Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Hvidvasksekretariatet) skal underrettes, hvis en mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering vedrørende en kunde IKKE kan afkræftes.
Der er indberetningspligt for virksomheder og personer inden transaktioner foretages f.eks. ved bankoprettelser eller selskabsstiftelser
- Virksomheder og personer, der er omfattet af hvidvaskloven, skal omgående underrette SØIK, hvis virksomheden eller personen er vidende om, har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det samme gælder ved mistanke, der er opstået i forbindelse med kundens forsøg på at foretage en transaktion eller en henvendelse fra en mulig kunde med ønske om gennemførelse af en transaktion eller aktivitet.
- Virksomheder og personer skal UNDLADE at gennemføre transaktioner, indtil der er sket underretning, og de har indhentet godkendelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, hvis de har viden om, mistanke om eller rimelig grund til at formode, at transaktionen vedrører finansiering af terrorisme eller hvidvask, og transaktionen ikke allerede er gennemført.
- Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet beslutter hurtigst muligt og senest inden udløbet af den efterfølgende bankdag efter at have modtaget underretning, hvorvidt der skal ske beslaglæggelse. (Kilde: Finanstilsynet og Søik)
79.000 underretninger gav kun 3 sager på 2 år, de fleste sager omhandler bankoprettelser, revisorpligter, selskabskonstruktion og stiftelser af selskaber
Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik), fik i perioden fra år 2016 til år 2018 79.000 underretninger om hvidvask og terrorfinansiering. Søik er måske bedre kendt som Bagmandspolitiet. Disse kom primært fra banker, men også advokater, revisorer og skatterådgivere m.v.
Konsekvenserne er entydige. Den manglende opfølgning er ifølge Statsrevisorerne, at hvidvask og finansiering af terrorisme ikke er blevet gjort godt nok. Det er med andre ord slet ikke bekæmpet. Vi snakker om promiller hvor det måtte forventes af en retsstat som Danmark at vi snakkede om 15-20 procent.
“Der er økonomisk kriminalitet, som ikke er blevet retsforfulgt. Der bliver nævnt et større sagskompleks på omkring 400 millioner kroner. Muligheden for at slippe afsted med økonomisk kriminalitet her i landet er for høj, når det er så store sager, der kan blive henlagt”
Dette udtaler: Klaus Frederiksen, Statsrevisor, Radikale Venstre, Næstformand for Statsrevisorerne, Partner, MHS Corporate Finance
Derfor har Statsrevisorer reageret med konkret kritik af Bagmandspolitiet hvilken de naturligvis anklager for alt for mangelfuld kontrol. Faktisk har kontrollen af hvidvask anmeldelser i Danmark været fraværende, hvorfor Hvidvaskloven reelt har været uden effekt. Dette skriver DR i dagens nyheder hvori det oplyses at kun 3 gange ud af 79.000 valgte Hvidvasksekretariatet at udarbejde forslag til sigtelser i forbindelse med reelle efterforskninger af sager der henhører under hvidvaskloven.
Britta Nielsen sagen kaster lange skygger over Danmark og SØIK hvor ingen af de implicerede banker for de 4 sigtede reagerede
En af de sager, hvor en mere velfungerende kontrol kunne have fanget kriminalitet tidligere, er sagen om Britta Nielsen. Hun blev tiltalt og dømt for at have svindlet Socialstyrelsen for 117 millioner kroner.
“Hvis arbejdsflowet havde fungeret, var der kommet indikationer, som havde gjort det meget nemmere at finde den sag” siger Klaus Frandsen.
Reelt er ikke engang Britta Nielsen sagen indkluderet i de 3 sager. I denne måske mest danske omtalte sag overførte Britta Nielsen 117 millioner til sig selv som statsansat. Hun overførte tillige til sine 3 børn omkring halvdelen af alle pengene. Derfor er det i særdeleshed spektakulært at ingen har reageret, hvor det jo er de selvsamme banker der nu står med røde ører.
Dommen er i dag offentliggjort med 6,6 års fængsel og både anklagemyndigheden og forsvarer erklærer dette som tilfredsstillende, hvorfor ingen af parterne tilsyneladende syntes at ville anke afgørelsen.
Statsrevisorerne og rigsrevisionen om bl.a. skattekriminalitet, kapitalflugt, banksvindel, udbytteskat og momssvindel
I dagens Danmark er vort tilsynsorgan med de danske myndigheder Rigsrevisionen. Rigsrevisonen laver så notater og beretninger og notater til Statsrevisorerne.
Statsrevisorerne består imidlertid kun af seks politikere, som alle er udpeget af Folketinget partier. Problemet er her, at de er de eneste, som kan begærer at et særligt område bliver undersøgt er de selvsamme 6 personer. Dette betyder at det påhviler 6 personer at pålægge Rigsrevisionen om at undersøge en sag, et skattelovgivning, et særlig område som f.eks. SØIK’s indsats overfor skattekriminalitet, kapitalflugt, banksvindel, udbytteskat, momssvindel og øvrig kriminalitet i det danske samfund.
Det er så herefter Statsrevisorerne, som uden reelle statslig eller domstols magt, kan udtale sig om de emner som de 6 personer beder dem undersøge. Dermed har Rigsrevisionen ikke en reel egen handlekraft og vilje, men er alene betinget af hvilke emner de 6 beder dem undersøge. Dette sker ofte på en kritisabel baggrund herunder iberegnet Rigsrevisionens beretninger og notater.
