Copyright-Direktiv / Ophavsret Reformen er nu en realitet og gælder Internettet som helhed

Ophavsret Reformen eller Copyright-Direktivet er en realitet. 438 europa parlamentarikere stemte nemlig i dag for godkendelse af den samlede ophavsretsreform.

Forslaget blev stemt ned tilbage i juni. Det var dog forventet at forslaget ville gå igennem i dag. De fleste af nej-stemmerne dengang var ikke nødvendigvis uenige eller modstandere af direktivet. Nej stemmerne ville gerne have mere debat eller ændringer til forslaget. 438 stemte for, 226 stemte imod, mens 39 undlod at stemme.

Det er dermed et massivt flertal for, at alle som laver indhold som f.eks. aviser, bloggere, nyhedsmedier, fotografer, video-fremstillere, musikere og kunstnere, skal betales for brug og måske misbrug af sin ophavsret.

Direktivets paragraf 13 gør med et snuptag alle større webplatforme ansvarlige for alle overtrædelser af Copyright begået af deres brugere og det kan give store udfordringer både i Danmark og i udlandet. Alle brugerbetingelser skal nu omskrives, for at tage højde for dette, hvis du har brugere på dit website og du har som udbyder pligt til at kontrollere indholdet.

Alle store platforme er forpligtet til, at lave aftaler med kunstnerorganisationer, således at kunstnerne fremover skal betales, når man bruger deres værker i kommercielt øjemed. Ændringerne vil endvidere sikre, at Youtube og Facebook er underlagt samme betingelser i forhold til aflønning af kunstnere som streamingtjenester som eksempelvis Spotify og iTunes.

Der har længe hersket en holdning at billeder og indhold på nettet frit kunne bruges, misbruges og redigeres i og benyttes helt gratis. Egentligt er der ikke noget nyt, fordi ophavsretsloven og designloven har virket i de fleste lande, men nu sker der et markant skifte til fordel for indholdsproducenter.

Copyright lovgivninger i de enkelte lande f.eks. i Danmark har hidtil ikke givet indtægter til f.eks. for journalister , forfattere, kunstnere, fotografer og designere og det er det EU forsøger at rette op på, både ved grænsebrydende misbrug og lokalt.

Der har på forhånd været massiv modstand og mange protestbevægelser er opstået. Den massive modstand koncentrerer sig især imod 2 afsnit i direktivet, nemlig artikel 11 og 13.

Copyright betalinger jf. Artikel 11 for ophavsretsbeskyttet indhold

Artikel 11 er en link-skat. Hvis du har copyright på f.eks. en tekst, billed, video eller animation så skal du (rettighedshaveren) have mulighed for, at opkræve licens eller rettighedspenge hos de portaler f.eks. Apple, Google, Facebook, Amazon m.v. der har et link til det ophavsretsbeskyttet indhold.

Nogle taler om en reel censur og at sådanne algoritmer vil forstyrre hele Internettets drift. Omvendt er det en jubeldag for rettighedshavere og f.eks. aviser, kunstnere, musikere og fotografer.

Artikel 13 kræver, at services, som oplagrer og giver adgang til store mængder af data, fremover skal forhindre, at ophavsretsbeskyttet indhold, der er produceret af ophavsret indehaveren bliver misbrugt. Det kan f.eks. være nyheder, artikler, logoer, fotos, musik, kildekoder, videoer m.v.

»Jeg er meget glad for, på trods af den meget stærke lobby-kampagne fra internetgiganterne, at der nu er flertal for, at beskytte princippet om fair betaling for europæiske ophavsrets indehavere. Det har været en ophedet debat omkring direktivet, og jeg tror, parlamentet har lyttet nøje til de bekymringer, der er blevet rejst. Derfor har vi blandt andet udelukket små og mikroplatforme fra forslaget. Jeg er sikker på, at når støvet har lagt sig, vil internettet være lige så frit som i dag, og indholdsskabere og journalister vil tjene en mere fair andel af de indtægter, der genereres af deres arbejde, og vi vil undre os over alle bekymringerne« siger Axel Voss, medlem af Europa-Parlamentet for tyske CDU, som har stået i spidsen for Europa-Parlamentets behandling af direktivet.

