" bruges således til at definere og sikre, hvordan forskellige enheder beskattes i Danmark og internationalt. For yderligere specifikationer kan man finde information om anvendelsen på retsinformation under Selskabsskatteloven og andre relevante love og direktiver. Ellers kan man ringe for vores vurdering, og vi er behjælpelig med refundering af vores fakturaer med 100% hvis vi vinder og ellers 50% af omkostningerne også helt til EU domstolen. Kontakt enSkatterådgiver Få lokal Skatterådgivning i København, Odense eller AarhusVi er på din side.Få 50-100 % refusion.Ring +45 321 77777 + tryk 1 under velkomst. Begrebet selvstændigt skattesubjekt har været centralt i flere retsafgørelser ved danske landsretter og Højesteret. Nedenfor præsenteres nogle af de mest markante sager: 1. Højesteretsdom af 28. juni 2024 (Panama Papers-komplekset): I denne sag blev det vurderet, om et selskab stiftet i Panama skulle anses som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret. Højesteret fastslog, at selskabet var et selvstændigt skattesubjekt, og at overførsler fra selskabet til skatteyderens datter derfor var skattepligtige som maskeret udbytte. 2. Højesteretsdom af 15. maj 2020 (Boafgiftspligt af fondsmidler): Sagen omhandlede, om en fond i Liechtenstein kunne anses som et selvstændigt skattesubjekt i forhold til stifteren. Højesteret fandt, at fonden ikke havde en uafhængig ledelse, og at formuen derfor ikke var effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Fonden blev derfor ikke anset som et selvstændigt skattesubjekt, og dens værdier blev betragtet som en del af stifterens bo. 3. Østre Landsretsdom af 14. januar 2005 (G1 Stiftung): Denne sag vedrørte, om en fond i Liechtenstein kunne anses som et selvstændigt skattesubjekt efter danske regler. Landsretten konkluderede, at fonden ikke havde selvstændig skattesubjektivitet, da der ikke var sket en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af fondskapitalen fra stifternes formue. 4. Østre Landsretsdom af 4. september 2023 (Skattesubjektivitet – maskeret udbytte): Sagen handlede om, hvorvidt et udenlandsk selskab skulle anses som et selvstændigt skattesubjekt. Landsretten fandt, at selskabet var et selvstændigt skattesubjekt, og at skatteyderen derfor var skattepligtig af overførsler fra selskabet som maskeret udbytte. Disse afgørelser illustrerer, hvordan danske domstole vurderer enheders skattesubjektivitet baseret på kriterier som uafhængig ledelse, effektiv udskillelse af formue og overholdelse af formelle krav. Det er afgørende at sikre, at enheder opfylder disse kriterier for at blive anerkendt som selvstændige skattesubjekter i skatteretlig henseende. Hos Advokat og Revisor Samvirket har vi mange egne afgørelser gennem 40 år. Derfor har vi mere erfaring med Skattesager and mange andre. Dertil kommer vi har stiftet selskaber siden 1983, specielt med udgangspunkt i LTD selskaber, samt mange andre steder i verden. Fast bopæl i Danmark? For personer med fast bopæl i Danmark, der ejer selskaber i udlandet, har det stor betydning, om disse selskaber anses som selvstændige skattesubjekter eller skattemæssigt transparente enheder. Følgende er nogle af de vigtigste konsekvenser og overvejelser: 1. Beskatning af overskud og indkomst Hvis et udenlandsk selskab anses for et selvstændigt skattesubjekt, beskattes selskabets overskud normalt i det land, hvor selskabet er hjemmehørende, og ikke umiddelbart i Danmark. Udbetaling af udbytte til den danske ejer beskattes dog i Danmark. Hvis selskabet er skattemæssigt transparent, beskattes indkomsten direkte hos den danske ejer, selvom den ikke er overført til Danmark. Det betyder, at selskabets overskud kan blive beskattet i Danmark, uanset hvor selskabet er hjemmehørende. 