CE-Certificering

Her i 2014 er der klare forskelle på UL- og CE-mærkning. Det er et lovkrav for næsten alle produkter, at der er sket korrekt mærkning af produkter FØR de sælges. I hele verden repræsenterer certificeringerne forskellige standarder, geografiske områder og juridiske implikationer for producenter, distributører, importører og forhandlere. Også e-handel kræver disse certificeringer. Mange kinessiske produkter har ikke disse mærker hvorfor man skal passe på ved videresalg af varer f.eks. fra indien, kina, korea, vietnam og japan. Der kræves en samlet komponent oversigt, oprindelsesland, elektriske diagrammer samt certificeringer og specifikationer. Hver uge ringer der nogen der er kommet i problemer med bl.a. myndighedskrav og produktansvarsloven. Hvad er CE-mærkning? CE-mærkning (Conformité Européenne) er en obligatorisk mærkning, der skal anvendes på visse produkter, før de kan markedsføres inden for EU/EØS-området. CE-mærket viser, at produktet opfylder EU's harmoniserede krav vedrørende sundhed, sikkerhed og miljøbeskyttelse, som angivet i gældende direktiver og forordninger. CE-mærkning indebærer, at produktet opfylder kravene, og mærket er juridisk bindende. Mange iværksættere i hele verden mærket at både konkurrenter anmelder en til Politiet, at Toldmyndigheder standser forsendelser og at markedsføring standses af produkter der ikke omfattes af UL og CE mærkninger. Manglende CE-UL certificering kan betyde: Markedsforbud i Nordamerika inkl. Canada Markedsforbud i EU/EØS Markedsforbud i resten af verden undtaget mindre østater Problemer med forsikringsdækning og ofte ledsaget af politianmeldelse Risici for produktansvarssager ved manglende dokumenteret sikkerhed Konkurrenter anmelder og degraderer dit produkt som useriøst hos f.eks. Google, Trustpilot og ved presseomtale ”Et CE-mærket produkt skal være autoritativt certificeret før end der frit må markedsføres i hele EU og EØS-området, da CE mærkningen signalerer overholdelse af fælleseuropæiske krav til sikkerhed og sundhed. Vi ser ofte, at konkurrenter anmelder hinandens produkter f.eks. på CEBIT messerne, hvilket kan forsinke time-to-market tiden.”Direktør Michael Rasmussen, Advokat og Revisor Samvirket Eksempler på direktiver der kræver CE-mærkning (LVD, Maskinsikkerhed og EMC) Lavspændingsdirektivet (LVD) 2014/35/EU Maskindirektivet 2006/42/EF EMC-direktivet (Elektromagnetisk kompatibilitet) 2014/30/EU Ansvarsfordeling ved CE-mærkning: Producenten er juridisk ansvarlig for overholdelsen af direktiverne og udarbejdelsen af teknisk dokumentation. Importører og distributører skal sikre, at produktet er korrekt CE-mærket og dokumentationen foreligger. Forhandlere skal sikre at det der sælges har CE, UL, EMC, LVD, TÜV, ROHS og er godkendt i forhold til EU's og andre markeders Lavspændingsdirektiv. Hvad er UL-mærkning? UL-mærkning (Underwriters Laboratories) er frivillig certificering, som primært anvendes i Nordamerika. UL er en privat amerikansk organisation, der tester og certificerer produkter med henblik på brandsikkerhed, elektrisk sikkerhed og generel produktsikkerhed. UL-mærkning er ikke juridisk obligatorisk, men mange amerikanske myndigheder og forsikringsselskaber kræver UL-godkendelse som dokumentation for sikkerhed. Samvirket har lavet mere end 100 UL certificeringer. ”UL compliance er en forudsætning for at sælge noget til USA og delvist Canada. UL-mærket angiver nemlig, at produktet er blevet testet og certificeret af os og indgivet til laboratorier i USA i henhold til de specifikke standarder vedrørende sikkerhed.” Direktør Michael Rasmussen, Advokat og Revisor Samvirket UL-certificering kan indebære: Uafhængige tests og verifikation af produktsikkerhed Løbende kontrol og inspektion af produktion Produktets overensstemmelse med relevante nordamerikanske sikkerhedsstandarder, fx NFPA eller ANSI-standarder. Selve certificering indengives af Advokat og Revisor Samvirket via vores advokat samvirke på vores USA kontor i staten Delaware. UL-mærkningstyper: UL Listed – færdige produkter der opfylder alle krav. UL Recognized – komponenter, der er beregnet til integration i færdige produkter. UL Certified - er en certificeringsordning som Advokat og Revisor Samvirket har et reelt samarbejde med idet vi reelt er tilsted i USA som LLC virksomhed og har mandat for både IP rettigheder og generelle mærkningsordninger i USA. De væsentligste forskelle mellem UL og CE-mærkning: KriteriumCE-mærkning (EU)UL-mærkning (USA/Nordamerika)LovkravObligatorisk i EU/EØS-områdetKrævet af markedet i USA/CanadaGeografisk områdeEU/EØSUSA og Nordamerika inkl. CanadaUdarbejdes afAdvokat og Revisor Samvirket med