Hvis tjenester som er forbrugerdrevne eller open source-platforme såsom Wikipedia, Github, Freshmeat og generelle publiceringsplatforme som er dedikeret via et samarbejde mellem brugerne for at skabe indhold,  er disse, som udgangspunkt, ikke omfattet af artikel 13.

Der er opstået jubel hos brancheorganisationen Danske Medier, der er glade for udfaldet af afstemningen i Europa-Parlamentet:

»Yes! Copyrightdirektivet og artikel 11 er endelig stemt igennem i EU. Mediernes rettigheder bliver nu sikret mod de online-tjenester, som udnytter mediernes indhold. Direktivet er et værn for fremtidens journalistik« skriver adm. direktør i Danske Medier, Morten Langager.

Som følge heraf vil mange tjenester nu lukke, de har lukreret på at vise indhold uden betaling og dermed gøres andres indhold til sit eget uden betaling. Copyright Direktivet der er en sikring af rettighedshavernes indhold er dermed en realitet.

Direktivet er et stort tab for store tjenester og social media websites f.eks. billeddelingstjenester, men en støtte til alle mindre og store producenter og ophavsrets ejere af enhver art som formentligt allerede har været misbrugt for overtrædelser af ophavsretslovgivningen i de lande hvor de laver indhold, men reelt intet kunne stille op i mod krænkelser der foregår i andre lande.

Vi bevæger os i retning af, at ophavsret respekteres i højere grad. Det bliver tilmed nemmere, at anlægge og vinde en sag i fremtiden, hvorfor retssager tillige vil blive billigere da advokater over hele verden nu får et ekstra juridisk instrument at nedlægge påstande efter.

Kritik af Copyright direktivet

Det er ikke alle der udtrykker jubel over direktivets udformning. Der er mange bevægelser der udtaler, at Internettet ikke længere er frit. Jeg mener dog at såfremt Internettet  benyttes til at overtræde en masse forskellige love, kan det direkte sammenlignes med de kriminelle der benytter blockchain til at gemme sig for myndighederne. Det at noget ligger på Internettet ophæver jo ikke en lovgivning. Det svarer til at man laver et piratsite og viser alle nye biograffilm gratis. Det er klart ulovligt.

Men her er et par reaktioner:

»Dagens beslutning er et bittert tilbageslag for det fri internet. Europa-Parlamentet støtter nye juridiske og tekniske barrierer for ytringsfriheden på internettet. Varianten af den kontroversielle artikel 13 gør alle, bortset fra de mindste internetplatforme, ansvarlige for alle copyright-overtrædelser begået af deres brugere. Loven efterlader websites og apps med intet andet valg end at sætte fejlbehæftede upload-filtre op« siger Julia Reda, medlem af Europa-Parlamentet for Piratpartiet i Tyskland, i en meddelelse efter dagens afstemning.

Hun kritiserer også artikel 11 for at være en ligegyldig lov for rettighedshaverne. Artikel 11 gør det ulovligt at reproducere mere end enkeltord i eksempelvis nyhedsartikler, også i links, uden at kompensere den oprindelige rettighedshavere. Julia Reda har på sin hjemmeside en oversigt over mange af de virksomheder, organisationer og personer, som har udtrykt kritik af reformen.

»Artikel 11 er baseret på den tyske ophavsretslovgivning for medieudgivere. I fem år har den tyske copyright-lov ikke betydet én eneste cent i ekstra indtægter for nogen journalister eller udgivere. Domstolene har ikke været i stand til at gøre det klart, hvad der er lovligt eller ikke lovligt. Det samme rod venter nu på EU-niveau,« skriver Julia Reda.

Direktivet er ikke endeligt godkendt, men skal nu forhandles på plads mellem Europa-Parlamenet og Rådet, og det forventes at ske i starten af 2019.


Hvornår har man Copyright / Ophavsret?