2. Maskeret udbyttebeskatning Hvis et udenlandsk selskab fungerer som et selvstændigt skattesubjekt, kan Skattestyrelsen undersøge transaktioner mellem ejeren og selskabet for at sikre, at de sker på markedsvilkår. Hvis ejeren tager midler ud af selskabet uden korrekt bogføring som løn eller udbytte, kan det betragtes som maskeret udbytte, hvilket beskattes som personlig indkomst. Skattestyrelsen har skærpet opmærksomheden på transaktioner mellem danske ejere og udenlandske selskaber for at forhindre uretmæssige skattefordele. 3. CFC-beskatning (Controlled Foreign Company) Danmark har CFC-regler, der kan medføre dansk beskatning af udenlandske selskabers indkomst, hvis selskabet kontrolleres af danske skattepligtige, og en væsentlig del af indkomsten stammer fra finansielle aktiver (fx renteindtægter eller royalties). Er selskabet omfattet af CFC-reglerne, beskattes hele selskabets indkomst hos den danske ejer, uanset om denne har modtaget midler fra selskabet. 4. Undgåelse af dobbeltbeskatning Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO'er) med mange lande. Hvis et udenlandsk selskab er et selvstændigt skattesubjekt, vil DBO'en typisk regulere, hvor beskatningen skal finde sted, og sikre, at samme indkomst ikke beskattes både i udlandet og i Danmark. Uden en DBO risikerer ejeren dobbeltbeskatning, især hvis udenlandsk skat ikke kan fratrækkes den danske skat. 5. Kontrol og gennemsigtighed Skattestyrelsen har implementeret en række rapporteringskrav, der omfatter udenlandske ejerskaber. Danske ejere skal f.eks. oplyse om deres udenlandske selskaber i forbindelse med den årlige selvangivelse. Ved manglende oplysning om udenlandske ejerskaber kan det medføre ekstra skat, bøder eller strafferetlige konsekvenser. Skattestyrelsen udveksler oplysninger med mange lande gennem internationale aftaler (f.eks. CRS og FATCA). 6. Formue og arveafgifter Udenlandske selskaber kan påvirke beregningen af arv og gaveafgifter, særligt hvis ejerskabet overdrages. Værdien af udenlandske aktiver kan blive beskattet i Danmark, afhængig af om aktiverne tilhører et selvstændigt skattesubjekt. Eksempel: En dansker, der ejer et selskab i Panama, vil blive beskattet i Danmark af udbytter fra selskabet, hvis det betragtes som et selvstændigt skattesubjekt. Hvis selskabet derimod anses for skattemæssigt transparent, kan overskuddet i selskabet løbende beskattes i Danmark som personlig indkomst, selvom midlerne ikke overføres til ejeren. For personer med bopæl i Danmark, der har udenlandske selskaber, er det afgørende at forstå reglerne og overveje professionel skatterådgivning. Det koster 1.500,- + moms pr. time. Kilde: Skatterrådgiver: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DKFotokredit: stock.adobe.com eller EmnefirmaPersoner/Firmaer/Emner/#: #skattesubjekt, #skattemæssig_transparens, #selvstændigt_skattesubjekt, #CFC_beskatning, #dobbeltbeskatning, #Advokat_og_Revisor_Samvirket, #AORS_DKCopyrights: Ⓒ 2024 Copyright by AORS.DK - kan deles ved aktivt link til denne artikel.

København:	+45 77777770
Odense:	+45 77777500
Aarhus:	+45 32177777
Åben:	man-tor: 9-16:30, fre: 9-14 Lukket: 2. Pinsedag
Mail:	info@aors.dk / Sikker mail
Se:	Dagens Nyheder / Profil

København:	+45 77777770
Odense:	+45 77777500
Aarhus:	+45 32177777
Åben:	man-tor: 9-17, fre: 9-14
Mail:	info@aors.dk / Sikker mail
Se:	Dagens Nyheder / Profil