erklæringer og vi er tillige certificeret af tredjepartAdvokat og Revisor Samvirket Uafhængig tredjeparts certificering af ULMyndighedskravEU-direktiver og EU-forordningerUL’s egne sikkerhedsstandarder samt amerikanske myndighedskrav (ANSI, NFPA)KontrolAdvokat og Revisor Samvirket samt egne kontroller og opdateringerRegelmæssig uafhængig kontrol og inspektion af produktion fra en IT Revisor og evt. Klimarevisor fra Advokat og Revisor Samvirket Juridiske konsekvenser af manglende mærkning Manglende eller forkert CE-mærkning kan medføre: Toldtilbageholdelse, Bøde og påbud fra myndighederne Konkurrenter bidrager ofte hermed Produktet trækkes fra markedet (tilbagetrækning) Produktansvarssager Politianmeldelser via konkurenter Manglende UL-certificering kan betyde: Markedsforbud i Nordamerika inkl. Canada Markedsforbud i EU/EØS Markedsforbud i resten af verden undtagent mindre stater Problemer med forsikringsdækning og ofte ledsaget af politianmeldelse Risici for produktansvarssager ved manglende dokumenteret sikkerhed Henvisninger til relevante sager og afgørelser: Se eksempel på afgørelse vedrørende manglende CE-mærkning: Sag C-277/15 ved EU-Domstolen om CE-mærkning og producentansvar Relevant dansk afgørelse på området: Afgørelse fra Sø- og Handelsretten vedrørende CE-mærkning I USA blev Bruel og Kjær udstyr nægtet fortoldning gr. manglende mærkninger, hvorefter vi foretog både EMC tests (stråling) og UL beretigelse, hvorefter ordren med HP udstyr kunne frigives til hospitaler i USA, med Michael Rasmussen som leder af certificeringerne. I 2002 startede Samvirket sin certicering af 4 datacentre i Danmark vedr. lavspænding, CE, TÜV, UL, ROHS, EMC og Maskinsikkerhedsinspektion. De inspicerede steder var på Symbion, Fruebjergvej 3 2100 Østerbro, DTU, Bygning 304 i Lyngby samt Smedeland 32 og Ejby Industrivej 1 i Glostrup. I 1993 certificerede Advokat og Revisor Samvirket's Michael Rasmussen solparker til lovligt brug i Esbjerg Kommune. For yderligere - se referenceliste. Danske virksomheder kan blive ramt hårdt. Siden vi startede med IP rettigheder i 1992 har vi lavet mange forskellige certificeringer. Det er altså ikke nye krav som det fremgår herunder: ROHS-direktivet blev oprindeligt vedtaget af Europa-Parlamentet og EU's Ministerråd den 27. januar 2003 som Direktiv 2002/95/EF, og trådte officielt i kraft den 13. februar 2003. Direktivet blev obligatorisk fra den 1. juli 2006, hvilket betød, at elektriske og elektroniske produkter markedsført i EU fra denne dato skulle overholde kravene i ROHS-direktivet. Udviklingen af ROHS-direktivet ROHS-direktivet har siden gennemgået en større revision, som resulterede i det nuværende gældende direktiv: Direktiv 2002/95/EF (første ROHS-direktiv)Vedtaget 27. januar 2003, gældende fra 1. juli 2006. Direktiv 2011/65/EU (ROHS II)Vedtaget 8. juni 2011, trådte i kraft 21. juli 2011 og erstattede det oprindelige direktiv. ROHS II udvidede produktkategorierne og kravene til dokumentation og mærkning af produkter. Direktiv (EU) 2015/863 (ændring af ROHS II)Tilføjede yderligere restriktioner og phthalater (DEHP, BBP, DBP og DIBP) med virkning fra 22. juli 2019. NOTE1: ROHS-direktivet blev oprindeligt vedtaget den 27. januar 2003 og trådte i kraft i 2006. Den seneste version, ROHS II (2011/65/EU), trådte i kraft i 2011 og er efterfølgende suppleret med ændringer. Tidslinje over ROHS-direktivets udvikling ÅrBegivenhed2003Første ROHS-direktiv vedtaget (2002/95/EF)2006ROHS-direktiv obligatorisk gældende fra 1. juli 20062011ROHS II-direktivet vedtaget (2011/65/EU)2011ROHS II trådte i kraft den 21. juli 20112015Ændringsdirektiv (EU) 2015/863 vedtaget2019Nye stoffer (phthalater) inkluderet pr. 22. juli 2019 Juridisk grundlag og implementering i dansk lovgivning ROHS-direktivet implementeres i dansk lovgivning gennem: Bekendtgørelse nr. 1276 af 6. juni 2021 om begrænsning af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr Direktivet håndhæves af Skattestyrelsen, Politiet og/eller Miljøstyrelsen i Danmark. Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DKFotokredit: adobe.comPersoner/Firmaer/Emner/#: #UL, #CE, #Produktansvar, #Produktsikkerhed, #EU, #USA, #Standarder, #Erhvervsstyrelsen, #UnderwritersLaboratoriesCopyrights: Ⓒ 2019 Copyright by AORS.DK - kan deles ved aktivt link til denne artikel.

København:	+45 77777770
Odense:	+45 77777500
Aarhus:	+45 32177777
Åben:	man-tor: 9-16:30, fre: 9-14 Lukket: Tors+Fredag
Mail:	info@aors.dk / Sikker mail
Se:	Dagens Nyheder / Profil

København:	+45 77777770
Odense:	+45 77777500
Aarhus:	+45 32177777
Åben:	man-tor: 9-17, fre: 9-14
Mail:	info@aors.dk / Sikker mail
Se:	Dagens Nyheder / Profil