Hvis betingelserne i ophavsretsloven er opfyldt, vil du have Copyright og Ophavsret som Copyright hedder i Danmark. En sådan ophavsretsbeskyttelse vil give producenten er økonomisk rettighed og tillige en ideel rettighed der varer i 70 efter producentens død. Det betyder at alene producent har retten til:

  • At forbyde andre at efterligne eller kopiere dit værk.
  • At du med retten bag dig kan forbyde at kopiere/efterligne dit værk på udseende og tillige på form eller medie (f.eks. på internet, print, banner, tryksager, pdf, video, tv, radio m.v. eller som delindhold på andre designs)
  • At du kan forbyde at andre videresælger og/eller udlåner dit værk herunder at lave f.eks. plakater der indeholder din ophavsret
  • At du kan forbyde andre, at vise dit værk f.eks. på en messe, til et foredrag eller til offentligheden

Copyright / Ophavsret er en beskyttelse som er gældende i 70 år efter din død. Det er en værksbeskyttelse, en beskyttelse af et originalt fremstillet værk som kan være musik, fotos, billeder, bøger, tekster, digte, poesi, design, malerier, mønstre, figurer, logo, kildekode, software, brugskunst, bygningsværker og koreografier.

Under ophavsretten opererer man med “kreative produkter”, som IKKE er deciderede værker. Disse men som alligevel opnår en juridisk såkaldt naboretlig beskyttelse. Det kan f.eks. være foredrag, koncerter, offentlig musikoptræden, lyd-og billedoptagelser, databaser og pressemeddelelser og man opnår her en beskyttelse fra 15-50 år f.eks. 15 år for databaser og 50 år for fremførelse af musiknumre.

Immaterielle rettigheder skal du ansøge, det er f.eks. Patent, brugsmodel, varemærker, design og 3D Designs.

Copyright skal du IKKE ansøge og ej heller registrere, det kan dog være en særdeles god idé at registrere sine værker.

Ophavsret yder ikke en egentlig idébeskyttelse uden at der er skabt en konkret udformning af producentens værk. Idéer er således ikke nok, det skal være skabt og helst udformet for at sikre dine optimale rettigheder.

Til gengæld gives der en eneret. Eneretten indebærer at du har eneret til at fremstille kopier af værket og tillige en eneret til at offentliggøre værket. Denne ret kan være omsat i salg, leasing, leje og f.eks. entreindtægter.

Andre end producenten har dog rettigheder til at citere, fotografere eller beskrive værket f.eks. i en avis. Overfor private har man reelt inden rettigheder, idet Copyright giver private tilladelse til at kopiere et værk til privat brug.

Citatretten betyder tillige at ophavsmanden opnår retten til at blive citeret efter ønske, det kan således være et fiktivt kunstnernavn eller personens eget navn, foreningsnavn eller f.eks. et navn på et band. Det skal ske, som det sker dagligt, når der afspilles film eller musik på public service kanaler.

Under de ideelle rettigheder opnår man en faderskabsret også kaldet Paternitetsret [right of attribution] og Respektret [right of integrity] hvilket i forening kaldes de ideelle rettigheder [droit moral].

Copyright kan oftest udvides til IPRET / Immaterielle rettigheder såsom patenter, brugsmodeller, varemærker og f.eks. 3D Designrettigheder

Som en effektiv juridisk beskyttelse kan man næsten altid opgradere sine copyright / ophavsret rettigheder til egentlig offentlig noteret IP ret. Det sker via en advokat og/eller via offentlige registre. Det kan f.eks. være ved at lave et varemærke, der beskytter både dit firmanavn og dit logo på samme tid.

  • Patenter giver juridisk beskyttelse af opfindelser der er unikke og nye måder og som markant kan ændre f.eks. funktioner
  • Brugsmodeller giver en juridisk beskyttelse af tekniske opfindelser, hvor at man uden prøvning med fordel kan præregistrere og sikrer sig og tillige udvide til patent senere.
  • Varemærkerettigheder beskytter kendetegn såsom firmanavn, produktnavne og logoer, slogans og mønstre
  • Designrettigheder og Industrielle Designs beskytter et produkts design/udseende/form/farve/konturer og funktions rækkevidde

Den samlede information om OPHAVSRET REFORMEN eller COPYRIGHT direktivet findes i Europa-Parlamentets i dag udsendte pressemeddelelse.


Exit mobile version