Når man ser på den politiske sammensætning, er der dog tale om, at de 6 repræsentanter skal repræsenterer Folketingets sammensætning.
De seks statsrevisorer er således for nuværende følgende personer:
- Henrik Thorup (Dansk Folkeparti)
- Klaus Frandsen (Radikale)
- Villum Christensen (Liberal Alliance)
- Frank Aaen (Enhedslisten)
- Britt Bager (Venstre)
- Flemming Møller Mortensen (Socialdemokratiet).
Dette er ifølge kilden: Rigsrevisionen.dk
Myndighedernes kontrol med hvidvask og finansiering af terrorisme er således afhængig af disse. uden at vi skal komme ind på om disse har udført deres job eller ej, må det jo således være en særdeles bemærkelsesværdigt magt, at kun 6 personer skal bestemme hvor indsatsområdet for det meste af den danske kriminalitet skal foregår.
Bankoprettelser er reelt uden kontrol
Selvom Bankoprettelser henhører under hvidvasklovgivningen, kan man jo tillade sig at undre over at bankerne med 79.000 indberetninger kun får 3 sager ud af det over en årrække. Med en forældelsesfrist på 5 år, henstår endnu en national katastrofe i manglende skatteindtægter, moms og hvidvask m.v. Hvidvasksekretariatet skal jo sende sagerne videre til en lang række myndigheder herunder:
- Politiet
- Søik
- PET
- Skatteforvaltningen
- Udenlandske myndigheder
Ud af de 3 sager hvor der er lykkedes Hvidvasksekretariatet at udarbejde oplæg til jurister for evt. sigtelser er det vort indtryk at at ingen af de 3 nogensinde vil føre til dom. Som Klaus Frandsen formulerer det, (Han er næstformand for Rigsrevisorerne) “er det alt for lidt”
Hvidvasksekretariatet har eskalerende dog sendt en del af de mange underretninger videre. Således er er ca. 16.000 notater sendt videre til de øvrige danske myndigheder. Disse myndigheder er oftest alene Politiet, Søik, PET og Skatteforvaltningen. I selvsamme periode skal man tage i betragtning at dette første til 150 sigtelser og domme hvoraf de 75 sager stadig er verserende.
Lad os skønne er der således fremkommer 100 domme over 79.000 indretninger som jo ikke sker uberettiget fra bankerne, er dette jo således langt fra hvad man kunne forvente af en stat som Danmark. Danmark falder desuden flere trin på både retslister og korruptionslister over hele verden.
I 2018 bad Statsrevisorerne netop om at Rigsrevisionen skulle undersøge, hvor gode foranstaltninger staten har mod hvidvask og terrorfinansiering.
“Statsrevisorerne må desværre konstatere, at statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme ikke har været effektiv. Med tanke på, hvor stor en trussel hvidvask og finansiering af terrorisme udgør, er det en alvorlig kritik”
Kilde: Rigsrevisionen.dk
I løbet af de senere år er antallet af indberetninger fra banker og andre om hvidvask steget voldsomt. For at kunne følge med de mange indberetninger indførte Hvidvasksekretariatet i 2017 et nyt it-system. Det skulle sortere de mest relevante indberetninger fra, så de bagefter kunne blive gennemgået manuelt. Men heller ikke det er Rigsrevisionen tilfreds med.
– Rigsrevisionen vurderer dog, at screeningsmodellen er simpel og indeholder en række svagheder, som medfører en risiko for, at ikke alle relevante underretninger bliver udsøgt, står der i beretningen.
I 2018 var det 13.700 indberetninger, der blev sendt videre til manuel behandling, mens hele 22.100 blev sorteret fra af it-systemet.
Statsrevisorerne peger også på, at der er alt for få medarbejdere i Hvidvasksekretariatet i SØIK til at håndtere de tusindevis af underretninger om hvidvask.
– Dem, der indrapporterer hvidvask, bruger 3,5 milliarder kroner om året på at lave indberetningerne. At have 30 personer til at behandle det er fuldstændig ud af proportion, siger Klaus Frandsen.
Utilstrækkelig indsats
Rigsrevisionen har udgivet en beretning på 66 sider om statens kontrol af hvidvask og terrorfinansiering. Udover kritikken af Hvidvasksekretariatet får også tre ministerier kritik.
– Erhvervsministeriet, Justitsministeriet og Skatteministeriets samlede indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme har ikke været effektiv, og særligt Justitsministeriets indsats har været utilstrækkelig. Det finder Rigsrevisionen meget utilfredsstillende, står der i beretningen.
Derudover har myndighederne ikke givet en god nok feedback til blandt andet bankerne om, hvordan de bruger de indberetninger, som bankerne laver. Det betyder, at bankerne ikke har kunne lave en målrettet og effektiv kontrol, lyder det fra Statsrevisorerne.
Kilde: DR
Læs mere:
- Der henvises til KONTANTLOVEN for mere information.
- Der henvises til BANKOPRETTELSER for mere information
- Lær hvordan du overholder Hvidvaskloven
Bankers registreringsnummer REGNR også kaldet banknumre
Her kan du se de forskellige banknumre og tilhørende registreringsnumre REGNR.
- Hvorfor er Kina’s økonomi på vej ned?
- Skattestyrelsen nægter at oplyse hvordan borgerne overvåges med AI og MITID
- Skattemyndighederne bruger geolokationsdata til kontrol af borgere VIA MITID
- Bitcoin er udråbt til kongen af investeringschef
- IT brancheN kan ikke få arbejdskraft nok men der er hjælp at hente fra et rekrutteringsfirma
